Forskning viser: Mindre garderober gør os gladere

Flere skybrud om sommeren, flere hedebølger, mere vinterregn og markant flere stormfloder i de kystnære områder.

Det er, hvad vi ifølge klimaforsker og ph.d. Martin Olesen fra Danmarks Meteorologiske Institut kan forvente af det danske vejr i fremtiden.

Læs også

90’er-strikken er for alvor tilbage: Her er trøjen, du skal iklæde dig dette efterår

“I Danmark har vi målt temperaturstigninger på op mod 1,5 grader de seneste 150 år, og den udvikling er en smule accelererende,” siger han.

Oversvømmede villaveje, haver og huse er allerede blevet til virkelighed for mange danskere, og hele sommerhusområder og bymidter står af og til under vand. Den seneste vinter så jeg det med mine egne øjne, da parkeringspladsen hjemme hos min mor var blevet omdannet til en stor sø, man tvungent måtte krydse. Jeg fik våde sokker og konstaterede, at jeg skal have anskaffet mig nye, vandtætte støvler, inden det bliver vinter igen.

Med de menneskeskabte klimaforandringer – modeindustrien estimeres ifølge FN at stå for 2-8 procent af verdens drivhusgasudledninger – kommer uforudsigeligt vejr og et mere ekstremt klima, og i takt med stadigt stigende globale temperaturer og fortsat øget forurening er forventningen, at det kun vil blive værre i fremtiden.

“I 2023 stod rekorderne i kø. Allerede 1. januar havde vi årets første varmerekord, og så fulgte den ene rekord i nedbør efter den anden afbrudt af en ny varmerekord. Det matcher måske meget godt det, vi i højere grad skal vænne os til de næste 30-40 år,” siger Martin Olesen.

Vi stormsikrer vores kyster og klimatilpasser vores huse, men hvad med vores tøj? Hvordan kommer klimaforandring-erne til at forme vores garderober? Skal vi forberede os på en dystopisk fremtid med vandmangel i voldsom varme? Og ender vi med at skulle bære futuristiske dragter, der kan holde varmen ude og samtidig absorbere vores kropssved, så vi kan drikke det ligesom i de populære scifi-film Dune med Timothée Chalamet i hovedrollen?

“Det kan hurtigt komme til at handle om apokalypsens våde drøm i et eller andet sindssygt tech-scenarie,” siger branding-specialist Allan Kruse, da jeg ringer ham op. Han arbejder med brands og tøjproduktion i hele verden, har stort kendskab til materialer og teknologier og er ekspert i, hvad der rører sig inden for produktudvikling.

I militære sammenhænge findes der allerede dragter, som monitorerer bærerens sundhed, og tøj, som kan camouflere dig i skiftende omgivelser.

“Men den form for teknologi er i virkeligheden gammeldags. Man har tænkt de her ideer siden Fritz Langs film Metropolis fra 1927. Alt det nye handler om biosolutions (bioteknologiske klimaløsninger inden for bl.a. fødevarer, landbrug og materialer, red.) og om at mime naturen,” forklarer han.

Gorpcore er kommet for at blive

Først og fremmest kommer vi til at se endnu mere duelighed og funktionalitet i den måde, vi lever og klæder os på.

“Der bliver købt flere og flere store firehjulstrækkere og suv’er (sport utility vehicles, red.), vi ser Bonderøven, der viser, hvordan vi kan bruge vores hænder, og outdoor-moden er større end nogensinde før,” siger han.

Læs også

Her er 16 af sæsonens skønneste nederdele lige nu

Outdoormode, også kaldet gorpcore, som siges at være opkaldt efter den for vandrere så populære nøddeblanding good ol’ raisons and peanuts, har de seneste år rodfæstet sig som mere end en forbigående tendens. Måske fordi vejret allerede har ændret sig. Arc’teryx-skaljakker og Salomon-sko er blevet hverdagsitems for mange, og noget tyder på, at vandreæstetikken er kommet for at blive. Som en slags overlevelsesstrategi.

“Vi bliver nødt til at have tøj, der virker – det skal ikke kun se godt ud – og vi vil derfor blive mere fokuserede på funktionelt tøj, som vi rent faktisk kan bruge til bestemte formål,” siger Allan Kruse.

Selvom fremtidens vejrforhold ser ud til at gøre outdoorbrands endnu mere populære, så ser man hos Fjällräven, som laver tøj og udstyr til fritidsbrug, alligevel på klimaforandringerne som en trussel mod forretningsmodellen:

“Friluftsbranchen er meget afhængig af en intakt natur. Men udendørsoplevelser er i fare på grund af klimaforandringer som stigende temperaturer, ekstreme vejrbegivenheder, ændret landskab og tab af biodiversitet. 

Ophold udendørs kan blive udfordrende på nogle områder og mindre tilfredsstillende på andre,” siger Maria Venus, der er Sustainability Environmental Manager hos Fjällräven/Fenix Outdoor International AG. Hos Fjällräven arbejdes der derfor allerede med disse fremtidsudsigter.

“Udendørstøj skal i fremtiden opfylde de skiftende produktkrav og funktionaliteter, og samtidig skal produktionen reducere sit aftryk drastisk,” siger hun.

Da jeg kontakter Designskolen Kolding, som er en af de institutioner, der uddanner morgendagens modedesignere, er budskabet klart: Som designer kan man ikke længere nøjes med at gå op i, om en kjole skal være rød eller blå, prikket eller stribet.

“Vi er nødsaget til at uddanne designere, der kan forestille sig noget helt anderledes end det, vi kender i dag,” siger Ulla Ræbild, der er lektor og ph.d. i design og bæredygtighed ved Designskolen Kolding – og hun nævner i flæng:

“Kan vi dyrke vores afgrøder anderledes? Hvordan kan vi bruge smarte tekstiler? Kan vi lave tøj, der er selvgroende, 3D-printet eller energiopsamlende? Måske det skal kunne lave fotosyntese? Hvordan vasker vi vores tøj i fremtiden, kan det blive helt uden vand?”

Hun mener ikke, at man kan være ignorant for, hvad der sker ude i den virkelige verden. Den tid er forbi.

“Som designer sætter man et aftryk og har et ansvar, og det skal man tage på sig. Hvordan man så gør det, er meget forskelligt,” siger hun og fastslår, at fremtiden højst sandsynligt vil rumme mange forskellige scenarier, der blander forståelse for naturen med nye måder at bruge teknologi på.

“Men det nytter ikke noget at lave tøj, der ikke fungerer æstetisk; det skal være både funktionelt og æstetisk – ellers får det ikke lov at leve.”

Uldens renæssance

Der er tonsvis af forsøg på at finde nye innovative designløsninger rundt omkring i verden, men ifølge brandingspecialist Allan Kruse er nogle bud mere sandsynlige end andre. Han peger på to områder, som han mener, bliver store i de kommende årtier. Det ene er naturteknologiske materialer.

Helt overordnet har vi glemt, hvor intelligent naturen er, men det kommer vi til at genlære. I fremtiden kommer vi nemlig i langt højere grad til at benytte og efterligne naturens mekanikker.

“I Schweiz har man skabt det fantastiske bio-mimicked spider silk (vegansk efterligning af edderkoppespind, red.), der ikke vejer ret meget og er enormt stærkt og slidstærkt, og den type materialer vil vi se mange flere af i fremtiden,” siger han.

Det har blandt andre modehuset Chanel investeret i et selskab, som udvikler.

Læs også

Modeekspert spår ny tendens: ”Jeg tror, at det er blevet de gamle damers tid”

Allan Kruse peger også på, at svampebaserede materialer bliver stort, ikke mindst fordi svampe kan dyrkes som vertical farming, potentielt i højhuse, så der bruges minimalt landareal. I forhold til et mere konventionelt materiale som bomuld er man begyndt at opfinde nye væveteknikker, der ikke bare gør materialet vandafvisende, men fuldstændigt lige så vandtæt som oliebaserede, syntetiske hardshell-materialer.

“Vi har nogle funktionelle behov, som i fremtiden skal være en naturlig del af tøjet, og da naturmaterialer i virkeligheden er ret tekniske, vil vi derfor se traditionelle materialer på nye måder. F.eks. er uld allerede ved at få en renæssance, og vi er ved at finde ud af, hvor meget det egentligt kan,” forklarer han.

I dag kommer uld nemlig i tynde, behagelige kvaliteter, som kan bruges til mange forskellige formål.

“Jeg har arbejdet med specialstyrkesoldater, der fortæller, at de ikke ville kunne overleve uden uldtøj, når de skal ligge i et mudderhul i tre uger. Også brandmænd har uld på, da det er et brandhæmmende materiale. Uld er fantastisk,” siger han.

“Folk, der løber og motionerer, burde i virkeligheden også have uld på, da det er varmeregulerende og kan absorbere store mængder væske – det er meget mere behageligt end plastik,” siger han.

Uld kan absorbere op til 30 procent af sin egen vægt uden at føles vådt. Til sammenligning kan polyester kun absorbere syv procent af sin egen vægt.

“Mange tror, at uld ikke kan bruges om sommeren, men netop fordi det er varmeregulerende, er det yderst velegnet til varmt vejr,” siger han og påpeger, at det med sine antibakterielle egenskaber desuden er lugtfrit og helst ikke skal vaskes, men i stedet blot luftes. En stor del af vores tøjs klima- og miljøaftryk ligger nemlig i brugsfasen, særligt i forbindelse med tøjvask. Desuden udleder uld selvsagt ikke noget mikroplast i modsætning til mange af de plastmaterialer, uld potentielt vil kunne erstatte.

Også hos Fjällräven ser de positivt på naturmaterialer.

“Det udstyr, der bruges udendørs, skal være mere alsidigt, anvendeligt til varmere og mere fugtige miljøer og bruge mindre CO2-intense materialer som for eksempel hamp eller regenerativ merinould,” siger Maria Venus.

“Til meget barske og udfordrende miljøer skal udendørstøj måske være smart for ikke kun at kunne beskytte dets brugere mod vejret, men også holde dem informeret om sandsynligheden for ekstreme vejrbegivenheder.”

Fra golf til galla

Allan Kruses andet bud på fremtidens mode er det, man kan kalder modulær beklædning. Det er tøj, der består af flere dele uden at være syet sammen, og som bygger på ideen om, at hvert enkelt stykke tøj skal kunne opfylde flere funktioner og bruges i flere sammenhænge.

“Hvad nu hvis man kunne skabe et outfit, man kan spille golf i, men som også kan blive til et aftenlook, så man bagefter kan tage direkte til middag uden at skifte tøj? Altså et outfit, som kan omkonfigureres i både design og funktion, så det kan passe til flere anledninger?” spørger Allan Kruse.

“Vi ser det også i andre store industrier, og det handler om at minimere de mængder, vi ejer, men til gengæld geare de ting, vi har, til at kunne mere.”

Forskning viser, at hvis modebranchen skal bevæge sig inden for de planetære grænser, så skal al nyproduktion mindskes med 75 til 95 procent. Derudover viser den, at mindre garderober gør os gladere. På den måde kan det blive essentielt med en mere alsidig garderobe.

Læs også

En gammel sneakers-model fra 00’erne gør comeback

Modulært tøj kan tage sig ud på mange måder. Vi kender alle vandrebuksen, der kan lynes om til shorts, men det kan også være noget så gammeldags som ekstra indbygget sømrum, så der er nok stof til, at tøjet kan lægges ud, hvis man skulle blive større. Et af de store brands, der arbejder seriøst med modulær beklædning, er Nike, men stort set alle outdoorbrands benytter det i større eller mindre omfang.

“Det handler om at købe mindre, men bedre og smartere,” siger Allan Kruse.

Det lyder måske spændende med nye opfindelser inden for tøj og mode, men at skabe nye produkter, som er designet til at tilpasse vores liv efter konsekvenserne af klimaforandringerne, vil faktisk blive set som et tegn på, at vi har fejlet.

“Inden for mit felt deler man klimaproblematikken op i to: klimatilpasning, fordi klimaet vil ændre sig, og klimaafbødning, hvor man forsøger at begrænse ændringerne ved at tænke i ressourcer og bæredygtighed og i sidste ende reduktion af CO2-udledninger. Når man skal til at ændre på sine tøjvaner med nyt tøj, er det, fordi man ikke er nået tilstrækkeligt i mål i forhold til at få mindsket CO2-aftrykket,” siger klimaforsker og ph.d. Martin Olesen.

På Designskolen Kolding ligger fokus da primært også på at afbøde konsekvenserne af klimaforandringerne for ikke at gøre ondt værre.

“Vi kan ikke blive ved med at bidrage til problemerne. Tøj skal fremover være regenerativt og i samklang med det system, det indgår i,” siger lektor og ph.d. Ulla Ræbild.

“Det virker helt absurd at diskutere, om vi kommer til at have hør eller bomuld på i en klimakatastrofe. Det kan jo være, det bliver umuligt at dyrke noget som helst, fordi det bliver for tørt eller for vådt.”

Og med de ord peger pilen på det, man kalder knaphedsæstetik.

Man kender det især fra krigstider og perioder, hvor ressourcerne har været knappe. Man lapper, reparerer og passer på det, man har. Her vil allerede populære japanske teknikker som boro og sashiko blomstre. Og man bliver kreativ med de ressourcer, man har til rådighed.

Under Anden Verdenskrig lavede man tøj af hvad som helst, selv fiskeskind, parasoller, og hvad man ellers kunne komme i nærheden af. Man omsyede eksisterende tøj, der ikke kunne bruges i sin nuværende form, og man ødslede bestemt ikke med stoffet. Der var næsten ikke nogen læg i, for når man endelig fandt tekstil, var det virkelig dyrebart.

At forlænge levetiden på tøj er en grundværdi hos Fjällräven.

“Udendørsprodukter skal holde sig fra trends for at sikre, at de bliver brugt og vedligeholdt så længe som muligt og at udstyr, man allerede har, kan blive brugt i en anden sammenhæng end oprindeligt tænkt,” siger Maria Venus.

Selvom Fjällräven helst ikke vil være en del af en tendens er det noget, vi pudsigt nok ser i dag, hvor det er blevet moderne at passe på Jordens ressourcer pga. klimakrisen. Det er blevet et statussymbol at gå i det samme tøj år efter år, og det viser overskud, at man har tid til at gøre genbrugsfund og reparere sit tøj. Og der er flere tegn på, at strømningen kun vil vokse sig større.

Eksempelvis har Frankrig for at undgå spild politisk valgt at indføre et tilskud på 45 kroner pr. stykke tøj, man får repareret hos skrædderen. Et tiltag, der også har inspireret den politiske debat herhjemme i Danmark.

Det er da også en løsning værd at overveje – tilskud eller ej – før man går ud og investerer i nyt klimatøj til fremtiden.

“Samtidig med at vi udvikler nye løsninger, må vi først og fremmest bruge det, vi har, alle de milliarder stykker beklædning, der allerede er i verden,” siger Ulla Ræbild.

Og mon ikke jeg kan finde et par brugte støvler inden næste vinters oversvømmelser?