Heidi overlevede en alvorlig bilulykke: "Jeg er glad for, at det kun gik udover mig"

Den 25. marts var det ni år siden, Heidi kørte på motorvej E45 mod Aarhus og blev ramt af en anden bil.

"Min bil blev ramt på hjørnet, gik i slyng og lagde sig på siden. Jeg var ved bevidsthed hele tiden. Også da de måtte skære mig fri," fortæller Heidi Gornitzka Olesen, 47.

Peter og Lise Mygind: Dette er noget af det vigtigste i et ægteskab

Man skal huske at tænke sin partner ind i de beslutninger, man træffer, mener Peter og Lise Mygind. De har været sammen siden 1991 og minder ofte hinanden om, at de er et team.

På et splitsekund blev hendes liv et andet. Heidi brækkede 12 ribben, fik en rift i nyren, to brud på ryggen, og hendes fod var drejet rundt. Bilen var totalskadet, og Heidi kunne lige så godt have været død den fredag eftermiddag, men siger i dag:

"Jeg følte ikke, at jeg skulle herfra."

På ulykkesdagen afspadserede hun og gik en time tidligere fra sit job på en institution for mennesker med infantil autisme i Mariager. Heidi er uddannet pædagog, var meget glad for sit job og arbejdede en del. 

Hun var alene i bilen mod Aarhus, fordi hendes mand og hans søn skulle til en fødselsdag. Selv skulle hun mødes med sin familie for at markere, at hendes morfar kunne være blevet 90 og have fejret diamantbryllup med mormoderen.

"Havde vi siddet sammen i min bil, så havde vi ikke alle tre overlevet. Jeg er glad for, at det kun gik ud over mig," siger Heidi.

Hun var på tre sygehuse og til sidst på plejehjem en overgang, fordi hun behøvede for mange hjælpemidler til at kunne være hjemme. 

Til sidst ansatte Aalborg kommune Heidis mor til at passe hende, og en dag kørte de to til den nærliggende by Terndrup, i Østhimmerland, hvor der er et varmtvandsbassin i svømmehallen. 

Det blev et vendepunkt for Heidi.

På krykker i tre år

"Jeg gik stadig på krykker tre år efter ulykken, men i svømmehallen overtalte de mig til at komme med på et svømmehold. 

Jane var konstant træt og udmattet. En tilfældighed gjorde, at hun opdagede, hvad der var galt

I lang tid troede både Jane og hendes læge, at hun var udbrændt, men grunden til, at hendes krop lukkede ned, viste sig at være noget helt andet.

Det var sådan, jeg opdagede, at jeg kunne noget, jeg ikke troede, at jeg kunne. Jeg har selv brugt svømning i mit arbejde og husker, at jeg gik i svømmehallen, da jeg boede i Kolding som barn. Som voksen er det ikke noget, jeg har gjort, men efter ulykken har det virkelig gjort en stor forskel for mig at være i vand," fortæller hun.

Vandet har nemlig været helende for Heidi, der oplevede, hvordan hun kunne bruge sin krop på en anden måde, når hun var dækket af vand. 

Det gav mod på genoptræning – og på livet i den svære tid, mens hun blev udredt. Timerne i svømmehallen blev flere og flere, og da der blev sendt en mail ud om, at der manglede medlemmer til bestyrelsen, var Heidi den eneste, der vendte tilbage.

"Jeg måtte jo godt lave frivilligt arbejde, mens jeg blev udredt, og senere begyndte jeg at undervise hold, og det er rigtig smart, at jeg selv kan træne, mens jeg træner andre. 

Det er blevet mit hjertebarn at undervise, og jeg er taknemmelig for, at svømmeklubben SMUT har givet en plads til mig," siger Heidi.

Ser på det positive

I dag rider hun stadig på en bølge af taknemmelighed over, at hun kom i vand og opdagede den kraft, det har. Både for hende og for dem, som hun underviser.

"Jeg har altid været en, der så de positive ting. Hvis vi bare ser på det negative, så er vi ikke ret sjove at være sammen med. Jeg har været der, hvor jeg gik hjemme, og alt var træls. 

Jeg talte med en psykolog dengang, og det var godt. Det gav mig noget at komme videre med," fortæller Heidi.

Hun halter, når hun går, fordi leddet i den ene fod er gjort stift af to skruer, der blev sat i foden, der blev drejet rundt under ulykken. Heidi kan ikke vende tilbage til sit fag, for ud over de fysiske mén så er hun også ramt på psyken:

Søs Fenger og Thomas Helmig startede som pennevenner: "Det var surrealistisk at være mig"

De to musikere var et af 80’ernes hotteste par, men i dag kan Søs Fenger se, at ægteskabet mellem dem var mere et venskab.

"Min korttidshukommelse er ramt, fordi jeg fik en hjernerystelse, da jeg var i ulykken, men det blev ikke noteret i min journal, så min sag hos forsikringen om tab af erhvervsevne er endnu ikke afgjort efter alle de år. 

Det er frustrerende ikke at kunne få det afsluttet, og komme videre mentalt," erkender Heidi.

I dag arbejder Heidi ti timer i et fleksjob i svømmeklubben SMUT i Terndrup Svømmehal. Hun underviser børn og voksne, og har to hold for Ældresagen, to i varmtvandsbassin og to cykelhold. 

Og ja: Det foregår nede i bassinet, som de særlige cykler skubbes ud i, og så sætter man sig ellers i sadlen og cykler derudaf.

"AquaBike er skånsomt og samtidig rigtig god motion," siger Heidi.

Hun deltager selv på holdet i dag og tramper afsted i pedalerne, mens hun ser sig omkring og opmuntrende smiler til de andre på holdet.

Heidi dvæler ikke ved bitterhed over det, hun ikke kan. I stedet løfter hun armene og tager imod det, der er i livet nu:

"Jeg har en tro på, at jeg ikke kommer ud for noget, jeg ikke kan klare. Det giver en anden vinkel på tingene. En vilje til at ville glæde andre! 

Jeg er en af de personer, der får energi af at hjælpe andre."