Laura Christensen: "De er klassiske, tidløse og holder nu på femte år"
Laura Christensen, 33 år, er skuespiller og bor sammen med sin mand, Thomas Levin, og deres to børn, Jacob og Martha. Her får du et eksklusivt smugkig ind i den smukke kvindes garderobe, der bugner af slidte jeans, stiletter og enkle smykker – og du får også hendes bedste stiltips.
Skuespiller Laura Christensen har altid elsket sko. Og kunne hun forene det med livet som småbørnsmor, så gik hun i stiletter hver evig eneste dag.
Strik fra Lovechild 1979 og nederdel fra Nué Notes.
Stil
– Det er faktisk svært. Afslappet og enkel, nærmest på grænsen til konservativ ind imellem.
Inspiration
– Mine dejlige veninder inspirerer mig meget ligesom dygtige, smukke kvinder på de sociale medier med fingeren på pulsen som bl.a. Pernille Teisbæk og Jeanette Friis Madsen. Og så elsker jeg at kigge i modeblade.
Laura i strik fra Lovechild 1979, jeans fra Levi's og øreringe fra Albrecht & Vera.
Favoritdesigner
– Der er mange. Udenlandsk synes jeg, at Céline altid har et utrolig smukt, eksklusivt og enkelt look, som jeg virkelig godt kan lide. Jeg har bare ikke rigtig råd til det, desværre. MEN vi har jo også nogle vanvittigt dygtige danske designere. Jeg elsker Lovechild 1979 og Nué Notes. Det er altid feminint og med et tvist. Jeg kan også virkelig godt lide Ganni, mens Piezak laver virkelig gode, holdbare og pæne jeans. Skal vi snakke om gallakjoler, så er Mark Kenly Domino Tan en sand mester.
Sko fra Gianvito Rossi.
Hverdag
– Om vinteren bliver det jeans og en sweater. Jeg ville elske at gå i høje sko hver dag, men det er lidt svært med to unger, der skal hentes og bringes, så et par fede sneakers eller støvler er vejen frem.
T-shirts fra Nué Notes og Lovechild 1979.
Fest
– Alt fra jeans og en top til en feminin kjole. Og stiletter – altid stiletter.
Sort sæt fra Lovechild 1979 og sko fra Notabene.
Mest og flest
– Jeans og sko. Jeg har mange jeans, fordi jeg har en tendens til at gemme alle jeans, til de er slidt ned. Det er nemlig ikke nemt at finde jeans, der sidder godt. Mht. sko så er det et livslangt kærlighedsforhold fra min side. Jeg har elsket sko, lige så længe jeg kan huske. Et par fede sko kan (næsten) altid redde et outfit.
"Jeg ELSKER Trine Tuxens smykker. Jeg har mine børns stjernetegn og min mands fødselssten om halsen i den fineste halskæde, som hun har lavet." Smykker Trine Tüxen, mens ringen er en fødselsgave fra Thomas' mor.
Smykker
– Jeg har relativt mange smykker og foretrækker dem, der er enkle med et tvist, og som har en betydning for mig. Jeg har et par fine øreringe fra Albrecht & Vera. De er ret specielle, enkle i designet, og så er de lavet af “genbrugs”-guld og -sølv, hvilket jeg godt kan lide. Jeg holder af smykker, som kan bruges både til hverdag og fest.
"Når det gælder tasker, så er det vigtigt for mig, at de er pæne men også funktionelle og smarte, så de også kan komme med på legepladsen." Taske fra Givenchy.
Tasker
– Lige for tiden er det min datters pusletaske, ha ha. Og så har jeg lige købt en lille fin taske fra Givenchy, som jeg kan have pung og nøgler i.
Altid i tasken
– Alt! Jeg har virkelig meget rod i min taske, men af brugbare ting har jeg altid pung, nøgler, en lille smule makeup, deodorant og en parfume.
Laura i bluse fra Mads Nørgaard, nederdel fra Ganni, sko fra Gianvito Rossi og øreringe fra Albrecht & Vera.
Shopping
– Som yngre impulsshoppede jeg meget, men nu har jeg lavet den regel, primært hvis det gælder lidt dyrere ting, at jeg lige skal tænke over det i et par dage.
En rejse værd
– Når jeg er i udlandet, besøger jeg altid American Apparel. De er bl.a. gode til undertrøjer og T-shirts.
Jeans fra Levi's, strik fra Nué Notes og støvler fra Gianvito Rossi.
Bedste køb
– Helt klart mine sorte Gianvitto Rossi-stiletter. De er klassiske, tidløse og holder nu på femte år.
Blå sko fra Céline og sorte fra Pura Lopez.
Seneste køb
– Mine smukke hvide Céline-ankelstøvler. De er super enkle og rå med en kraftig lynlås, og så sidder de super godt på foden.
Body fra Frame, jeans fra Levis', sko fra Céline og øreringe fra Ninna York.
Fejlkøb
– Der har sgu været mange. Så mange, at jeg faktisk ikke har tal på dem, desværre.
Altid hos dig
– Min vielsesring, selvfølgelig. Det er et virkelig smukt smykke med den allerstørste affektionsværdi, og så har min elskede mand selv designet den.
Rulamspels fra Saks Potts.
God stil
– God stil er meget individuel. Jeg synes dog altid, at det er god stil, når man forstår at tage noget på, der klæder en, både i forhold til farver og pasform.