"Særligt sensitive mennesker har masser af fordele. Vi har adgang til den store tv-pakke indeni"
Bliver du let påvirket af ydre indtryk som lys og støj, og er du meget følsom overfor andres sindsstemninger? Så er du måske særligt sensitiv − ligesom en femtedel af den danske befolkning. Læs om begrebet her og se, hvordan sensitiviteten faktisk kan være en gevinst. For det kan den!
1. Er alle mennesker ikke sensitive?
Jo, vi har alle en grad af sensitivitet i os. Ellers ville vi ikke kunne hverken leve eller overleve. Så ville vi ikke kunne mærke, hvad der er godt og skidt for os, eller om andre mennesker er venlige eller fjendtlige. Nogle mennesker − forskerne siger cirka 15-20 procent − er bare meget mere sensitive end de fleste andre. En lige så stor andel er mindre sensitive end flertallet, som altså ligger lige i midten.
2. Så hvad vil det sige at være særligt sensitiv?
Det vil sige, at du har et nervesystem, der tager mange indtryk ind og bearbejder dem dybt. Sensitiviteten kan vise sig på flere områder, f.eks. det fysiske, hvor du måske bliver meget påvirket af lys, støj, stof, der kradser, og grimme lugte. Eller den kan vise sig mere på det sociale plan, hvor du fornemmer stemninger mellem mennesker fra det øjeblik, du træder ind i et rum, og har meget nemt ved at leve dig ind i, hvordan andre har det. De fleste særligt sensitive er det både fysisk, socialt og følelsesmæssigt.
SE OGSÅ: 10 ting, du skal vide om forbrænding
3. Er det en sygdom at være særligt sensitiv?
Nej, absolut ikke. På engelsk hedder et særligt sensitiv menneske Highly Sensitive Person, forkortet HSP, og det lyder jo lidt som en diagnose. Men at være særligt sensitiv er et træk, ikke en sygdom, og det skal hverken behandles eller helbredes. Til gengæld er det en god ide at blive klogere på sit træk og tage hensyn til det. Særligt sensitive bliver nemt overstimulerede af indtryk, og hvis du altid er overstimuleret, kan du ende med at blive ramt af stress, som i værste fald kan føre til depression og angst. Så bliver noget, der ikke var en sygdom til at starte med, til en sygdom. Men sådan behøver det absolut ikke at gå.
4. Er særligt sensitive i virkeligheden ikke bare lidt sarte?
Sådan kan de godt opleves − og sådan oplever de også indimellem sig selv. Det er hårdt arbejde at tage mange indtryk ind og have dem kørende rundt i systemet, og det kan være frustrerende at opleve, at noget, andre opfatter som „ikke noget særligt”, gør en selv totalt udmattet. Særligt sensitive kan også komme til at overstimulere sig selv indefra ved, at tankerne kører i ring. Men de kan samtidig være meget stærke mennesker med store ressourcer.
5. Hvordan ved jeg, om jeg selv er særligt sensitiv?
Der findes for tiden kun én måde, og det er ved selvtest. Den amerikanske psykolog Elaine N. Aron, som er begrebets „mor”, har udviklet en test, som ligger på hsp.com, mens psykoterapeut Ilse Sand har udviklet en test til danske forhold, som ligger på ilsesand.dk
SE OGSÅ: Sådan bliver du bedre til at huske
Annonse
6. Og hvis jeg er, hvad gør jeg så ved det?
Så gælder det om at finde en god måde at leve med din sensitivitet på og få det bedste ud af den. Det gør du bedst ved at stå ved dit træk og ikke prøve at virke mere „upåvirket”, end du er. Og ved at arbejde på at finde en balance mellem indtryk/aktivitet og opladning. Dit nervesystem har brug for at slippe for indtryk indimellem, så du skal både have små og store pauser − små i løbet af dagen og store mellem dagene. En god hverdagsrutine med søvn, sund mad, motion og frisk luft er ekstra vigtigt for et nervesystem, der har det med at køre sig selv helt glohedt.
7. Er særligt sensitiv det samme som introvert?
Nej. Introvert kontra ekstrovert handler om den måde, vi tanker energi på. Introverte tanker den alene eller i samvær med få andre, mens ekstroverte tanker den sammen med andre. Du kan sagtens være ekstrovert og særligt sensitiv på en gang, og det kan være en upraktisk kombination, fordi den form for gang i denaktiviteter, som du får energi af, samtidig også udmatter dig. Derfor er det ekstra vigtigt, at ekstroverte særligt sensitive sørger for deres egne pauser. Elaine N. Aron anslår dog, at cirka 70 procent af alle særligt sensitive også er introverte, så der er et vist overlap.
8. Hvad gør jeg, hvis min kæreste er særligt sensitiv?
Priser dig lykkelig! Han eller hun er garanteret rigtig god til at mærke temperaturen i jeres forhold og vide, hvad der gør dig glad. Til gengæld har din kæreste formentlig også en side, som ikke er så køn, når overstimuleringen sætter ind. En overstimuleret særligt sensitiv kan være noget af en hidsigprop! Prøv ikke at tage det personligt − heller ikke, når din kæreste bare ikke orker at være nærværende. Giv en pause, og brug tiden på dig selv. Det lønner sig, når din kæreste igen er klar til at være empatisk og omsorgsfuld.
9. Er der overhovedet nogen fordele ved det?
Masser! Særligt sensitive mennesker har adgang til en hel palette af indtryk − vi har „den store tv-pakke” indeni, og vi besidder ofte mange gode egenskaber på grund af den adgang. Vi beskrives som ansvarlige, empatiske, kreative, gode til at fordybe os, intuitive, fantasifulde, arbejdsomme og æstetiske. Det er da ikke så dårligt, vel?
10. Hvordan kan jeg helt konkret bruge sensitiviteten?
Du kan bruge din veludviklede empati til at komme tæt på andre − både i venskaber og parforhold, men også i arbejdsrelationer, hvor det er af stor værdi at kunne leve sig ind i f.eks. kundernes behov, dine kollegers stærke og svage sider eller din chefs ønsker.
SE OGSÅ: Sådan bliver du bedre til at huske
SE OGSÅ: Det sker i kroppen, når du tager en pause fra en travl hverdag
SE OGSÅ: 10 ting, du skal vide om forbrænding
