Julia Lahme: Denne trend vil ændre vores liv de næste 10-15 år
Livet er ikke statisk. Det er en dynamisk serie af faser, og bare fordi du levede på én måde i går, behøver du ikke gøre det samme i morgen. Det er i høj grad sådan, vi kommer til at tænke i fremtiden. I øjeblikket revurderer vi nemlig vores måde at leve på, siger etnolog og trendforsker Julia Lahme.
Det er ikke alle, der som Lene Beier åbner hotel i Tyrol eller som Maja Grønholdt arbejder i hele verden, men begge kvinder er del af en trend, som vi kommer til at se mere af i fremtiden.
Vi kommer nemlig i højere grad til at bryde op og starte forfra – og vi kommer ikke til at frygte det. Vi kommer til at være fleksible, hvad angår både job, uddannelse, bopæl og drømme.
Det fortæller Julia Lahme, som er trendforsker og etnolog.
"I fremtiden vil vores liv ikke være nær så statisk, som det tidligere har været. Vi vil se livet som kapitler og som noget, der kan ændre form mange gange. Det bunder i, at vi lige nu er i gang med at genoverveje vores arbejdsliv, og dét spreder sig som ringe i vandet til resten af vores liv."
Julia Lahme forklarer, at vi netop nu befinder os i starten af en såkaldt ”megatrend”: En trend, der kommer til at have stor indflydelse, og som påvirker de fleste menneskers liv. Hun beskriver den som en bølge, der skyller ind over os de næste 15 år, og som har noget med sig fra fortiden og samtidig peger fremad.
Og den kommer altså til at gøre det mere udbredt at skifte retning flere gange i løbet af livet.
Men hvorfor er vores arbejdsliv – og liv generelt – oppe til revision i øjeblikket? Det er der, ifølge Julia Lahme, særligt fire grunde til:
- Vi bliver ældre og ældre
- Vi skal være på arbejdsmarkedet i længere tid
- Samfundet har gennemgået en individualisering
- Vi føler, at jorden brænder under os.
Flere arbejdsliv og drømme i ét liv
De første to årsager til megatrenden hænger uløseligt sammen: Fordi vi bliver ældre, kommer vi til at være på arbejdsmarkedet i længere tid. Dét får os til at revurdere vores måde at arbejde på.
"Hvis man er mellem 15 og 25 nu, tilhører man den første generation, der kan forvente at blive 100 år i gennemsnit. Man kommer ikke til at kunne gå på pension som 67-årig, for samfundet har ikke råd til, at man er uproduktiv i 33 år, så vi får et meget længere arbejdsliv end tidligere," siger Julia Lahme.
"Fordi vi skal være på arbejdsmarkedet i mange år, får vi mulighed for at have flere arbejdsliv og flere drømme i løbet af ét liv.
Annonse
Som 25-årig har jeg måske en drøm om en stor journalistisk karriere, og når jeg så bliver 38, tænker jeg: ”Gud, nu har jeg jo haft den”, og så starter jeg forfra på en uddannelse eller tager springet ud i noget helt andet. Det vil vi i højere grad se blive normaliseret hen over de næste 15 år."
Selvom karriereskift ikke er noget nyt fænomen, er det nyt, at det bliver normalen, siger Julia Lahme.
"For tre år siden kunne det trække kæmpestore overskrifter, hvis en tv-vært sagde sit job op uden at vide, hvad han eller hun skulle i stedet. Det kommer det ikke til at gøre i fremtiden. Der vil det være fuldstændig naturligt, at man sadler om flere gange i sit liv.
Derfor kommer vi til at se en større fleksibilitet på arbejdsmarkedet."
Julia Lahme tror, at vi i fremtiden kommer til at forfølge flere forskellige karrieredrømme på forskellige tidspunkter i livet og for eksempel tage flere uddannelser. Derudover peger hun på, at det bliver mere udbredt at bryde arbejdslivet op i mindre dele og eksempelvis tage orlov.
"Jeg er fuldstændig overbevist om, at vi kommer til at se arbejdspladser, forsikringsselskaber og banker tilbyde orlovsopsparinger om 5-6 år. Ligesom vi sparer op til vores pension, kommer vi også til at kunne spare op til en orlov, fordi vi kommer til at tage større afbræk i vores karriereforløb."
Tendensen til at holde pauser i karrieren er blandt andet båret af de nye generationer, der træder ind på arbejdsmarkedet.
"Lige nu har vi en ung generation – Generation Z, som kigger på arbejdsmarkedet med nye øjne. De vil revurdere, om den meget strukturerede tilgang til arbejdet, som har hersket indtil nu, er den rigtige.
De kommer til at sætte spørgsmålstegn ved faste rammer for arbejdstid- og sted, og de kommer til at revurdere det at have ét fast job i mange, mange år. De kommer til at kigge på, om man i stedet skal arbejde lidenskabeligt og passioneret i ryk, men med nogle store pauser imellem."
Annonse
Er det vigtigst at købe statustasker eller at lære at fiske?
Foruden de lavpraktiske ændringer i samfundet – den stigende levealder og det længere arbejdsliv – har samfundet gennemgået nogle værdimæssige udviklinger. De spiller også en markant rolle i forhold til megatrenden.
"De seneste årtier har vi været igennem en individualisering. Det vil sige, at der er blevet sat fokus på det enkelte individs ambitioner, håb og drømme.
Individualiseringen har givet os lov til at mærke, hvem vi er, og fastslå, hvad vi hver især har behov for. Samtidig har den gjort, at vi i stigende grad er blevet opmærksomme på, at vi ikke behøver at gøre, som andre gør.
Vi behøver ikke alle sammen at leve på samme måde, vi er frie til selv at vælge vores vej. Dét er noget, der især har været fokus på i de yngre generationer, som er med til at definere, hvilken retningen verden bevæger sig i."
Annonse
Økonomi spiller også en rolle i den udvikling, vi står på tærsklen af:
"Der er kommet mere fokus på, at det ikke er penge alene, der gør os lykkelige. Det er blandt andet ansporet af en recession og inflation, som har fået os til at stoppe op og tænke over, hvad vi egentlig vil bruge vore tid, energi, overskud og liv på.
Er det vigtigste for os kunne købe statustasker eller at lære at fiske? Altså, skal vores tid omsættes til penge, som vi kan bruge i butikker, eller skal den bruges på en anden måde?"
"En interessant ting i forlængelse af dette er, at statusbegrebet generelt rykker sig i samfundet lige nu. Et traditionelt højstatusjob er ikke nødvendigvis attraktivt. Du klamrer dig ikke til et traditionelt set ”godt” job, hvis du ikke er glad, som man måske havde tendens til at gøre før i tiden."
En af de primære årsager til dette værdiskifte er, ifølge Julia Lahme, at verden er blevet mere turbulent.
"Noget af det, der har fået os til at genoverveje statusbegrebet og hvordan, vi lever vores liv, er, at kriserne og utrygheden er rykket tættere på.
Der er mange konflikter, som vi bliver meget eksponeret for, og vi føler lidt, at jorden brænder under os.
Det er svært for den enkelte at tage ansvar for det store, men man kan tage ansvar for det nære og sig selv. Derfor er det blevet vigtigere for os, at vi er glade, og at vi får mest muligt ud af vores liv."
Opbrud hører hele livet til
Det er ikke ualmindeligt, at unge mennesker ændrer kurs.
Når man er i 20’erne, er man nemlig i dét, man i sociologien kalder ”etableringsfasen”. Der prøver man ting af og skifter retning, fordi man er ved at finde sit fodfæste. Men i fremtiden vil kursskifte ikke være forbeholdt de unge, siger Julia Lahme:
"Vi har været vant til, at det primært var forbeholdt de unge at gå i forskellige retninger og veksle imellem forskellige idéer og drømme, for det er sværere at genoverveje tingene, når man er 38, mor til to og har fået en god andelslejlighed.
Men det er altså netop dém, der også kommer til at gøre det i fremtiden. Det bliver simpelthen mere og mere udbredt, at folk bryder op og starter forfra, også i 30’erne, 50’erne eller senere endnu."
Skiftene kommer i høj grad til at være centreret omkring arbejde, fordi arbejdet, som bekendt, ér en stor del af ens liv. Det er imidlertid ikke kun i forhold til arbejde, at vi bliver mere fleksible. Vi kommer også til at flytte mere.
"Ligesom det ikke kommer til at være normalen at have det samme job hele ens arbejdsliv, bliver det heller ikke normalen at bo i det samme hus i 30, 40 eller 50 år, som tidligere generationer har gjort.
Vores fleksibilitet omkring bopæl kommer simpelthen til at være større i fremtiden.
Igen er vi tilbage ved, at vi kommer til at se vores liv som faser, og i forskellige livsfaser har vi brug for og lyst til noget forskelligt."
