Jeg er bekymret for min overvægtige svigerdatter
Min søns kæreste har svært ved at være aktiv grundet sin overvægt. Jeg ønsker en sund livsstil for hende og min søn, men jeg føler heller ikke, at jeg kan blande mig for meget, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om overvægtig svigerdatter
Jeg er bekymret for min 21-årige søns kæreste. Min søn og hun har været sammen i otte måneder og bor på skift hos os og så hos hendes familie, så vi er meget sammen med dem i hverdagen.
Hendes familie er i øvrigt også meget overvægtige, så der er vist et mønster der, der kan være svært at bryde.
Min svigerdatters overvægt forhindrer hende i at gå ture, dyrke sport og i det hele taget bevæge sig omkring. Det har desværre bevirket, at min søn også har lagt sig ud.
Han er dog på vores opfordring begyndt at træne og forsøger at holde igen med maden, og jeg kan se, at han er på rette vej. Det samme kan jeg ikke sige om hans kæreste.
Jeg vil så gerne hjælpe dem begge i en sundere retning, og jeg foreslår derfor tit, at vi går tur. Desværre takker kæresten hver gang nej med begrundelser om, at hun har ondt i benene, ondt i tåen eller noget andet.
Hun har døjet med overvægt, siden hun var barn, så min søn har ikke lyst til at tale med hende om det. Han siger dog, at hun er begyndt at lave om på sine madvaner, og at hun ifølge eget udsagn har tabt sig lidt.
Det, jeg bekymrer mig om, er selvfølgelig hendes helbred, men også min søns. Jeg ved godt, at det er delikat at tale om emnet, så hvordan vil du foreslå, at vi går frem?
Vibeke Dorph råder til at sænke skuldrene
Jeg kan godt forstå din bekymring. Jeg synes dog, at du skal sænke skuldrene og tag den med ro. For det første har din søn og hans kæreste kun kendt hinanden i meget kort tid. De skal have plads og ro til at lære hinanden ordentligt at kende og gøre tingene, som de nu finder bedst.
Blander du dig i deres spisevaner og vægt, så risikerer du, at du skræmmer dem væk og dermed også mister den fine fortrolighed, du lyder til at have med din søn.
For det andet er både din søn og hans kæreste voksne mennesker nu. Her er det vigtigt, at du træder et skridt tilbage og tror på, at de er i stand til at håndtere deres tilværelse.
Jeg ved godt, at man som mor tit har lyst til at komme med en masse gode råd om, hvordan tingene skal gøres, men det er at gøre unge voksne mennesker en bjørnetjeneste. For de skal selv lære at tage ansvar for deres liv og indrette sig, som de nu helst vil det.
For det tredje tror jeg også, at du skal fare forsigtigt frem mht. at italesætte kærestens overvægt. Kommer du med for mange gode råd og opfordringer, så vil det virke som en skjult kritik af hende, og den har hun ikke brug for.
For bag hendes dvaske attitude, så ved hun godt, at hun vejer for meget, men lige som med alle mulige andre alvorlige lidelser, så er svær overvægt ikke et problem, der kan fixes fra den ene dag til den anden. Det er hun først i stand til at håndtere, når hun er klar.
At være klar til at ændre på sit liv kræver overskud. Det overskud får hun ikke, hvis hun er omgivet af kritik. Det får hun kun af kærlighed og hengivenhed, og det virker det da til, at din fine søn i den grad giver hende. Så mon ikke, at hun vil få styr på sine vægtproblemer med tid, det tror jeg i hvert fald, at hun vil.