3 kvinder fortæller: Mit sunde vendepunkt

Navn: Hannah Grant, 30 år.

Mit vendepunkt: Spiser i dag efter stenalderkost-principper.

Job: Har bl.a. arbejdet på Noma, nu kok for cykelholdet Team Saxo Tinkoff. Har sin egen blog om stenalderkost. Se paleohannah.com og aktuel med kogebogen: The grand tour cookbook fra forlaget Kuboaa.

Privat: Gift med Lars Williams.

Sport: Crossfit.

„Stenalderkost har givet mig en enorm frihed…”

… fordi jeg har fået facitlisten til, hvordan jeg kan have et dejligt liv og masser af energi − uden dårlig samvittighed over, hvad jeg spiser, eller hvordan jeg ser ud, siger Hannah Grant.

Hvad er det bedste, du har gjort for dig selv?

− Det er at begynde at spise efter paleo-principper eller stenalderkost. Det er ikke en kur, men en helt anden måde at spise på, som jeg er så taknemmelig over at have opdaget. Jeg har været på et hav af kure, fra Nupo til Dukan, som altid handler om afsavn. Med stenalderkosten har jeg fundet en måde at spise på, som betyder, at jeg er mæt, fyldt med energi − og endelig er glad for min krop. Man spiser, som mennesket gjorde før agerbruget − tilpasset vores tid, men uden korn, ris, kartofler, bønner, linser m.m. Jeg undgår også sukker og de fleste mejeriprodukter. Størstedelen af min kost består af kød, grønsager, nødder og bær.

Hvad har stenalderkosten givet dig?

− En enorm frihed. Jeg er sluppet for kalorieregnskabet og den evindelige kvinde-bekymring, hvor man hele tiden tænker over, hvad man spiser. Det er et kæmpe pres, der er løftet fra mine skuldre, for jeg har fundet facitlisten til, hvordan jeg kan have et dejligt liv − uden dårlig samvittighed. Jeg spiser skøn mad og har en helt anden, mere stabil energi, hvor jeg ikke får dyk i løbet af dagen. Og jeg har tabt de seks kilo, jeg har kæmpet med, så længe jeg kan huske. Det har givet mig en kæmpe selvtillid og gør mig vildt lykkelig at have en krop, som jeg er tilfreds med.

Hvorfor begyndte du at spise paleo-kost?

− Jeg startede med at fjerne gluten. Jeg er kok for cykelholdet Team Saxo Tinkoff. Mange af rytterne spiser glutenfrit, og jeg tænkte, at jeg ville være mere troværdig, hvis jeg spiste som dem. Allerede dér mærkede jeg en fysisk forandring. Jeg havde læst om stenalderkost, men var skeptisk, indtil jeg mødte en barndomsveninde, som havde tabt 30 kilo på kort tid. Jeg besluttede mig over night, tog fat i min mand og sagde: Det gør vi!

Har du haft lyst til at give op?

− Nej. Men de første fire uger var ikke lette. Kroppen og hjernen forstår ikke, hvad der foregår. Vi er vant til at spise, til vi er mætte, dvs. til man har den der tunge følelse af, at maven er helt fyldt. Min mand og jeg spiste så meget kål den første måned for at nå samme mæthed. Indtil jeg forstod, at det er en vane. Med stenalderkost er det ikke muligt at spise, indtil maven er udspilet, fordi kosten primært er kød − kroppen siger automatisk stop.

Har du mødt modstand?

− Jeg har fået skeptiske reaktioner fra omgangskredsen, som har set mig være på den ene mislykkede kur efter den anden. Jeg er blevet mødt med, at jeg var besværlig og: Hvorfor kan du ikke bare spise det brød? Eller: Det holder jo alligevel ikke. Men modstanden stoppede, da folk kunne se, hvor glad jeg faktisk blev.

Har du måttet ofre noget for din nye livsstil?

− I begyndelsen var jeg bange for at gå glip af det sociale liv med venner og kolleger. Jeg var vant til at gå i byen, spise godt og drikke nogle øl, og der har jeg været nødt til at vælge. Vi kan godt gå i byen, men jeg drikker ikke som før. Det giver simpelthen ikke mening i forhold til, hvordan jeg ellers lever.

Har der været overraskende gevinster?

− Det er en åbenbaring at opdage, hvor meget mere jeg kan få ud af mit liv og min hverdag. Jeg har ikke brug for at ligge på sofaen og se fjernsyn mere. Og min fedtprocent er gået fra 31 til 17.

Hannahs bedste råd

1. Indstil dig på, at det ikke er en kur, men en omlægning af din livsstil.

2. De første fire uger er hårde. Kroppen og hjernen skal afkode gamle vaner og lære nye. Bid det i dig, og hold ud.

3. Gør det så nemt som muligt for dig selv: Tøm skabene for alt, der ikke hører til stenalderkost. Og fortæl dine omgivelser om din beslutning om at gøre noget godt for dig selv − så de forstår og respekterer det.

4. Falder du i − så husk, at hvert måltid er et valg. Og du kan vælge stenalderkosten igen, når du er sulten næste gang.

Navn: Kathinka Søndergaard, 42 år.

Mit vendepunkt: Ophold i buddhistisk tempel i Thailand.

Job: Yogainstruktør, ayurvedisk behandler og indehaver af Gaya Cph. Se gayacph.dk

Privat: Single, bor i lejlighed i København.

Sport: Løb og yoga.

„Jeg elsker mere, græder mere, griner mere…”

… og føler på alle måder, at jeg lever mere. Før overlevede jeg bare.” For Kathinka Søndergaard blev et meditationsophold i et buddhistisk tempel i Thailand starten på et helt nyt liv.

Hvad er det bedste, du har gjort for dig selv?

− Det er at rejse tre måneder til Thailand for at lære at meditere med munke i et buddhistisk tempel oppe i bjergene − for at finde ud af, hvad der er min vej. Spiritualitet handler dybest set altid om at lære dig selv at kende, og det havde jeg brug for. Jeg var på det tidspunkt 35 år, grafiker på en avis og levede et helt almindeligt strømlinet liv med den rigtige titel og god økonomi. Men jeg var ikke glad − jeg var bare ikke klar over, hvor slemt det var, før jeg gik ned med stress og lå to måneder i min seng. Jeg havde mistet kontakten til mig selv, kunne ikke mærke, hvad der var rigtigt for mig − kun at det liv, jeg levede var forkert.

Hvad kom den rejse til at betyde for dig?

− Alt. Jeg føler, at jeg i dag elsker mere, græder mere, griner mere − at jeg på alle områder lever mere. Før overlevede jeg bare. Det er syv år siden nu, og rejsen betød reelt, at jeg har ændret mit liv på nogle afgørende punkter. Og accepteret mig selv, som jeg er. Jeg passer f.eks. ikke rigtigt ind i traditionelle rammer med mand, børn og fast lønmodtagerarbejde. Jeg er søgende og har brug for at vende tingene på hovedet. Jeg arbejder ikke længere som grafiker, men driver i dag min egen virksomhed, hvor jeg gennem yogaundervisning og ayurvediske behandlinger inspirerer til større selvindsigt og livsglæde.

Hvorfor tog du til Thailand for at meditere?

− Da jeg lå der og var stressramt, forsøgte jeg først bare at komme på benene igen i en fart. Jeg er meget handlekraftig og tænkte: Nå, men så må jeg bare være freelancegrafiker og starte eget firma op. Men jeg gik hos en erhvervscoach, som sagde: Måske skulle du først bruge noget tid på at finde ud af, hvad der er rigtigt for dig. Samtidig havde jeg en gammel drøm om at lære at meditere rigtigt − og så tog jeg af sted. Lejede min lejlighed ud i tre måneder og købte en billet.

Hvordan var det at være i templet?

− Jeg brugte de første uger i Thailand på bare at være. Så tog jeg op i bjergene til det tempel, jeg havde valgt, fordi der var en-tilen- undervisning. Jeg var i templet med munkene i tre uger, hvor jeg mediterede 12 timer hver dag fra tidlig morgen til sen aften. Ikke andet. Det var virkelig råt, og jeg havde flere døgn, hvor jeg sad og mediterede med høj feber, som kom og gik. Det var én lang følelsesmæssig udrensning. Jeg boede i to forskellige templer, mens jeg var væk − og til sidst var det nok.

Hvad gav det dig at meditere så intenst?

− Dyb indsigt i mig selv. Når du sidder og mediterer 12 timer i træk dag efter dag, så møder du uundgåeligt dig selv og bliver konfronteret med sider af dig selv, som du måske helst ikke vil se. Jeg havde brug for at forstå, hvorfor jeg var havnet i den seng derhjemme, hvor jeg lå i to måneder og dårligt nok spiste og sov. Så jeg kunne sørge for, at det ikke skete igen. Det gik bl.a. op for mig, at jeg altid har haft dårlig samvittighed eller følt mig forkert, fordi jeg ikke har lyst til det almindelige liv med mand og børn − men det var jo det spor, jeg på en måde var havnet i.

Hvad har din rejse kostet dig?

− I perioder økonomisk tryghed og nogle relationer. Da jeg begyndte at rydde op i mig selv, kunne jeg se, at jeg havde tiltrukket nogle mennesker, som ikke var gode for mig, så dem har jeg valgt fra. Jeg prøvede i en periode at være selvstændig grafiker, og økonomisk gik det godt, men at være passioneret yogalærer og grafiker svingede bare ikke. Så der måtte jeg også vælge − og valgte yogaen. Jeg har brugt en hulens masse penge på at rejse verden rundt for at træne med og uddanne mig hos de bedste lærere inden for yoga & ayurveda, og jeg er slet ikke færdig. Jeg er ved at sælge min lejlighed, så jeg kan skabe plads til at studere til Ayurvedic Health Educator i USA.

Hvordan har dine omgivelser reageret?

− Det er ikke alle, der forstår, hvad der er sket med mig, men de accepterer det. Mine veninder kan godt spørge: Nå, men skal du så have et glas vin mere, eller går det ikke, fordi du skal tidligt op og skylle næse? Jeg er jo stadig hende, der elsker høje sko og at gå ud og drikke en cocktail. Jeg gør det bare ikke så tit, for jeg tjener ikke det samme som før. Jeg prioriterer − i stedet for at ville have det hele, for det kan jeg ikke.

Har der været gevinster, som du ikke havde regnet med?

− Stor tillid. Til mig selv og mennesker, jeg møder. Da det hele faldt sammen, og jeg begyndte at sætte spørgsmålstegn ved mit liv, oplevede jeg, at jeg fik svar og mødte mennesker, der ledte mig i den rigtige retning. Det har givet mig en klar fornemmelse af min intuition − og at jeg trygt kan lytte til den.

Kathinkas bedste råd

1. Tro på dig selv. Gå efter det, du brænder for lige nu. Virkeligheden kan ændre sig om et øjeblik.

2. Hvis du ikke gør det, du skal, så mangler det i verden.

Navn: Lotte Quist Michaelsen, 42 år.

Vendepunkt: Har lavet en karrierekolbøtte og skiftet spor fra lærer til psykolog.

Job: Ansat i psykolog-funktionen på Arbejdsmedicinsk Klinik på Herning Sygehus og har coachingfirmaet DUOpartner sammen med sin mand. Se duopartner.dk.

Privat: Gift med Jørgen, som er førertrykker på en avis. Sammen har de Emilie på 17 og Mathias på 14 år. Bor i hus i Viborg.

Sport: Løb og yoga.

„Jeg måtte bare forfølge mine job-drømme”

16 år. Så lang tid tog det Lotte Quist Michaelsen at finde modet til at sætte sig selv før familien og skifte lærerjobbet ud med en helt ny arbejdsidentitet som psykolog. Det var tæt på at koste ægteskabet, men det gik, og hun og familien har aldrig været gladere.

Hvad er det bedste, du har gjort for dig selv?

− Det er endelig i en alder af 37 år at handle på min drøm om at skifte karriere og blive psykolog. Jeg er uddannet lærer og har arbejdet både som folkeskolelærer og som talekonsulent for voksne. Men inderst inde har jeg altid vidst, at jeg ikke var det rigtige sted. Jeg var glad for at være lærer, men allerede fra den første psykologitime på lærerseminariet begyndte drømmen at spire i mig. Psykologien tændte en nysgerrighed og drift i mig, hvor jeg tænkte: Det er dét, jeg skal. Og så gik der 16 år, hvor jeg forsøgte at undgå at tage beslutningen om at gå efter det, jeg i virkeligheden brændte for…

Hvad har din karrierekolbøtte givet dig?

− Glæde, indre tilfredshed, livsappetit, nysgerrighed, positive forventninger til fremtiden. Jeg afslutter min fem år lange psykologuddannelse til sommer, men arbejder allerede nu i en psykologfunktion på en arbejdsmedicinsk klinik. Og jeg elsker mit job og min hverdag. Der er ikke én dag, hvor jeg ikke glæder mig til at komme på arbejde. Det er helt vildt.

Hvordan så dit liv ud, før du tog den beslutning?

− Ud over læreruddannelsen havde jeg taget en pædagogisk diplomuddannelse i specialpædagogik i håb om, at det ville være nok for mig. Jeg havde et godt job som talekonsulent, hvor jeg kom til at arbejde tæt sammen med psykologer − og det blev mere og mere umuligt for mig at holde min egen drøm tilbage. På overfladen var alt sådan set o.k., men jeg kunne ikke nøjes med at være mellemtilfreds længere. Jeg havde et godt ægteskab, to dejlige børn, hus og alt var fint, men jeg følte ikke glæde, når jeg tænkte på fremtiden, men tumlede hele tiden med tanken: Var det så det − var det alt?

Hvad holdt dig tilbage?

− Normer, opdragelse, vores familie-økonomi, andres forventninger, min egen manglende vilje til at sætte mig selv og mine behov først. Jeg er vokset op med, at man afslutter det, man begynder på. Derfor gjorde jeg læreruddannelsen færdig, selv om jeg ville ønske, at jeg havde haft modet til at tage springet allerede dengang. Siden kom der andre ting. Min mand og jeg er ungdomskærester, vi fik børn og købte hus, som der skulle to indtægter til. Og jeg tog omveje − men måske handlede det allermest om, at jeg ikke var i stand til at sige: Jeg vil det her, det er mit behov − og det er o.k.

Hvor har du mødt mest modstand?

− Hos min mand og min helt nære familie, som ikke kunne forstå, at jeg ville tage en ny uddannelse. Min mand syntes, at jeg var den største egoist. Fordi han skulle være eneforsørger i en periode, og det ville betyde en begrænset økonomi. I virkeligheden handlede det om, at de var bange for, at jeg ville forandre mig og blive en anden. Om jeg ville have nok tid til børnene? Reelt var min mands modstand en frygt for, at vi ville vokse fra hinanden. Og vi har haft kriser undervejs. Men det fantastiske er, at det gik lige modsat − i stedet er vi to vokset sammen.

Var du villig til at betale med dit ægteskab for at følge din drøm?

− Ja, til sidst var jeg. Utilfredsheden og frustrationen i mig var så stor, at jeg var helt afklaret. Jeg ville arbejde med noget, jeg brænder for. Så jeg satte mig selv først, så måtte det briste eller bære, og vores forhold kunne sagtens være røget. I dag griner vi nogle gange af de konflikter, vi havde − for vi er begge to klar over, at mit karriereskift nok snarere er grunden til, at vi faktisk stadig er sammen i dag. Jeg kunne ikke have fortsat med at lægge bånd på mig selv. I dag har jeg en helt anden glæde og energi, som smitter af. Og vi har begge taget en coachuddannelse, så faktisk har mit karriereskift givet os en fælles interesse og bragt os tættere på hinanden.

Har der været gevinster, som du ikke havde regnet med?

− Jeg er ikke længere bange for at sætte mig selv og mine egne behov først − helt ned i de små ting som f.eks. at tage mig tid til at løbe en tur, selv om familien også har brug for mig. Jeg tror, at jeg er en bedre rollemodel for mine børn i dag. Jeg vil gerne vise dem, at det er vigtigt at gå efter sine drømme. Og jeg tager lettere på ting nu, jeg har fået en det går nok-holdning − for det gør det jo netop.

Lottes bedste råd

1. Bare gør det. Gå efter din drøm, og lad dig ikke begrænse af andres frygt eller forventninger. Eller dine egne.

2. Tro på dig selv. Vær ikke bange for at stile højt, du kan mere, end du tror.