En ældre kvinde sidder foran sin computer, og taler i telefon.

Glemmer du også dine password? Her er tricket til at huske koderne

I vores digitale verden er det stort set umuligt at leve uden passwords. Så hvordan husker man dem? Brug billeder, remser – alle kan lære det, siger Jonas von Essen, der to gange har vundet VM i hukommelse.

Streaming-tv, bankkonti, avis- og bladabonnementer, butikker på nettet, sociale medier.

Alle vil have dig online med en kode, som giver adgang til deres tjenester.

Mange vil også have dig til at angive et brugernavn, og hvis du ikke vil skilte med din mailadresse, er der endnu mere at holde styr på i hovedet.

For rigtig at teste hukommelsen kræves der også tit ”mindst et stort og et lille bogstav, et tal og et specialtegn”. Til sidst ildprøven: Hvilken adgangskode hørte nu til hvilken side?

Internet-eksperten Björn Appelgren, der rådgiver om sikkerhed på nettet, siger:

"Jeg bruger selv en password-manager, og det er mit råd at anskaffe sig sådan en. Der kan man gemme alle sine adgangskoder til forskellige funktioner, og man behøver stort set kun at huske én, nemlig den til password-manageren."

Privat bruger han password-manageren Bitwarden. Password-managere er programmer, man kan downloade, og ofte er de tilgængelige i den browser, man bruger. Men én adgangskode holder Björn Appelgren uden for manageren:

Dagen, hvor man skifter password

Siden 2013 har der faktisk eksisteret en ”verdens password dag”, hvor tanken er at man skal skifte password. Den falder på den første torsdag i maj. Men ifølge Björn Appelgren er det en myte, at adgangskoder skal opdateres regelmæssigt.

"Når vi skifter, er det som regel til noget, der er enklere og lettere at huske. Og dermed også lettere at hacke. Men du bør straks ændre din adgangskode, hvis du ved, at den er svag, eller hvis du har mistanke om, at den er blevet afluret," siger han.

"Det er adgangskoden til min mailkonto, da den kan bruges til at gendanne login-oplysningerne til mange andre hjemmesider og tjenester. Der har jeg en ekstra stærk adgangskode, som jeg har lært udenad."

Længden er vigtig

Jonas von Essen, der to gange har vundet VM i hukommelse, bruger bare hovedet.

"Jeg har nok over 100 passwords i hovedet. Jeg prøver at have et forskelligt til hvert formål og opdaterer dem ofte."

Tricket er ifølge Jonas at erstatte selve koden med noget, der er let at huske, f.eks. en remse, man har lært i skolen, som den om de fynske byer: ”Odense, Bogense, Middelfart og Assens…”. Princippet er det samme:

"Tag en kode som ”Jns1992”. Så tænker jeg, at Jns kan læses som ”jeans”, og i 1992 vandt Danmark EM i fodbold. Hvis denne kode er knyttet til banken, tænker jeg, at jeg går ind i banken og bliver mødt af en medarbejder, som kan lide mine jeans, fordi de er signeret af fodboldspillere fra 1992," siger Jonas von Essen.

Hukommelsesmester-metoden

Jonas von Essen og andre hukommelsesmestre bruger billeder til at huske tal.

"Tag koden 2480," siger Jonas. "Så kan jeg tænke, at 24 er juleaften, og så forbinder jeg det med ”julemanden”. "80" er en almindelig hastighedsgrænse. Så bliver billedet en julemand på 80-vejen, og jeg forbinder det med en by eller en gade for at vide, hvor koden gælder. ”Julemanden på 80-vejen til mormors port”."

"At lære billeder til alle tocifrede tal er noget, alle kan. De af os, der konkurrerer i hukommelse, har billeder til alle trecifrede tal, men det er sværere. At vælge billeder til etcifrede tal komplicerer tingene. Hvis man tager en svane for et to-tal, dukker den op for ofte," siger Jonas von Essen. "Men hvis man tager tallet 24 og tænker, at firetallet kunne være et sejl, bliver det nemt. En svane, der sejler."

Björn Appelgren siger, at hvis der er mulighed for ”to-trins godkendelse” ved et login, bør man altid vælge det. Hvis denne mulighed ikke er tilgængelig, bør man vælge en lang adgangskode:

"Vi anbefaler mindst 12 tegn. Årsagen er, at tiden er en vigtig faktor, når nogen forsøger at knække din adgangskode. Korte adgangskoder på seks tegn kan knækkes af en almindelig computer på et par minutter. 

Med 12 tegn tager det tusindvis af år. Så længden af et password er vigtigere end dets indhold – jo flere tegn, jo flere mulige kombinationer. Derfor er ”nonsens-passwords”, lange sætninger uden mellemrum, en god variant."

Dårlige adgangskoder

  • Alt, hvad der er personligt! Navne på børn, dine eller dine slægtninges fødselsdatoer, adresser osv., også navne på kæledyr.
  • Nemme kombinationer på tastaturet, som QWERTY (de første seks tegn), 123456 eller lignende.
  • Enkle ord som ”password”, ”minadgangskode” osv.

"Der findes også biometriske logins som ansigtsgenkendelse og fingeraftryk. I vores råd om beskyttelse af mobiltelefoner anbefaler vi det frem for pinkoder," siger Björn Appelgren.

Men der er en måde at opbevare adgangskoder på, som er næsten idiotsikker, og man behøver ikke at have dem i hovedet. Skriv dem ned i hånden på papir. Gem dem godt, f.eks. i en bog, som du husker.

Risikoen for, at nogen bryder ind i dit hjem og finder adgangskoderne, er meget mindre end risikoen for, at nogen hacker sig ind på din computer. Men husk at være diskret, når du tager bogen frem.

Tre typer adgangskoder

  • Pinkode er en simpel kombination af tal, ofte fire eller seks.
    + Ret let at huske
    – Let at hacke, få kombinationer.
  • Nonsens-password er en længere sætning, som du skriver og lærer udenad, f.eks. ”Jeg burde ikke smide fisken ud”.
    + Mange tegn giver høj sikkerhed mod hacking
    – Let at skrive forkert, især på mobilen.
  • Tilfældig adgangskode er ofte en, man får som forslag på forskellige sider, f.eks. Qx35ckl97
    – Næsten umulig at huske
    – Ikke meget mere sikker end almindelige bogstaver, begrænset antal tegn.