Szhirley troede hun var alvorligt syg - indtil en kvinde fortalte hende om perimenopause

Hvad er det bedste ved den alder, du har?

"At min mellemfinger har vokset sig større og større. Jeg tænker mere: ”Whatever, du må synes, hvad du vil, I don’t give a … duttelut. 

Du må gerne spilde din tid på at sladre om, hvor forfærdelig jeg er, hvor loud jeg er, eller at jeg ikke burde have noget bestemt tøj på, fordi jeg er for gammel. Du kender mig ikke.” 

Læs også

Tina Dickow om særlig sang: ”Jeg tænker sgu lidt på Trump”

Folk må tænke, hvad de vil, og spilde deres tid på dét, og så lever jeg mit bedste liv imens. Selvfølgelig bekymrer jeg mig om, hvad folk tænker om mig, men kun dem, der er i min inderste kreds. 

Man hverken kan eller skal styre, hvad folk tænker om én, så det vigtigste er, at du selv ved, at du har hjertet på rette sted."

Hvad er svært ved din nuværende alder?

"Det giver nogle udfordringer at være i før-overgangsalderen – perimenopausen. Nu, hvor jeg ved, hvad der foregår, er det heldigvis nemmere at være i. 

I starten anede jeg ikke, hvad der skete med min krop, og i lang tid troede jeg, at jeg var ved at blive dement. Det var SÅ uhyggeligt. På et tidspunkt troede jeg også, at jeg havde gigt, fordi jeg havde en finger, der ofte drillede mig, og så gik det ned i hoften, og så var det en frossen skulder og så en ankel.

Jeg tænkte bare: ”Hvad er det, der foregår?!”. 

Nu ved jeg, at det skyldes perimenopausen, men det stod på i en del år, hvor jeg ikke vidste, at det havde noget med dét at gøre. 

Vi kvinder har jo kun fået at vide, at overgangsalderen findes, og at det er der, hvor din menstruation stopper, du bliver tør i munden, downstairs og i øjnene, og du får hedeture. Det er ligesom dét, vi har lært, men der er så meget mere i det. 

Og det begynder, længe før man stopper med at have menstruation. Jeg har stadig menstruation – når den altså vælger at komme, det er lidt, som vinden blæser: Så pletbløder jeg lidt i en dag, og så går der halvanden måned, før der sker mere, og så har jeg 14 dages menstruation."

Hvornår gik det op for dig, at du var i perimenopausen?

"Sidste år, hvor jeg arbejdede på Aarhus Revyen. Vi var fire kvinder, der arbejdede sammen, og vi lærte hinanden virkelig godt at kende. 

Læs også

Sara Blædel genkender ikke andre kvinders syn på at blive ældre: ”Det undrer mig”

Hver eneste dag kom jeg og sagde: ”Jeg har ikke sovet i nat, jeg har haft tankemylder, selvom jeg ikke har noget at være nervøs eller bekymret over, og så kan jeg ikke trække vejret ordentligt, og så får jeg hjertebanken, og min hud klør også mærkelige steder, og jeg føler, at jeg er ved at blive dement, for der sker et eller andet i mit hoved, og jeg har også ondt i mine knogler”. 

En dag sagde en af de andre, at hun mistænkte, at jeg var i perimenopausen, og at det skulle jeg prøve at læse om. 

Jeg tjekkede af ved alle de symptomer, der blev nævnt. Det hele passede bare, og det var en kæmpelettelse, fordi jeg fandt ud af, at der ikke var noget i vejen med mig. Det er helt naturligt, og jeg er ikke syg."

Hvordan påvirker det dit arbejdsliv, når du f.eks. har prøver eller spiller musical, som du gør lige nu?

"Det er forfærdeligt med hedeturene, når man har så mange lag uld på, som jeg har i Tinka, og man samtidig står under en masse varme lamper.

Jeg fik også et flip en dag under prøverne. Det var første gang, vi skulle spille stykket igennem i kostumer, og jeg har som sagt en masse uld på og en hue, så der ikke er nogen steder, kroppen kan komme af med varmen. 

Jeg kom ind til en scene, hvor jeg egentlig skulle have en frakke på, men det havde jeg ikke, fordi jeg simpelthen havde det for varmt, og så pointerede kostumieren helt sødt, at jeg skulle have jakke på i den scene, hvortil jeg meget spydigt svarede: ”Seriøst, det kan jeg ikke. Det kommer jeg ikke til”. 

Bagefter ville jeg ønske, at jeg havde bevaret fatningen, svaret ordentligt og forklaret situationen, men det kunne jeg ikke i momentet. 

Jeg har selvfølgelig undskyldt til hende efterfølgende. På samme dag sagde jeg også til hele holdet, at jeg var ked af, hvis jeg var spids, men at jeg bare havde en dag, hvor jeg var totalt feisty. 

Jeg vil helst bare sige det højt, hvis jeg har en dårlig dag, så folk ved, at de skal ignorere det, jeg siger, og at det ikke er møntet på dem."

Har du indrettet din hverdag efter perimenopausen?

"Nej, for jeg kan ikke forudsige, hvornår og hvor hårdt det rammer, så det kan jeg ikke planlægge efter. Men jeg er begyndt at lægge lidt færre planer generelt. 

Jeg kan ellers godt lide at ”maxe” min tid ud, men jeg prøver at give mig selv lidt mere fri og ikke have så mange back-to-back-aftaler. Det plejer jeg ellers at få energi af, men jeg kan mærke, at på de dage, hvor perimenopausen virkelig rammer mig, får jeg ikke energi af det, men bliver stresset af det i stedet. 

Læs også

Ny forskning peger på, hvornår du senest skal gå i gang med at træne – for din alderdoms skyld

Så kan jeg få hjertebanken og føle, at jeg ikke kan trække vejret ordentligt, og det er jo ikke sundt. 

Jeg kan stadig godt lide at have travlt, men jeg prøver at dosere mine planer med lidt mere nænsom hånd, så der er flere pauser i løbet af dagene."

Hvilket råd vil du give yngre kvinder, der står overfor at skulle i perimenopausen?

"Lyt til dig selv. Hvis du føler, at der er noget i vejen, og du går til læge og får et svar, der ikke er fyldestgørende eller giver mening for dig, må du altid gerne gå til en anden læge. 

Du kender dig selv og din krop, så stol på din mavefornemmelse, og bliv ved, indtil du føler dig set og hørt. Bare fordi det er en autoritet, er det ikke sikkert, at din læge har ret, fordi området også er så underbelyst. 

Der er ikke blevet studeret nok i, hvad der egentlig sker i kvindens krop, og derfor er både kvinder og læger forvirrede over alle de her symptomer. Heldigvis er der kommet mere fokus på overgangsalderen og alt det, der følger med, det seneste års tid, så vi er på vej i den rigtige retning."