"I dag elsker jeg mine saftige lår, og at jeg har en booty, der kan bruges som cafébord"

Szhirley har altid stået ved sin forfængelighed og aldrig lagt skjul på, at hun gerne hjælper biologien lidt på vej, når hun udtaler sig i interviews eller henvender sig til sine knap 98.000 følgere på Instagram. Men hun er ikke slave af et bestemt skønhedsideal.

"Jeg er jo nok selv en meget god eksponent for det, skønhed betyder for mig. Det handler meget lidt om symmetri og Instagramidealer. Skønhed skinner indefra – det kommer fra et godt hjerte. Du kan sagtens være skævt skruet sammen, men have en personlighed, der gør, at du ser vidunderlig ud", siger hun, da vi en torsdag eftermiddag skal snakke om vores gensidige interesse for skønhedskultur.

"Jeg hader ordet skønhedsfejl. Jeg kalder vores små mærkværdigheder for specialiteter. Jeg elsker, når folk ikke får rettet deres skæve tænder. Det ser da bare sødt og pænt ud – og så giver det ansigtet karakter. Det polerede keder mine øjne. Jeg kan lide krogede næser, sløve øjne og modermærker."

Og netop fordi Szhirley afskyr reglerne for, hvad der er klassisk smukt, nægter hun også at underkaste sig skiftende trends for, hvad der er god stil.

"Ydre skønhed er så individuelt. Nogle elsker Disney-øjne med Barbie-vipper – det er jeg ikke vild med. Men jeg elsker lange R&B-negle, der er proletar-agtige på den helt rigtige måde. Og jeg plastrer mig til med smykker. Nogle synes, det ser billigt og ”tacky” ud. For mig er det helt vidunderligt", griner Szhirley.

Derfor har hun for mange år siden besluttet, at hun ikke behøver at være alles kop te, og hun orker ikke at forsøge at leve op til et konstrueret ideal, der ikke har noget med kvinder af kød og blod at gøre.

"Det bedste, vi kan gøre for os selv, er at acceptere det etui, vi har fået, og slutte fred med det. Jeg har ikke verdens længste ben, men de kan det, de skal. De er sunde og raske, de kan løbe, og de kan gå. Og nej, de kan ikke give mig en karriere som model, men de har givet mig adgang til en lykkelig hverdag", siger Szhirley, der gerne lægger billeder på de sociale medier af sig selv i små sommerkjoler og badetøj.

"Det er særligt, når jeg er på ferie, at jeg får lyst til at tale om kroppen og vores accept af den. Jeg kunne sikkert godt blive en tynd bønnestage, men så skulle jeg afgive så meget andet. Jeg elsker at nyde en smuk udsigt og drikke et godt glas vin. Hvis jeg afgiver min personlige nydelse for at stå snorlige, så mister LIVET jo sin skønhed. Jeg har født to børn, jeg putter det i hovedet, jeg har lyst til, og jeg fylder 44 år lige om lidt. Jeg svinger 5-6 kg op og ned i vægt, men jeg er egentlig uinteresseret i, hvad jeg vejer. Jeg kigger mig i spejlet i stedet for, og jeg er i bund og grund ganske godt tilfreds."

Szhirley, der både arbejder som sangerinde, skuespiller, smykkedesigner og chef for sin egen onlinebutik, har intet problem med skønhedsbehandlinger og kosmetiske hjælpemidler i den skrappere ende af skalaen. Hvad enten det hedder botox, fillers eller kirurgi. Hun mener, at netop behandlingerne kan være med til at styrke vores selvtillid, uden at de underminerer vores selvværd. Men det afgørende er, at vi gør os det klart, HVORFOR vi vil ændre på vores udseende, inden vi kaster os ud i behandlingerne.

"Start med at acceptere dig selv så godt, som du nu kan. Du behøver ikke at elske hver centimeter på din krop, men lad nu være med at få lavet bryster, når du er 18 år, medmindre det ene bryst er triple D og det andet er en lille A-skål. Omvendt vil jeg også sige, at hvis du er så ked af noget, at det bliver din psyke, der kommer på spil, så gør noget ved det", siger Szhirley.

"Jeg forstår da godt, hvis man gerne vil have en skarpere kæbelinje, have fikset bryster eller hvad der nu skal til for, at man føler sig mere som sig selv. Personligt er jeg i udgangspunktet åben for alt og tænker da tit ”Wow, det vil jeg også prøve!”, når jeg hører om en ny behandling."

For Szhirley handler balanceakten om at holde sig i sit eget ”ringhjørne”, som hun kalder det. At vi forholder os til, hvor vores styrker er, og skruer op for dem fremfor at prøve at forandre på det udstyr, man har fået fra naturens hånd.

"Et naturligt look kan for nogle sagtens være at få lidt filler i læberne. Jeg elskede, at mine læber var lidt fyldigere, da jeg var gravid – eller som de ser ud lige, når jeg vågner om morgenen. Da jeg så fik dem fikset, skulle jeg da lige vænne mig til, at der gik lidt tid, inden jeg hverken havde hønserøv eller andemund, men det var da så lækkert. Det gør jeg helt sikkert igen engang til december ligesom sidste år", fortæller hun.

"Jeg ser det ikke som modstridende i forhold til at elske sig selv. Hvis du ikke kan lide dine røde gardiner, så skifter du jo også dem og får de hvide, du ønsker dig – så du bliver glad for hele dit hus."

Szhirley får også lavet botox et par gange om året – typisk op til sommeren, hvor hun sidder i solen og misser med øjnene.

"Jeg kan godt lide at få glattet bekymringsrynken og kragetæerne. Men jeg bruger det som en særlig ”treat”. Jeg er bevidst om, hvad det gør ved mit udtryk, og derfor får jeg det ikke lavet op til, at jeg skal spille teater, for der vil jeg have mit ansigts fulde mimik at arbejde med", fortæller multikunstneren.

Hun har også fået tatoveret lidt ekstra hårstrå på øjenbrynene, og overvejer et kæbeløft. Og så tror hun på alt det, vi selv kan gøre med plejeprodukter og et dagligt shot collagen. Men der er også ting, hun elsker IKKE at gå op i.

"Mit hår er jeg totalt afslappet over. Jeg fik grå hår over night, da min far døde i 2017. Jeg ender vel forhåbentlig med et hår som lækre Gunbritt, men indtil da er det min frisør, der skriver til mig hver 3. måned og minder mig om, at ”nu er det altså tid”. Det er hendes fortjeneste, at jeg gør noget ved det. Jeg gider heller ikke få sat kunstige vipper på, så det eneste, jeg holder ved lige, er mine negle, som jeg får forstærket med gele."

Szhirley er ikke bange for at fylde i landskabet, larme og måske provokere med sin åbenhed. Men hun er også en kvinde som alle os andre, så jeg insisterer på, at der må være noget umiddelbart ligegyldigt ved hendes udseende, som hun ikke kan lade være at bruge energi på.

"Maven er min akilleshæl. Den irriterer mig altså, men jeg kan ikke komme af med den. For jeg elsker sukker og tømmer slikskabet hver aften. Her den anden dag fangede jeg mit eget spejlbillede i et butiksvindue, og i stedet for at bide mærke i, hvor flot en kjole jeg havde fundet frem, fokuserede jeg så på den lille topmave, der puffede ud", indrømmer Szhirley.

"Den vil bare vende ud af, og jeg skal træne meget hårdt og spise alt for kedeligt, hvis min mave skal være helt flad. Jeg vil hellere trække maven ind, når jeg får taget billeder. Og det gør alle jo, skal vi huske på. Perfekt findes ikke."

Til gengæld har hun ikke bare sluttet fred med, men er ligefrem kommet til at elske den næse, hun har fået fra sin israelske far, og som hun skulle blive næsten 20 år for at kunne se charmen i.

"Tænk hvis jeg havde været sur på den to år længere og fået lavet sådan en ”fabriksnæse”. Det ser jo bare mærkeligt og ærgerligt ud. Der sidder jo familiens historie i min næse, og man kan se, hvad jeg kommer af. Nu elsker jeg store, krogede næser – også min egen."

Af samme grund ville Szhirley elske, hvis hun kunne komme ud med netop et vigtigt budskab til sine yngre fans og følgere: De skal afholde sig fra de drastiske indgreb, til de har fået lidt alder og erfaring i blodet.

"Vi får jo så meget mere fred med os selv, når vi rammer slutningen af 30’erne og starten af 40’erne. Jeg ville ønske, at alle piger havde en lille spåkugle, hvor de kunne spole 20 år frem og se, at det, de tror, er dårligt lige nu – den store numse eller de små bryster – bliver de så glade for senere. Og indtil da kan man jo flytte fokus med en pink læbestift eller et par store øreringe."

Szhirley har fået sin selvkærlige holdning fra en stærk og tydelig mor, men hun blev først klar over, hvor meget det har betydet for hende, da hun ramte 20’erne.

"Min mor har serveret havregrød drysset med selvværd og selvtillid hele min barndom. Og det er jeg hende så taknemmelig for. I dag elsker jeg mine saftige lår, og at jeg har en booty, der kan bruges som cafébord. Hun har lært mig at være glad for det, jeg har fået med fra naturens hånd, og rette op på resten med en god kropsholdning, kost og motion – og så dyrere midler til sidst, hvis jeg ikke kan lade være."