Bente Klarlund: Derfor skal du gå

Statistikkerne og trendsætterne taler deres tydelige sprog:

Det er både hot og godt at gå. Gåture er det nye sort – og sundhedsfordelene er ikke til at komme udenom. Men behøver det være kl. 06 om morgenen? Når alle de smarte alligevel ligger og sover, fordi "slow" er godt, og tid er blevet et statussymbol. Hvem skal så blive imponeret over mit forsøg på en ny morgenrutine? Eneste vidner er de skraldemænd, håndværkerere, chauffører og vrag fra nattelivet, der har byen næsten for sig selv sådan en helt almindelig onsdag morgen i København.

Og så er der Bente Klarlund Pedersen, men hun er svær at imponere, for hun gør det hver morgen: Træder ud ad sin gadedør på Gråbrødre Torv kl. 06 eller lidt før, for at gå sin faste tur gennem byen, mens den stadig er jomfruelig og kun klinger af fejemaskiner og flaskecontainere. Hvem andre end en sundhedsekspert kan finde på at foreslå et interview kl. 06 om morgenen?

– Jeg kan rigtig godt lide morgenen, se bare, vi går her, og her er helt stille. Allerede kl. 07 er det en helt anden gade. Og hvornår kan du ellers se Rundetårn og Regensen på den her måde?, spørger Bente Klarlund Pedersen, da vi bevæger os ned ad en mennesketom Købmagergade på vej mod Søerne, som er hendes foretrukne rute.

Jeg var kropsdoven

Gåturene i byen og ved sommerhuset på Bornholm betyder mere og mere for 61-årige Bente Klarlund Pedersen. Turene – og naturen - er vigtige for hendes psykiske og fysiske velbefindende, og som sådan giver hun selv budskabet i sin nye bog, ”Gå-bogen - så går det nok”, ben at gå på: Bare gør det – sæt det ene ben foran det andet, du bliver i bedre humør, lever længere og rager færre sygdomme til dig. Undersøgelser har bekræftet det igen og igen. Men hvad så, hvis man bare ikke orker? Beslut dig og læg en plan, lyder det håndfaste råd bogens forfatter.

– For mig var det også en viljeshandling, da jeg begyndte at bevæge mig. Jeg var midt i fyrrerne, da jeg begyndte at løbe. Dengang kunnne jeg ikke engang løbe en kilometer, men jeg begyndte at sætte det ene ben foran det andet. Indtil da havde jeg kun cyklet, fordi det var nem og billig transport. – I en stor del af min opvækst har jeg været kropsdoven . Jeg er ikke fra et miljø, hvor der var fokus på fysisk sundhed, det var meget mere religiøst med fokus på sjælen. Men så blev jeg læge og forsker, og det var lidt tilfældigt, at jeg kom til at beskæftige mig med fysisk aktivitet, fortæller Bente Klarlund Pedersen, der gennem sin forskning og

videnskaben blev overbevist om motions helbredende virkning. – Jeg blev grebet af, at folk faktisk bliver syge af at være fysisk inaktive. Og at man med relativt lidt fysisk aktivitet, f. eks. ved at gå, kan opnå meget sundhed – og at man ligefrem kan bruge fysisk aktivitet som lægemiddel.

Glæde i gentagelsen

Hverken folkeskolens gymnastiktimer eller sportsklubber har nogensinde været hendes naturlige element, men i en høj alder fik hun smag for at konkurrere med sig selv. Hun fik hurtigt trænet sig op op og løb bl.a. syv maraton på et år. I dag går hun mere, end hun løber. Ikke kun fordi hun føler, kroppen ikke længere er til de lange distancer, og at hun p.t. døjer med en skade, men også fordi gåturene giver hende noget andet end løb.

– Gåturene giver mig et refleksionsrum. Når jeg løber, bliver jeg tanketom, men når jeg går, flyder mine tanker, og jeg er mere modtagelig for de indfald, jeg får. Det kan f.eks. være idéer til forskningsprojekter eller de avisklummer, jeg skriver.

– Jeg kan godt lide at gå stort set den samme rute hver dag, og jeg har undret mig over, at så mange gør det samme som mig – hvorfor vil man ikke ud og opleve noget nyt? Men der ligger et eller andet i gentagelsen, som jeg ikke kan forklare . Andre har talt om det, f.eks. filosoffen Kant gik præcis samme tid hver dag. Det giver en disciplin, en stramhed.

– Forskning har også vist, at løbere f.eks. opnår mere glæde, hvis de løber den samme rute i samme tempo hver dag. Hvis man sætter tempoet op eller laver en længere rute, inden man har vænnet sig til den, bliver man uglad.

En stille glæde

Hvad er det så, man kan vente sig, når man begynder at gå? Bente Klarlund kalder det ”en stille glæde” – i modsætning til den så omtalte runners high – og forklaringen er, at selv gang i helt almindeligt tempo aktiverer hormoner som serotonin, dopamin og noradrenalin. Hormoner, der bliver sat i forbindelse med lykkefølelse og tilfredshed.

– Men man skal være forberedt på, at gevinsterne ikke indfinder sig med det samme. Det kommer senere, understreger Klarlund, der ikke tøver med at kalde sig afhængig og føler sig dårligt tilpas og humørmæssigt under niveau, når hun ikke får rørt sig. Hun går ikke bare om morgenen, men så vidt muligt også til arbejde og til møder – og når hun er ude at rejse. Selv om Bente Klarlund går til, blev hun overhalet indenom af tidsånden, mens hun skrev sin bog.

Gåture – både de korte og de lange pilgrimsruter – blev ophøjet til en trend. – Jeg oplever i samfundet en drift fra fastfood til slowfood – fra fast til slow, der er prestige forbundet med slow, med at have tid. I stedet for som mig at fortælle, hvor meget jeg arbejder, er der en trend i retning af at flashe, at man har tid, især i det kreative segment. At fortælle, at jeg ikke kunne drømme om at tage et møde før kl. 10, for jeg skal have min kaffe først eller aflevere mine børn uden jag i institutionen. 

Derfor skal du gå

• Daglige gåture nedsætter risikoen for Type 2-diabetes med 50 procent.
•  En daglig gåtur på ca. en halv time reducerer risikoen for hjerte-karsygdommen med 30 procent – jo længere du går, desto mindre er risikoen.
•  Godt for stofskiftet – og for kolesteroltallet og det farlige fedt omkring maven.
• Hvis du går en time hver dag, taber du dig 5-10 kg på et halvt år.
• Stærkere muskulatur.
• Bedre balance = mindre risiko for faldulykker med alderen.
• Godt mod søvnløshed, depression, stress og angst.
• Nedsætter den relative risikko for demens med 30 procent.
• Fysisk aktivitet forebygger mindst 13 forskellige former for kræft.
• Du skærper bl.a hukommelse og kreativitet.
• Du sover bedre.

 Kilde: ”Gå-bogen – så går det nok”, Gyldendal

Men det er vigtigt for sundhedsmissionæren, som hun med et glimt i øjet kalder sig selv, at understrege, at gang ikke kun er for de smarte, de svagelige eller de gamle. Man behøver hverken gå langt eller tidligt. Bare en halv time om dagen gør en kæmpe forskel. – Stå af stoppestedet før, gå turen til skolen med dine børn, find gåturene i dagliglivet. Gå som underholdning i stedet for at se fjernsyn hver dag eller meld dig ind i en gåklub, lyder anbefalingen fra Klarlund – og herfra skal tilføjes et: Og det behøver ikke være kl. 06 om morgenen, selv om det er en oplevelse i sig selv at opleve byen vågne.