Modeekspert spår ny tendens: ”Jeg tror, at det er blevet de gamle damers tid”

I 2014 lagde Kim Kardashian internettet ned med en forside på Paper Magazine, der viste hendes voluminøse numse nedenfor en hvepsetalje. 

Hun var billedet på et nyt ideal, hvor de fleste tegn på alder, race og menneskelig anatomi var udviskede, og forsiden varslede et årti, hvor kvinder i stadig større grad kunne modellere deres kroppe og fysiognomi med alverdens kosmetiske kneb fra contouring og shapewear til injektioner og plastikkirurgiske indgreb.

Læs også

Emilia har lagt mærke til især én forandring hos kvinder: ”Det bliver i højere grad set som en værdi”

Næsten 10 år senere, i efteråret 2023, var det Pamela Andersons tur til at stjæle billedet. Ikke fordi hun havde fået lavet en ny numse, større bryster eller fået taljen suget ind. Næ, det var meget mere dramatisk. Den tidligere pinup, playboymodel og ”Baywatch”-babe dukkede simpelthen op til modeugen i Paris klædt ud som … sig selv.

Kjolerne, hun bar, viste hendes krop, som den så ud nu som en 56-årig kvinde, og hendes ansigt var befriet for foundation, læbestift og hendes signatur: smokey eyes. Pamela Andersons nøgne ansigt gik verden rundt, fordi hun vovede noget så dramatisk i Hollywood-målestok som at ligne sin alder. Alt ligne sig selv.

På sin Instagram skrev hun til sine 3,3 mio. følgere, at hun var på et eventyr i Paris med et friskt perspektiv og at:

”Der er skønhed i selvaccept, fejlbarlighed og kærlighed [… ] Jeg er langt mere komfortabel i min egen krop nu, men jeg erkender også, at jeg arbejder i en branche, der virkelig fokuserer på skønhed. 

Så jeg tænkte: Jeg vil udfordre idealerne. Jeg tror, det holder os unge og smukke, når vi udfordrer os selv. Og jeg tror helt oprigtigt, at skønhed kommer indefra, og at du ikke behøver at spille efter branchens regler.”

Billederne gik viralt, og stjerner som Jamie Lee Curtis kaldte det begyndelsen på en ny skønhedsrevolution. Pamela Anderson selv fulgte op med flere interviews til blandt andet USA Today og i-D Magazine, hvor hun forklarede, at hun ikke længere ville underkaste sig dogmet om anti-ageing. I stedet var hun nu pro-living, og hendes bedste skønhedsråd ville fremover være Don’t do anything.

Levet liv er smukt

Herhjemme er Camilla Lindemann, tidligere chefredaktør for Femina og IN, og i dag forfatter, foredragsholder og lejlighedsvis model, en af de fremtrædende kvinder, der håber, at skønhedsidealerne er ved at svinge over i en mere naturlig og inkluderende retning, og hvor alder ikke er noget, vi skal skjule, men være stolte over. Hun har været en smule skræmt af tidens skønhedsidealer.

"Hvorfor er det, at kvinder har så travlt med at se så unge ud? Det gør mig ked af det, når jeg ser modne kvinder, der er smukke, yndige ligefrem, og som holder sig godt, og de så bliver opererede eller får botox for at skjule deres alderstegn. De mister mimikken og dermed noget af deres personlighed," siger Camilla Lindemann.

Læs også

Sidse Babett står overfor stor forandring i familien: Ens livsopgave bliver dybt forandret i dét øjeblik

"I et af mine foredrag spørger jeg − lidt polemisk − om man kan tillade sig at have rynker, når man kan få botox? Og så har jeg billeder med til at illustrere min pointe. 

Ghita Nørby ser vidunderlig ud, fordi hendes ansigt viser levet liv og power og alderens smukke spor. Og så viser jeg også eksempler på det modsatte, hvor filmstjerner på 83 nu ligner en på 48. Det er ikke skønhed i mine øjne."

Camilla Lindemann understreger, at folk må gøre præcis, hvad de vil, men radikale indgreb og voldsom makeup er ikke noget for hende.

"Forstå mig ret. Jeg er dybt forfængelig, og jeg vil gøre meget for at holde mig i form. Men det er ikke for at skjule min alder. Jeg er begyndt at dyrke ansigtsyoga, og jeg lever efter 8:16-fasteprincippet. 

Jeg træner jævnligt, går ture, spiser fornuftigt og jeg vil gerne holde mig. Men det handler om velvære frem for alt. Jeg er 74 år, nyforelsket og vil have alt det ud af livet, som jeg kan få," siger hun og tilføjer:

"Men jeg går sjældent som Pamela Anderson helt uden makeup udenfor hjemmet. Jeg går ikke engang i Brugsen uden mascara. Jeg soignerer mig altid, som min mor kaldte det. Og jeg kan da godt forstå, hvorfor lysten opstår til at blive opereret eller få botox. 

Havde jeg hængende øjenlåg, ville jeg også få det fikset. Men jeg ville hilse det meget velkommen, hvis der blev plads til almindeligt forfald og aldring i skønhedsbilledet, og hvis flere kendte kvinder turde stå ved deres alder. Tænk at man skal skamme sig over at blive ældre. Det vil jeg ikke. Slet ikke hvis det kræver, at jeg får sprøjtet noget ind i kroppen hvert halve år. 

Der er en tendens til, at kvinder får rynker, mens mænd får interessante furer, og det vil jeg protestere imod."

Om Camilla Lindemann, 74 år

• Forfatter, foredragsholder og tidligere chefredaktør.
• Har to voksne børn og er bedstemor til fem.
• Bor sammen med sin kæreste.

Nye idealer tager tid

Dorrit Bøilerehauge er Ph.d., forsker i modebranding på Aarhus Universitet, og så har hun arbejdet som model og influencer, siden hun blev opdaget som 60-årig. Hun oplever, at der er ved at ske et opbrud på skønhedsområdet.

"Der er tydelige tegn på, at der også er ved at ske noget væsentligt i samfundet. Den usynlighed, som kvinder over 40 år har oplevet, er blevet italesat, og der bliver nu stillet spørgsmålstegn ved, hvad idealerne egentlig skal være.

Hidtil har den debat været anført af internationale ikoner som Andie McDowell, Helen Mirren og Emma Thompson, men jeg oplever, at det nu er et emne, der vækker genklang i den bredere, kulturelle samtale," siger hun.

Oplever du, at det er blevet nemmere eller sværere at blive ældre i vores kultur?

"Vi skal tale om, hvad ”ældre” er? Jeg er nødt til at spørge tilbage, hvor mange år man er, når man er gammel? Det ligger i tiden, at dem på 70+ folder sig ud på en helt anden måde end tidligere. Der er så meget liv og vitalitet i den aldersgruppe, så det ligger mig meget på sinde, at vi skal skelne mellem at være moden og være ældre. Man er ikke ældre, når man er 45+ eller 50+. 

Læs også

En skønhedstrend fra 90’erne er – til manges store overraskelse – tilbage

Det er måske sådan kategorierne falder i et spørgeskema eller på hylderne for hudpleje, men det ophøjer det jo ikke til sandhed. Vores liv knækker ikke over på midten, og så går vi pludselig fra at være unge til at være gamle. Der er stor forskel på at være moden og være gammel, men forhåbentligt bliver vi alle gamle. Og seje."

Modeforskeren oplever på egen krop, hvad det vil sige at blive anerkendt for sin naturlige skønhed. Hun bliver booket til modeshows, kampagner og er ansigt for brandet L’Oréal Paris samtidig med, at hun nu også kan skrive podcaster og influencer på sit cv. Og hun er på ingen måde bange for, at tilbuddene vil svinde ind.

"Tendensen er kommet for at blive, men vi vil se det bølge frem og tilbage. Brands kan bruge de modne og naturlige kvinder i deres markedsføring og hyre modeller ind, men derfor er det ikke sikkert, at det er de billeder, de bruger mest, eller at det er de billeder, som medierne samler op, eller forbrugerne responderer på. 

Er det autentisk, eller er det age-washing på lige fod med green-washing, når et modehus viser deres designs på modne kvinder? Det tager tid at ændre idealer, fordi de også handler om vores egen selvopfattelse og selvværd. 

Derfor er det så vigtigt for mig at bruge den indflydelse, jeg har på min Instagram-profil, hvor jeg viser, at det modne udtryk er cool," forklarer Dorrit Bøilerehauge, der ikke er i tvivl om, hvad det er, hendes mange følgere får hos hende.

"Jeg viser styrken i at træffe personlige valg, og jeg nyder legen med moden. Jeg hviler i mig selv, jeg kender mine styrker, jeg ved, hvad jeg kan bære, og jeg tør at have det sjovt. 

Og hvis jeg kommer til kort eller træder ved siden af, så tager jeg det ikke så højtideligt. Det er dét, der sker med alderen: man kan skelne stort fra småt, man bliver åndeligt frigjort, og man tager ikke sig selv så højtideligt."

Men hvorfor bliver det så oplevet så ekstremt radikalt, når en superstjerne tør vise sit nøgne ansigt frem? Det er der flere grunde til, mener Dorrit Bøilerehauge. For makeup er ikke entydigt godt eller dårligt. Makeuppens virkninger rummer både frisættende og undertrykkende potentialer.

"Makeuppen har både lyse og mørke aspekter i sig på samme måde som kosmetiske behandlinger og plastikkirurgi. I mine øjne må man gøre lige, hvad man vil. For mig er det motivationen bag, der er afgørende. Bruger man det, fordi man ikke synes, man er pæn nok, eller kan blive accepteret for den alder eller det udseende, man har, så er det jo ikke frisættende. 

Men bruger man de forskellige kosmetiske muligheder for at afprøve et look, for at fornøje sig eller som selvforkælelse, så er det en helt anden snak. Så kommer motivationen indefra. Det er ikke en buffer mod en udefrakommende skønhedsdoktrin, men derimod en kilde til glæde."

De gamle damers tid

I Hollywood, på kulturmedier som The Cut og The Atlantic, på Instagram og på det sociale medie X rygtes det, at der er en Beauty Revolution på vej. Men er det virkeligt tilfældet, eller er det bare en lille tendens, der bliver blæst op til en makrotrend, fordi det er en god historie?

Hvis folk er forvirrede, er det med god grund, mener Dorrit Bøilerehauge:

"Prominente kvinder på verdensplan står frem og jubler over rynker, grå hår og naturlige ansigter, men samtidig taler vi også om AI og de skønhedsstandarder, algoritmen udvikler. For hvad er det lige, det gør ved vores menneskesyn, hvis mærker som Etro og Jacquemus hellere vil vise deres tøj på avatarer end på mennesker af kød og blod − med og uden rynker?

 Revolutionens gennemslagskraft afhænger i høj grad af, hvor du kigger hen, hvilke kanaler du retter din opmærksomhed imod, og hvilke influencers du vælger at følge. Men vi må alt andet lige glæde os over de brands, der tager de nye stemmer alvorligt, og jeg vælger at se på det sådan, at hver gang vi ser en moden kvinde i en kampagne eller på catwalken, så rykker det noget for os alle."

Du blev udvalgt til at være med i L’Oréal Paris’ ”Worth It”-kampagne. Hvad betyder det for dig personligt og for det generelle skønhedsbillede?

"Jeg er meget glad for og stolt over det, og det betyder virkeligt meget, at de vælger mig som den eneste danske kvinde og Nikolaj Coster-Waldau som den eneste danske mand. Det er en image-kampagne. Vi skal ikke sælge et produkt, så den handler om værdier, om at vi alle er smukke i vores egen ret. Vi er Worth It. 

Jeg synes, det er modigt af dem at gøre det, og det er den slags tiltag, der kan være med til at flytte på skønhedsidealer og få os til at sætte spørgsmålstegn ved, hvem det lige er, der skal bestemme hvem og hvad, der er smukt," siger Dorrit Bøilerehauge og fortsætter:

"Hvis vi ikke synes, at andre typer end de gængse modeller er pæne, skal vi måske blive bedre til at spørge os selv, hvor den holdning kommer fra. For når vi ser på kunst eller arkitektur, har vi jo ikke en forventning om, at vi alle skal synes, de samme værker er flotte. Måske vi skulle blive bedre til at udstrække den æstetiske rummelighed til vores medmennesker også?"

Spørger man Camilla Lindemann, om ældre kvinder omsider vil blive værdsat for deres erfaring og skønhed i egen ret, eller om det blot er en kortvarig trend, vi ser, er hun i tvivl.

"Jeg ved det ikke. Trends kommer og går, men jo flere ældre kvinder, der fylder i medierne, politik og den offentlige debat, jo mere almindeligt bliver det at se på og lytte til os. Så jeg tror, det er blevet ”de gamle damers tid”. Se bare på kvinder som Nancy Pelosi, Christine Lagarde og Judi Dench," siger hun.

"Og det glæder mig da også, at jeg i en alder af 74 år stadig er en stemme, man vil lytte til. Der er flere og flere modne kvinder, som gør sig gældende. Måske fordi vi omsider har indset, at erfaring tæller, og den kan se knaldgodt ud."