Derfor er det sundt at være nybegynder
Hvordan kan et gammelt zen-buddhistisk begreb bruges i sportslig sammenhæng? Begrebet Beginners mind handler om at se verden på ny. For vi udvider ikke bare vores fysiske talent, men også vores mentale horisont, når vi kaster os ud på dybt vand og prøver en ny holdsport eller det dansekursus, vi altid har drømt om.
De seneste års pandemi har på mange måder givet os nye vaner – også sportsligt. Nogle skiftede fitnesscentret ud med en yogamåtte på køkkengulvet, andre droppede turen i svømmehallen til fordel for et dyp i havnebadet. For nogle blev det måske en øjenåbner og et oplagt tidspunkt at prøve kræfter med en ny sportsgren. Og det udvikler os. For når vi bare gør, som vi plejer, går vi nemlig glip af at udvide vores horisont.
Men hvorfor er det så nemt at falde ind i de fastlåste rutiner til at begynde med? Ifølge Janne Mortensen, der er ejer af Mental Motion og har en Master i sportspsykologi, så ligger forklaringen ligefor.
"Det er det nemmeste at fortsætte med det, som du altid har gjort, løbe de samme fem kilometer, følge den samme træningsrutine i fitnesscentret og cykle den samme vej på arbejde. Det ligger i os mennesker, at hver gang vi står ved en skillevej, så vil vi altid vælge den nemmere, mindre ubehagelige vej. Vi skal være langt mere aktive og bevidste, når vi skal vælge en ny vej. Du skal selv få øje på, at dit mønster er uhensigtsmæssigt repetitivt, og først der kan du gøre noget andet," siger hun.
”Følelsen af at lære noget nyt er så optur!”
Rikke Dal Støttrup begyndte til tennis med sin mand for to år siden – uden nogensinde at have spillet det før. Og selvom hun nogle gange har lyst til at kaste ketsjeren i åen, er hun stadig hooked.
Hvorfor var det tennis, du kastede dig over?
"Både min mand og jeg kan godt lide at være aktive, og vi dyrker en del motion, dog hver for sig. Nu hvor vores børn er store, vil vi gerne have en fælles sportsgren at gå til, og golf er alligevel for otiums-agtigt. Og så ligger der en tennisklub stort set i vores baghave. Mange andre har valgt paddle-tennis, fordi det er lettere at lære, men nu hvor det kun tager få minutter at gå ned til banerne, så kommer vi afsted, endda ret spontant nogle gange."
Hvilke sportsgrene har du dyrket tidligere?
"Vi har begge spillet håndbold tidligere, og det er klart en fordel. Nogle bevægelser og hånd-øje-koordinationen er det samme, men det er sygt svært at lære at spille tennis. Jeg kan godt ramme bolden, og jeg er rimeligt hurtig, men al den teknik, der skal til for at hæve sig op over havetennis-niveau, er vildt udfordrende."
Har du haft lyst til at give op?
"Ja, jeg har haft lyst til at smide ketsjeren i åen (ved siden af tennisbanen) og give op. Nogle gange føles det, som om man ikke rammer et eneste slag rent eller får brugt noget som helst af det, man har lært. Det kan virke, som om man nærmest er blevet dårligere, fordi man tænker over ALLE slag og ikke bare spiller intuitivt som i starten. Fordi jeg spiller med min mand, lader jeg nemt frustrationerne få frit spil, og det er en ond cirkel. Det går ud over koncentrationen, og så går det endnu dårligere. Heldigvis går vi til træning, og det hjælper altid at få nogle gode tips fra træneren. Han kan med det samme se, hvad det er, der går galt og hjælpe med at rette det – og så er han god til at rose! Han siger formentlig til alle, at de er de bedste begyndere, han har oplevet, men det er lige meget... for det motiverer mig."
Hvordan er det at lære noget nyt?
"Ømt! Og jeg har selvfølgelig fået en tennisalbue, som jeg bøvler lidt med. Og jeg er konstant lidt bange for at blive skadet, så jeg ikke vil kunne løbe eller styrketræne. Jeg har gennem et langt aktivt liv kunnet holde mig skadefri og har aldrig været tvunget til pauser, men jeg kan mærke, at jeg skal passe på, for i en boldsport – og som konkurrencemenneske – kommer man nemt til at give sig for meget."
Hvad har det givet dig mentalt at starte på en ny sport?
"Følelsen af at lære nyt og udvide sit repertoire er så optur. Jeg har også i en sen alder lært mig noder og at stå på ski, og det er altid så livgivende. Jeg synes, det er vigtigt at blive ved med at søge mod og holde sig nysgerrig. Og lige nu er jeg meget nysgerrig på, om jeg nogensinde får mere topspin på min baghånd."
Den nemme vej gør livet sværere
Der skal meget til, før man kaster sig ud i en ny sportsgren som voksen. Et vigtigt led i den proces er derfor at forberede os på vores egen modstand. Vi skal simpelthen analysere, hvad det er for nogle tanker og følelser, der kan tale imod, at vi holder fast i en ny udfordring, mener Janne Mortensen.
Annonse
"Jo mere forberedt du er på de tanker og følelser, der vil opstå undervejs, jo bedre kan du modstå dem. Og så skal du have et holdepunkt i, hvorfor det er, at du står ved din beslutning om at lære en ny sportsgren eller træningsform. Det er ikke nok, at du vil tabe dig eller være sund; det er for diffust. Du skal finde en mening med, at du gør det."
Sportscoachen forklarer, at det er den indre motivation, der gør, at du finder løbeskoene frem selv i regnvejr.
LÆS OGSÅ: Verdensmester i boksning Sarah Mahfoud: Søvn betyder alt for min præstation
"Hvis du kun er motiveret til at komme afsted for at få anerkendelse på de sociale medier, eller for at du kan passe en str. 36, så bliver det alt for hårdt over tid. Det er en ydre motivation, og de parametre er ikke holdbare. Derfor skal det være den indre glæde, der motiverer dig. At du glemmer tid og sted, når du løber en tur, at du har det sjovt, når du spiller tennis med din veninde eller at zumba-timen flyver afsted, og du bare kan mærke din krop og føler, at du er del af noget større."
Janne Mortensen er fortaler for den såkaldte SDT-teori. SDT står for Self Determination Theory, og den indebærer, at man skal identificere, hvad der driver den indre motivation. Og her er der tre led, som skal opfyldes: Autonomi, kompetence og tilhørsforhold.
”Jeg fejrer de små sejre som bedre balance og mere styrke i benene”
Ida Thyboe begyndte til ballet lige inden den første corona-lockdown og var tilbage ved barren, da træningscentrene igen kunne åbne. Træningsformen passer hende perfekt, har hun opdaget.
Hvorfor kastede du dig ud i ballet?
"Jeg har altid været meget fascineret af ballet og har set balletforestillinger med min mor, siden jeg var barn. Det startede som en blanding af at ville i bedre form og lave noget i en travl hverdag, som føltes kreativt."
Hvilke sportsgrene har du dyrket tidligere?
"Dressurridning, løb og yoga, som jeg stadig praktiserer. Som gammel dressurrytter har jeg lagt mærke til, at der er flere ting, der går igen fra ridning. Den rigtige holdning er enormt vigtig, og så er det ligesom dressurridning en sport, der kræver dyb koncentration, ro, perfektion og styrke. Jeg tror, det passer godt til mit temperament, at man både skal være præcis og koncentreret, samtidig med at det er fysisk hårdt."
Har du nogensinde haft lyst til at give op?
"Det kan godt være enormt grænseoverskridende, hvis jeg kommer til at sammenligne mig for meget med andre, eller der er en undervisningsgang, hvor det er enormt svært, og man føler, man ser dum og fjollet ud. Der prøver jeg at fokusere på det overskud, og den energi jeg altid får, når timen er færdig. Fordi min motivation også er, at det skal være et slags ”kreativt outlet”, så forsøger jeg også at være tålmodig med mig selv. Ballet er en elitesport, så man bliver jo aldrig rigtig god som voksen begynder. Derfor fejrer jeg de små sejre: bedre balance, mere styrke i benene eller at få mine hænder i en bedre position."
Hvordan føles det, at din krop skal lære noget nyt?
"Ballet føles mærkeligt nok, som om det passer til mig. Jeg har selvfølgelig muskelømhed, og så er der ting, der føles akavede i kroppen. F.eks. er noget så simpelt som det at gå yndefuldt hen over gulvet enormt svært, og det føles ret fjollet."
Hvad har det givet dig mentalt at starte på en ny sport?
"Det giver mig energi, fordi det føles enormt kreativt at bevæge sig koncentreret til klassisk musik. Og så har jeg fundet ud af, at jeg tit elsker min krop lidt mere, når jeg har set på den i et spejl i en time. Det giver mig bedre kropsbevidsthed, og jeg tror det er sundt at se på sin krop og mærke den. Det føles også godt at turde kaste sig ud i noget, hvor man er begynder, og så mærke at man langsomt forbedrer sig. Og så bliver jeg helt høj, når min brasilianske lærer roser mig."
"Autonomien handler om, at vi selv har valgt den sport, vi vil dyrke. Det kan for eksempel være, at man hellere vil stå på rulleskøjter et par gange om ugen, frem for at tvinge sig selv til at løbe intervaller. Kompetenceparameteret går på, at vi skal føle en udvikling. Altså at du kan mærke en forskel fra din første løbetur til den femte, du skal opleve, at du bliver bedre, at du kan løbe længere, eller du bliver mindre forpustet. Og så handler det om tilhørsforhold. Du skal føle, at du er en del af noget, der er større end dig selv. At du hører til i et fællesskab, og at du er velkommen. Det er især i tilhørsforholdet, at du bliver udfordret i fitnesscentrene, hvorimod holdsport og træning i naturen med en makker virker så befordrende for den indre motivation."
Vi skal øve os i at fejle
Annonse
Janne Mortensen arbejder med professionelle topatleter og har tidligere været tilknyttet flere landshold, samtidig med at hendes arbejde er fokuseret omkring den unge sportsudøver og familien.
"Mit fokus har ændret sig markant, siden jeg startede min egen praksis. I dag handler det meget lidt om kun at hjælpe med at præstere. Det handler i langt højere grad om, at styrke det ståsted det enkelte menneske har i sig selv, ved at hjælpe dem til at lære sig selv bedre at kende, så de dermed kan træffe flere bevidste valg."
Derfor er hun også fortaler for, at vi træner vores beginners mind, altså nybegynderens mindset:
"Det udvikler vores accept af at fejle. At det er en naturlig del af livet og af at lære. Børn har naturligt et mindset, hvor de går til livet med en nysgerrighed og uforbeholden tro på, at alt er okay. Det er det, vi skal tilbage til. Vi er alt for meget i vores hoveder, hvor vi er travlt beskæftiget med analyser, evalueringer og forbehold i én stor tanke pærevælling. Vi skal tilbage til at have kontakt til her og nu, og aktivt beslutte os for at kaste os ud i noget nyt," forklarer Janne Mortensen.
Annonse
”Det var en kæmpe aha-oplevelse at starte til boksning”
Søstrene Amalie og Alberte Wibrand dyrkede i mange år fitness men blev med det samme bidt af boksningen, da de prøvede det første gang for halvandet år siden.
Hvornår begyndte I til boksning?
Alberte: "Vi startede i februar forrige år på et forløb med en personlig træner, som foregik udenfor. Der var mange dage i regn og kulde, hvor vi har tonset igennem."
Hvorfor kastede I jer ud i den sport?
Amalie: "Alberte fandt vores træner Carlos på Instagram (@notjustacoach) gennem nogle bekendte. Vi gik ind til det uden at vide, hvad det var, men Carlos var så dygtig til at formidle, og han skabte et trygt og sjovt rum for os, så vi blev bidt af det og fortsatte. Først kørte det som personlig træning om onsdagen, og siden meldte vi os også på hans bootcamps om tirsdagen og torsdagen."
Hvilke sportsgrene har I dyrket tidligere?
Amalie: "Det er længe siden for os begge, at vi har dyrket en decideret sport. Alberte gik til håndbold og jeg til dans, da vi var små, men siden vi var 15, har det primært været fitness. Det var svært at sadle om i den forstand, at det var en helt ny form for træning, som man hverken havde erfaring med eller forståelse for, men derfra var det faktisk supernemt."
Har I haft lyst til at give op?
Alberte: "Vi er begge blevet bidt af det fra start, så der har aldrig været tale om at give op. Det eneste, der har været oppe at vende, er prisen, fordi det er dyrt med både bootcamp og personlig træning. Men vi vil ikke undvære træningen med Carlos, så nu har vi fundet en fin middelvej, hvor det hele også kan gå op økonomisk."
Hvordan føles det, at kroppen skal lære noget nyt?
Amalie: "Det har været en kæmpe aha-oplevelse. Aldrig har vi været i så god form, og aldrig har vores kroppe set ud, som de gør nu. Det er hård fysisk træning, men det er også sindssygt sjovt imens."
Hvad har det givet jer mentalt at starte på en ny sport?
Amalie: "Jeg synes, det har givet mig mulighed for at puste ud i hverdagen. Man skal virkelig ikke underkende følelsen af at slå på noget og komme ud med sine aggressioner. Det kan lyde voldsomt, når man siger det højt, men sandheden er, at det bare skaber rum og klarhed i hovedet."
Alberte: "Det er en mulighed for at komme af med noget ekstra energi om eftermiddagen, og hvis vi træner om morgenen, er det en god måde at få energi til dagen på, både fysisk og psykisk. Derudover er det også den bedste måde at slå hjernen fra i forhold til mit studie og arbejde."
"Men jo mere åbne vi er overfor nye ting, og jo mere villige vi er til at prøve en ny, sværere sportsgren af, jo større sandsynlighed er der for, at det også bliver nemmere for os at håndtere, når noget ersvært i andre af livets sammenhænge."
LÆS OGSÅ: Frida Hallqvists bedste træningstip: "Det er dér, du bliver god og mærker resultater"
Zenbuddhismens mesterlære
Begrebet beginners mind kommer fra den afdøde, buddhistiske munk Shunryū Suzuki, som levede i starten af 1900-tallet. Han rejste fra Japan til USA, hvor han var med til at udbrede zenbuddhismen og gav en række forelæsninger, der blev samlet af hans elever i bogen ”Zen Mind, Beginners Mind.” I bogen beskrives det, hvordan vi alle fødes med en beginners mind, men igennem sociale og kulturelle påvirkninger aflærer vi os det igen.
Thilde Vesterby er cand.mag., forfatter, uddannet i MBSR (Mindfulness Based Stress Reduction) fra Aarhus Universitet og yoga- og meditationslærer. Hun arbejder også med beginners mind-begrebet. Og for hende starter træningen af det mindset ikke på løbeturen eller i dansesalen, men oppe i hovedet:
"Når du går til verden med en beginners mind, så lever du samme liv, som du har været i hele tiden, men du er pludselig til stede i det på en ny måde. For mig er det ikke vigtigt, at man laver den ene eller den anden sportsgren, men at man skifter linsen ud på sine mentale briller," siger hun.
"Når vi går til verden med nysgerrighed og uden fordomme, får vi flere tangenter at spille på. I mindfulnesssammenhæng er beginners mind én ud af syv attituder, som vi kan øve os i. I meditation handler det om at opleve dit åndedræt, som var det første gang, når du mediterer. Den uformelle praksis sker, når vi er væk fra meditationspuden, når vi prøver at se på og opleve verden, som var ethvert indtryk det første nogensinde."
Hold fast i legen
Eksperternes bud lyder jo enkle og tiltalende. Men hvad siger Janne Mortensen til myten om, at vi skal bruge 10.000 timer på at blive gode til noget, at øvelse gør mester og alt det der? Giver det ikke mening at blive bedre til den sport, jeg kan i forvejen, fremfor at starte på en ny?
"Min erfaring er, at den legende og undersøgende tilgang til sport er det vigtigste. Jeg har arbejdet meget med børn, der dyrker sport på eliteplan, og jeg kan se, hvad der sker med de unge, når de specialiserer sig i en sport meget tidligt. Så mister de deres beginners mind og grundtroen på, at de kan meget mere end det, de har bevist. Jeg siger altid, at de skal give plads til andet i livet end svømning, ridning eller fodbold.
Man kan risikere at miste interessen ved at presse sig selv for hårdt. Vi skal forberede vores børn på livet, ikke på livet som verdensklasseatlet. På samme måde skal vi ikke fokusere på træningen i sig selv, men på den glæde og de indsigter en ny sport beriger vores tilværelse med."
