Derfor kan kakao bekæmpe bakterier
Der er intet så lækkert som en dejlig kop varm kakao i denne kolde tid, men ny forskning viser, at din kakao også kan forvandles til en bakteriedræber.
Der er i dag en stigende interesse for at udskifte tilsætningsstoffer i både emballage og fødevarer med naturlige produkter med en lav miljøbelastning.
De såkaldt patogene bakterier optræder ofte i sammenhæng med fødevarer og elimineres normalt ved varmbehandling af dine fødevarer. Ulempen ved varmbehandling er, at den kan forringe kvaliteten af fødevarerne, og at den ikke forhindrer en eventuel efterfølgende mikrobiologisk kontaminering (dvs. forurening) med eksempelvis sygdomsfremkaldende bakterier.
LÆS OGSÅ: Så lidt behøver du at gøre rent
Det er velkendt, at antioxidanter (også kaldet flavonoler) fra kakao har været omtalt meget på grund af deres mulige gavnlige effekt på menneskers sundhed. Men det er også påvist, at kakao mindsker de bakterier, der kan opstå på den emballage vores fødevarer er pakket ind i.
Et nyt studie fra Journal of Food Chemistry viser nemlig, at man ved at blande ekstrakter fra kakaobønnen (Theobroma) med et højt indhold af naturlige antioxidante molekyler i din tynde gennemsigtige emballagefilm (EVOH), kan opnå en høj positiv antioxidant og antimikrobiel egenskab af den aktive emballagefilm.
Kakaoekstrat gør det svært for bakterier at overleve
Forsøg viste at emballagefilmen med 10 til 20 % kakaoekstrakt viste positive antioxiante egenskaber i testede mælkeprodukter og dertil var der en bakteriehæmmende effekt på sygdomsfremkaldende bakterier, som både E-coli, L. Monocytogens, S. Aureus og Salmonella Enterica, hvilket gjorde det meget svære for disse bakterier at overleve på din emballage. Se også de gode råd om, hvordan du nemt fjerner kakaopletter på pletvæk.dk.
Hvem ved, hvad fremtiden bringer? Måske fyldes tasker, punge, tastaturer og mobiler i fremtiden også med antioxidanter fra dine kakaobønner. Mums man får da helt lyst til at spise sit tastatur :-)
Fakta
EVOH (Ethylene–vinyl alcohol copolymer) er en emballagefilm, der oftest rulles sammen med andre plastiktyper til en film, som tætner topfilmen på din emballage. EVOH bruges til fremstilling af emballage på mange forskellige typer af fødevarer.
Aktiv emballage er en emballage, der kan give din emballage en aktiv funktion ved at din fødevare eller atmosfæren omkring din fødevare (headspace) påvirkes aktivt af emballagen. Der er eksempler på aktive emballager, der absorberer ilt, fugt samt mange andre funktioner, der optimerer kvaliteten af dine fødevarer. Der ses flere og flere studier, der afprøver en forlængelse af holdbarheden af fødevarer og en forbedring af fødevaresikkerheden ved anvendelse af naturlige ingredienser som antioxidanter fra bl.a. kakaobønner.
LÆS OGSÅ: Sådan holder du mobiltelefonen bakteriefri