7 minutter til at se strålende ud? Sådan her gør du

Tænk, at ligne én, der har sovet fortrinligt og løbet en tur i skoven. Og det har du slet ikke! Med de rette makeupprodukter kan du i løbet af akkurat syv minutter komme til at se strålende ud.  Men hvad skal du bruge? Skønhedsskribent Marie Lodberg rydder makeuppungen og starter på en frisk, og du kan gøre det samme. 

Eurowoman logo

Pamela Andersons ansigt er makeupløst, mens andre render rundt med tyk foundation-fernis som på TikTok. 

Jeg vil bare gerne have lækker hud, friske kinder, strålende kindben og indrammede øjne på underspillet vis. Er det for meget forlangt? 

Hvis jeg konsulterer min makeuppung, er svaret: “Ja.” For at kigge ned i den, er som at se sig tilbage, og svaret ligger, i dette tilfælde, ikke i fortiden. En halvtom tube foundation, en pink blush, der har alt for meget på hjerte, og en contouring stick, såmænd, med farve som indtørret leverpostej. 

Spring Balm nr. 9 fra OLIO E OSSO
Ikke bare en af de mest klædelige blushtoner, også fyldt af naturlige ingredienser som olivenolie og sheasmør, der gør, at farven blender smukt ind. Spring Balm nr. 9 fra OLIO E OSSO, 235 kr. Køb den her.

Der er også en hel masse andet, revl og krat, fra tidernes morgen, da de indtog deres plads i makeuppungen med lovprisning om at forskønne mig. Det sker ikke, og den går ikke, ikke længere. Men hvor starter man, når man skal starte på en makeupfrisk? 

Det gør man hos I Love Beauty, den lillebitte skønhedspavillon i Kongens Have i København, og indehaver Charlotte Torpegaard, der har arbejdet med at formidle og sælge skønhedspleje og makeup i noget, der ligner 30 år. “Er du ikke sød at smide det hele ud?” siger Charlotte Torpegaard, da jeg fortæller hende om min makeupsituation. Benhårdt, alligevel.

“Det lyder ikke særlig bæredygtigt og ansvarligt?” parerer jeg. “Det er heller ikke særlig bæredygtigt at have gammel makeup. Du skal aldrig have noget liggende i mere end et år, og en mascara skal kun ligge i tre måneder. Du kan få hudsygdomme og øjenbetændelse. Der er absolut heller ingen glow at hente i gammel makeup,” siger Charlotte Torpegaard og løfter brynene. 

Lit Up Highlight Stick i farven Lit fra WESTMAN ATELIER
1-2-3-flotte kindben. Ser skræmmende blåhvid ud i stiften, men giver et troværdigt skær af overskud. Lit Up Highlight Stick i farven Lit fra WESTMAN ATELIER, 380 kr. Køb den her.

Jeg vil bare gerne have smuk, levende hud; den der glød, du ved? Jeg vil gerne ligne mig selv, men i optursversionen. Hvad gør jeg? Det ved Charlotte Torpegaard. 

Hun fortæller, at jeg har brug for få, gode produkter. Makeup, som er nemt og intuitivt at anvende, hver dag. Makeup, som jeg får brugt. Hvis der kommer for mange ting og sager i makeuppungen, indviklede teknikker og regler, bliver det uoverskueligt. Vi skal ikke lægge ting til i det her liv, vi skal langt hellere trække fra, am I right?

Makeup møder hudpleje

“Start med en blush. Dup den på kinderne, og se, så ligner du allerede én, der har gået en tur i Kongens Have,” siger Charlotte Torpegaard og slår et slag for cremede konsistenser. Og netop dén type makeup er en af verdens mest garvede og anerkendte makeupartister, Gucci Westman, eminent til at skabe. 

Phyto-Hydra Teint fra SISLEY
Mest af alt nærende hudpleje, som også er tilført indbydende farve, der dækker akkurat det, den skal. Phyto-Hydra Teint fra SISLEY, 825 kr. Køb den her.

Hendes makeupbrand hedder Westman Atelier, og I Love Beauty er de første og eneste i Danmark, som har Westman Atelier linet op på hylderne. 

Baby Cheeks Blush i den støvede rosa nuance Petal (opkaldt efter Gucci Westmans datter) er en bestseller, og Gucci Westmans filosofi er, at produkterne skal gøre mere end blot at “tilføje farve og korrigere huden.” De skal også forbedre huden. Altså, en form for makeup møder hudpleje. 

Makeuppen skal føles lige så god, som den ser ud, også når det gælder highlighter. Og en highlighter er en alletiders idé, skulle Charlotte Torpegaard hilse at sige. Highlighteren kommer på en andenplads, hvis du skal anskaffe dig to makeupprodukter. Dup den på kindbenene, og du får glowy skin. 

All-In-One Refillable Brow Pencil fra BYREDO
De er rammen om sjælens spejl, så øjenbrynene skal være smukt tegnet op, naturligt og ikke in you face-markante. All-In-One Refillable Brow Pencil fra BYREDO, 300 kr. Køb den her.

Det lyder næsten for nemt, men det er nemt. Jeg kan godt overskue en cremet blush og en cremet highlighter, også fordi de kommer i stickform. Det er en form for overdimensioneret farvekridt, som du bruger til at smøre på kinderne og efterfølgende aer på plads med pegefingeren. Jeg kan faktisk have en kop kaffe i den anden hånd, mens jeg lægger makeup. 

“Der er ikke noget at lære,” siger Charlotte Torpegaard. Lettelse. “Vær ikke bange for makeup. Du kan jo bare tage det af igen.” 

Nå ja! “Det vigtigste er, at du kigger dig selv i spejlet og selv tager stilling til, hvad der klæder dig. Og det er nok den største hurdle. Kig på dig selv.” Okay.

Er du der, Victoria Beckham?

Skal der tilføjes mere til makeuppungen, er en foundation oplagt, lyder ekspertrygtet. Ikke foundation, som du tapetserer dit ansigt med. Foundation, der får huden til at ranke ryggen, visker røde pletter ud, ensarter hudens tone en smule og tilmed giver den fugt og pleje. 

Det kan også være en concealer. En concealer er en form for tryllestav, der kun skal virke dér, hvor der er brug for det. Dup rundt om næsen, lidt under øjnene og på pigmentpletterne, hvis du skulle have den slags. 

Højpigmenteret concealer, som kan bygges op efter behov. Med ingredienser, som arbejder på at få pigmentering til at fordufte. The Concealer Pen fra VICTORIA BECKHAM BEAUTY, 560 kr. Køb den her.

Hvis der er én, der har styr på concealer, er det Victoria Beckham, og jeg er personligt selv meget optaget af alt det, der foregår ovre i Victoria Beckhams afdeling lige nu. Med sit skønhedsmærke Victoria Beckham Beauty har hun pludselig givet mig trang til khakigrøn-glimtende eyeliner. Jeg er faktisk slet ikke sikker på, at jeg kan undvære en khakigrøn-glimtende eyeliner i mit liv. 

Nå. Jeg er i hvert fald blevet rigtig glad for The Concealer Pen, slet og ret. Et navn med iboende selvtillid og med god grund. Jeg rækker ud til Victoria Beckham. En sød type fra entouraget melder tilbage, at Victoria Beckham desværre ikke har tid til at svare på mine spørgsmål, for hun er i gang med at optage til en ny Netflix-dokumentar. 

Jeg synes, det er fin prioritering af Victoria Beckhams tid. Til gengæld stiller Victoria Beckhams personlige makeupartist sig gerne til rådighed for Eurowoman. 

Healthy Glow Bronzing Cream fra CHANEL
En form for creme, der møder gel, der møder pudder. Ansigtet tror, det har været sydpå. Healthy Glow Bronzing Cream fra CHANEL, 405 kr. Køb den her.

Jeg spørger Francesca Abrahamovitch, hvad alle bør have i deres makeuppung. Som en håndfuld knaldperler i en femårig barns hånd, skyder hun produkter afsted: “En god concealer, en cremet bronzer, en cremet blush, en mascara, en øjenvippebukker, en brun eyeliner, setting powder, en lipliner og en tinted lip balm eller gloss.” 

Nu er vi jo ude i less is more-makeup-versionen, så jeg følger op med det ultimative spørgsmål til en produktelskende makeupartist.

Hvis jeg kun skal have ét makeupprodukt…? 

“En cremet blush. Den binder hele looket sammen, forhindrer din makeup i at se flad ud og giver liv og glød til huden. Jeg sætter virkelig pris på det solkyssede look lige nu, og cremet blush er perfekt til formålet. Jeg blander en lille smule fugtighedscreme med Cheeky Posh (fra Victoria Beckham Beauty, red.) på håndryggen og dupper det på kinderne og næsen for et frisk finish,” siger Francesca Abrahamovitch. 

Sun-Kissed Face Gelee Complexion Multitasker fra CLINIQUE
Bland den lette gelé i din creme, eller, endnu bedre, brug den direkte på kindbenene (tried and tested), og se, dér ramte solen dit ansigt. Sun-Kissed Face Gelee Complexion Multitasker fra CLINIQUE, 300 kr. Køb den her.

Alle er rørende enige. En blush! En god, cremet blush er essentiel. Charlotte Torpegaard har advaret om, at det kan være noget af en mundfuld at smide sin gamle makeup ud. At man ligesom klinger sig til læbestiften, fordi den vidner om en tid, der var engang; og seancen dermed bliver en begravelse for ens fortidige look. Jeg har det modsat.

Det føles som blylodder, jeg vinker farvel til, da de lander i skraldespanden. Makeuppungen har været en tur i vaskemaskinen, og de nye produkter har fundet sig til rette i den. Som at få et nyt penalhus med nyspidsede blyanter. Fryd. 

MACStack Mascara i farven Chestnut Stack fra MAC
2025 kalder på brun mascara. Fordi det ser mindre klistret og fake ud end sort. MAC har den helt rette kastanjefarve. MACStack Mascara i farven Chestnut Stack fra MAC, 275 kr. Køb den her.

SMen det bedste af det hele er produkternes virkning. For nu kommer jeg i tanke om, hvorfor det kan være irriterende at bruge makeup. Fordi det føles tyngende på huden, og det kan hive den ned, frem for at løfte den op. Som en klæbrig masse i form af foundation og mascara og som en lufttæt maske i form af nysetørt pudder, blush og bronzer. 

Så nok ser min hud gennemfugtet ud med et fint skær på kindbenene, ja tak, men følelsen er også lækker. Mit ansigt kan bevæge sig, og huden kan trække vejret. Det klæder den.