cryoterapi kuldebehandling

Kan man fryse sig sund med cryoterapi? Vi har spurgt eksperterne

En iskold sauna. Det lyder selvmodsigende, men flere og flere privatklinikker tilbyder såkaldt cryoterapi, som netop er en tur i en ”sauna”, der er mange minusgrader kold. Vi har talt med en behandler og en neurokirurg, som begge arbejder med kuldebehandling, for at blive klogere på de lovede sundhedsbonusser.

Tine Hertz om cryoterapi

Tine Hertz er indehaver af One Thirty Labs, der tilbyder cryoterapi som en del af deres sundhedsunivers. Hun mener, at kuldepåvirkningen er god for både det mentale og det fysiske – indvendigt såvel som udvendigt.

Hvad er cryoterapi godt for?

"Cryoterapi handler om at skabe et kuldechok i kroppen for at booste kroppens egen egenskab til at heale og forny sig. Det kan hjælpe med at balancere de vigtige faktorer i kroppen, som har stor indvirkning på vores helbred. Det skaber fundamentet for at bevare en sund krop, ligesom det kan hjælpe med at holde forskellige sygdomme for døren."

Tine Hertz arbejder til dagligt med cryoterapi i One Thirty Labs.

"Cryoterapi hjælper med at nedsætte stresshormoner og inflammation i kroppen, øger blodcirkulationen, forbedrer søvnkvaliteten og øger oxygentilførslen til celler, muskler og hud. Jeg plejer at sige, at cryoterapi er godt for både det mentale og det fysiske – indvendigt og udvendigt."

Kan cryoterapi behandle sygdomme og skavanker?

"Rigtig mange af de kroniske sygdomme, som mennesker i den vestlige verden lider af, skyldes for høj inflammation i kroppen. Ved at hjælpe kroppen med at reducere stress og inflammation, gør man noget rigtigt godt for sin overordnede sundhed."

"Derudover kan cryoterapi også være godt for mennesker med eksempelvis gigt og sklerose. Det kan også hjælpe på smerter og skader i led og muskler, og mange sportsfolk bruger cryoterapi, fordi det hjælper kroppen med at restituere hurtigere."

Hvorfor er cryoterapi godt for den mentale sundhed?

"Lider man af depression, angst eller mangler overskud i hverdagen, kan cryoterapi være effektiv. Behandlingen nedsætter nemlig stresshormonet kortisol, og samtidig frigiver det serotonin i kroppen."

Hvad siger forskningen om effekten?

"Tidligere var der ikke samme videnskabelige dokumentation for effekten af cryoterapi, og det, der fandtes, var primært fra udlandet. Der findes stadig ikke særligt mange danske studier, men i dag er de fleste forskere og eksperter begyndt at bakke op om behandlingen, efter der er kommet flere studier omkring kuldeterapi generelt. Mange af de studier dækker over effekterne af at hoppe i et isbad, i havet eller gå i cryosauna."

Kan man så lige så godt vinterbade?

"Jeg synes, der er forskel på vinterbadning og cryoterapi, og det hører jeg også fra mange af vores kunder. Dog er der ikke lavet studier på forskellen, så det handler mere om personlig præference. Derudover er vandet i Danmark ikke koldt nok i sommerhalvåret, så på den måde er der nogle praktiske forskelle."

Hvordan påvirker cryoterapi kvinder i overgangsalderen?

"Mange af de ting, der sker i vores krop, når vi går i overgangsalder, er styret af hormonelle forandringer. Symptomerne kan være dårligere søvn, ens forbrænding kan ændre sig, mange får hedeture og tager på i vægt, og man kan opleve pludselige udbrud af uren eller meget tør hud. Mange oplever også humørudsving. Cryoterapi kan have en positiv indvirkning på mange af de symptomer, lige som det generelt kan hjælpe med at balancere hormonerne i kroppen."

Er der nogen, der ikke må få cryoterapi?

"Personer med hjerte- eller blodtryksproblemer, pacemaker og gravide bør undgå behandlingen. Det samme gælder, hvis du er allergisk over for kulde eller har Raynauds-syndrom, som er hvide tæer og knoer, akrocyanose, som er blå tæer, eller blodkarbetændelse. Man skal desuden undgå behandling, hvis man er i aktiv kræftbehandling, har aktiv lungetuberkulose eller epilepsi. Er man i tvivl, kan man altid konsultere sin læge inden."

Gør det ondt at være i cryosauna?

"Det føles meget koldt, og det kan godt stikke og prikke, men fordi luften er tør, føles det ikke så koldt, som det rent faktisk er. Jeg synes personligt, det er væsentligt mere ubehageligt at vinterbade."

Er der nogle bivirkninger eller risici?

"Man kan i få tilfælde få frostbid, hvis man er fugtig eller har en meget vandholdig creme på huden under behandlingen. Ud af de mange tusinde behandlinger, jeg har udført, har jeg oplevet det omkring fem gange. Men derudover er der ingen bivirkninger eller risici forbundet med cryoterapi, hvis man bare overholder de protokoller, der er."

Hvor ofte skal man have cryoterapi for at se resultater?

"Det afhænger af, hvad man gerne vil arbejde med. Det er altid godt at tage en intensiv kur i begyndelsen på totre gange om ugen, indtil man har nået 10-15 behandlinger. Derefter kan man vedligeholde det med en-to behandlinger om ugen. Hvis du kun gør det en gang om måneden, vil du stadig opleve, at behandlingerne har nogle positive effekter, men de vil ikke gå lige så dybt ind og arbejde i din krop."

Carsten Kock-Jensen om cryoterapi

Carsten Kock-Jensen er neurokirurg og forsker i kuldebehandling af nerver. Han mener, at cryoterapi kan have effekt, men påpeger, at man ved for lidt om det.

I din optik virker cryobehandling så?

"Ja, det tror jeg, men vi har behov for meget mere viden på området for at finde ud af, hvad kuldebehandling er godt for, og hvad der skal til for at få en effekt. Lige nu bliver det brugt i flæng. Lige meget, hvor du har ondt, kan du hoppe ind i den der maskine. Og så skal man huske, at der er stor forskel på intern og ekstern kuldepåvirkning."

Carsten Koch-Jensen er neurokirurg og arbejder med kuldebehandling.

Hvordan arbejder du med cryoterapi?

"Jeg er neurokirurg på Syddansk Universitetshospital i Esbjerg og arbejder med folk, der lider af CRPS, Complex Regional Pain Syndrome, som er en meget kompleks og sjælden sygdom. Den sidder i nervesystemet og regnes af mange for at være den mest smertefulde sygdom overhovedet."

"Her bruger vi nogle gange kuldestøvler, hvor der cirkulerer iskoldt vand omkring det ben, smerten er opstået i. Og så kom vi til at tænke på, at der jo faktisk findes noget litteratur om at fryse nerver, og at det kunne vi måske også gøre på folk, der lider af nervesmerter. Der er ingen, der for alvor har undersøgt det før, så nu er jeg gået i gang med at forske i det sammen med et team af dygtige folk."

Hvad går forskningen ud på?

"Vi har lavet et studie, hvor vi fryser nerver ved hjælp af en sonde, der føres ind i kroppen. Den bliver så kold, at der dannes en iskugle omkring nerven, og derved bliver nerven nedfrosset – inde i kroppen. Det er en meget elegant behandlingsmetode. Hvis du forestiller dig nerver som ledninger, så går det inderste – det, der svarer til kobberet i en ledning – i stykker hele vejen op til nervecellen, som sidder i rygmarven og modtager impulser og giver smerter. Men det yderste af nerven – isolationen – bliver ikke beskadiget."

"Det vil sige, at der kan vokse ny nerve frem, som ikke er beskadiget, inde i isolationen. Og så kører det hele igen. Det er jo intern, lokal kulde. Men alt det der med ekstern kulde, det er også noget, der skal kigges ind i. Altså cryosaunaer og sådan noget."

Kan man opnå samme effekt i en cryosauna eller et cryokammer?

"Nej, man kan ikke køle lige så meget med en ekstern kuldebehandling som med vores interne kuldebehandling. Og lokal behandling med for eksempel kølespray eller isposer er formentlig mere effektivt end full body-behandling i et kammer af en art. Effekten af kuldebehandling afhænger jo meget af temperaturen."

"Vi ved for eksempel, at hvis man lider af kronisk leddegigt, så skal man ned under -110 grader, og det er svært at skabe den slags kulde. Selv når vi går ind i kroppen med en sonde, så gør den konstante strømning af blod, at iskuglen omkring nerven hurtigt opløses, og der er meget varmere blot én millimeter fra sonden, end der er inde i sonden. Og så kan du godt se, at hvis man køler kroppens overflade udefra, så er det jo slet ikke sikkert, at du overhovedet har nået en reduktion af temperaturen inde i kroppen. Huden lukker jo fuldstændig af, for at man ikke mister intern varme. For hvis kropstemperaturen virkelig falder, så bliver det farligt, og man kan få hjertestop."

Hvad kan jeg så få ud af at gå i cryosauna?

"Som almindeligt, sundt menneske tror jeg ikke, du får noget ud af det. Jo, der er måske et eller andet med, at det kan stimulere dit immunsystem og mindske det oxidative stress i kroppen, men ellers ved jeg ikke, hvor meget du får ud af det. Men man skal så også huske, at placeboeffekten ved manuel terapi – altså hvor du gør noget – er helt enorm."

Kan man behandle sygdomme med cryoterapi?

"Hvis du igen tænker på nerverne som ledninger, så tyder det på, at strømmen ledes langsommere, så længe du er i kulde. Men vi ved ikke rigtig noget om det, fordi dataet er så dårligt. Og jeg tror ikke, man kan sige, at man bliver behandlet for sin sygdom af det. Til gengæld kan kulde muligvis mindske smerter i bevægeapparatet – altså muskler, led og ryg – og dét gør, at man måske kan øge sin fysiske aktivitet og træne. Og det er faktisk det allervigtigste. Så måske kan gentagne behandlinger med ekstern kulde efterfulgt af træning have en effekt."

Så cryoterapi kan ikke stå alene?

"Nej, der er ikke nogen, der bare kan gå ind i sådan en kasse, og så er de helbredt."

Er der nogen risici forbundet med cryoterapi?

"Den er ret sikker, men der bør ske en vis screening inden behandlingen, for det kan være farligt, hvis du lider af sygdomme, der aktiveres af kulde. Så kan man for eksempel risikere, at blodet størkner. Og det samme gælder ved visse hjertesygdomme. Men derudover kan de fleste nok tåle det."

Hvem ville du anbefale at gå i cryosauna?

"Hvis vi kigger på den sparsomme forskning, vi har, så vil jeg sige, at hvis du har et kronisk smerteproblem i din ryg eller i dine led, så er der i hvert fald ikke noget i vejen for at prøve det af for at se, om du kan mindske smerterne, så du kan begynde at træne. Og hvis du har kronisk leddegigt, så vil jeg helt klart anbefale dig at prøve det, fordi det tyder på, at det kan have en smertereducerende effekt. Og lige her er der også noget, der – rent teoretisk – peger på, at man kan bremse sygdommen lidt. Men om det så er for evigt, det ved vi ikke noget om endnu."