Sådan gik det, da verdens førende designere tog i Build-a-bear
Ingen havde troet det, men verdens førende designere er blevet taget med fingrene nede i bamsefyldet. Cremen af cremen har været en tur i Build-a-bear.
Forestil dig dette: Foran trumlen med pladevat i en Build-a-bear-forretning står en foroverbøjet mand i sort tøj og med sølvgrå pisk i nakken. Med små desperate stød kæmper han med hænderne i sine fingerløse læderhandsker for at mase totter af den hvide vat ind i et stykke karamelfarvet plys. Mens han bander på tysk. Det lille plastikhjerte faldt lige ud af bamsen.
Nogenlunde sådan forstiller vi os, et glimt af seancen med 40 af modens, musikkens og endda politikkens tinder forløb, da de fik til at opgave at designe deres egen bjørn fra det amerikanske legetøjskoncept, Build-a-bear, til fordel for velgørenhed.
Manden med vattet er selvfølgelig Karl Lagerfeld. Han har sammen med blandt andet Versace, Vivienne Westwood, Missoni, Moschino og Etro kanaliseret sine kreative evner udi en nuttet bamse, som skal doneres til fordel for den Sydafrikanske velgørenhedsorganisation Bobbi Bear, der støtter seksuelt misbrugte børn.