Christina Sander: ”Det urene hjem reflekterer hårdere på mødre end på fædre”
Efter at Christina Sander begyndte at snakke om the mental load, har hun fået masser af kritik fra folk, der mener, at kvinder bare skal slappe af og overlade nogle af opgaverne i hjemmet til mændene. Og derfor skal vi snakke meget mere om det, siger hun.
Hvad er the mental load?
De sidste 60 år har vi sendt kvinderne fuld tid på arbejdsmarkedet, og det er jeg totalt for. Problemet er bare, at vi ikke har omfordelt arbejdet i hjemmet, så der er rigtig mange kvinder, der oplever at have et dobbeltjob, fordi de både har fuld tid på arbejdet og rigtig mange timers arbejde i hjemmet – både praktisk og mentalt.
Modsat hvad nogen tror, handler the mental load ikke om at udføre de praktiske opgaver med at få støvsuget, handlet ind og lavet mad, det handler om mentalt at have overblikket over opgaverne. Det handler ikke om at arrangere den perfekte børnefødselsdag, men om at registrere, at der ér en fødselsdag: Hvornår skal vi holde den? Skal vi købe en gave? Hvem skal inviteres? Alt det står kvinderne som regel for. Og så er der meget relations-arbejde, der typisk også tilfalder kvinden. Sådan noget som at have relationer til børnenes venners forældre, pædagoger og lærere.
Snakker vi kun om the mental load, fordi vi har det så godt i Danmark?
Den der illusion om, at vi er super langt med ligestillingen i Danmark, den skal vi have gjort op med. Vi rasler ned ad ranglisterne, når sådan noget bliver opgjort, så illusionen om, at vi er ligestillede, den skal dø. Selvfølgelig er the basics på plads, når vi kan diskutere det her. Der er mad på bordet og tøj på kroppen og varme og vand, så det er selvfølgelig et i-landsproblem, men det er der rigtig meget af det, vi diskuterer, der er. Ellers er vi ude i, at vi ikke kan tale om det her, fordi der er krig i verden, og hvad med hungersnød? Altså, det er jo en fejl, hvis vi ikke må diskutere ting, der vedrører vores virkelighed. Så skal man kun tale om det største problem i verden, og så skal vi først lige blive enige om, hvad det er.
Hvorfor skal vi snakke om det offentligt?
Det skal vi, fordi det er strukturer, vi alle sammen er født ind i. Vi kan ikke ændre på min generations opdragelse, men vi kan forhåbentlig gøre, at det bliver anderledes for de nye generationer. Det kræver, at vi arbejder bevidst med det, og derfor skal det være en offentlig samtale, så vi alle kan blive opmærksomme på det.
Nogle ville sige, at det er op til kvinderne selv at slippe tøjlerne. Hvorfor gør du ikke bare det?
Fordi jeg er bange for at fucke mine børn op. I dag ved vi simpelthen så meget om, hvordan vi kan gøre det godt, og de retningslinjer vil man jo gerne leve op til og følge. Da jeg var barn, sad de voksne og røg cigaretter rundt om bordet, imens jeg lå i en lift nedenunder og var heldig, hvis de ikke askede mig i hovedet. I dag ved vi, hvordan vi kan skabe perfekte børn og være de perfekte forældre. Det hviler tungt på os, og det gør, at man føler, at man fejler rigtig mange gange om dagen. Som mor kan jeg ikke ”bare lade være”, fordi vi ved så meget om, hvad der er godt for vores børn.
Med det sagt, så springer jeg relativt tit over, hvor gærdet er lavest, fordi jeg tror på, at mine børn får det bedre af, at jeg er nærværende og glad og rolig, end at jeg pisker rundt og prøver at leve op til alle de idealer, der er omkring deres sundhed og påklædning og søvnvaner og opdragelse. Men jeg kæmper hele tiden mod det perfekte mor-ideal og den store viden, vi har.
Ville mændene ikke tage mere over, hvis kvinderne lænede sig tilbage?
Hvis mødrene bare stoppede med at tage sig af de her ting, ville der nok i en periode være en lille smule kaos, og så kan det godt være, at mænd og fædre efterhånden ville tage lidt over. Eller også ville de ikke. Men det her handler slet ikke om at være sure på mænd og stiltiende gøre oprør. Det handler om, at vi skal blive bedre til at fordele opgaverne, så forældre har lige meget afslapningstid og lige meget ro i hovedet til at restituere.
Annonse
Jeg hører også tit den der: ”far vil så gerne, hvorfor lader du ham ikke bare komme til?”, og der må jeg bare sige … For det første: Hvis far rigtig gerne ville vaske tøj, så vaskede han tøj. Det er jo ikke, fordi jeg står og gatekeeper vaskemaskinen. For det andet: De sociale konsekvenser af f.eks. ikke at have et rent hjem reflekterer hårdere tilbage på mødre end på fædre. Det er der lavet undersøgelser på.
Øjnene hviler simpelthen mere på kvinder end på mænd, når man f.eks. har gæster. Selvom man måske internt har aftalt, at manden har ansvaret, og at kvinden bare skal læne sig tilbage, er det på en måde alligevel hende, det går ud over, hvis noget ikke kører, som det skal. Så det er ikke helt så enkelt.
Du er snart aktuel med showet ”Vent med at blive skilt til i morgen”. Hvad handler det om?
Min makker Nina Claire Crossland og jeg er begge influencere, og via Instagram har vi fundet ud af, at vi er rigtig mange kvinder og mødre i parforhold, som har stort set identiske problemer derhjemme, og det er dem, showet handler om.
Man kan nemt komme til at tænke, at det er min mand, den er gal med. Min mand, der ikke tager del i de huslige pligter eller ikke er den far, jeg havde forventet. Det vil vi gerne gøre op med ved at tale højt om, at vi alle sammen oplever afarter af præcis det samme. Det er ikke din mand, det er et strukturelt problem. Det er den måde, vi alle sammen er opdraget på, der er problemet.
Så inden man farer ud og bliver skilt, skal man prøve at kigge på ægteskabet med mildere øjne og prøve at forstå, hvad det er, vi hver især er kodet med. Hvis vi bare kan undgå én skilsmisse på baggrund af vores show, er vores mission fuldført.
