Proteinrig vegetarmad

Derfor skal du have kødfri dage

Spis en varieret vegetarisk kost med gode kilder til det vigtige protein – det behøver nemlig ikke komme fra kød.

Det er en god idé at have en eller flere kødfrie dage om ugen og i stedet spise masser af skønne grøntsager – det gavner både miljøet, klimaet og din egen sundhed. Det er både nemt og lækkert at spise vegetarisk, og en rigtigt god måde at få en masse grøntsager på.

Det er vigtigt at få protein nok, og gode kilder til protein er f.eks: Nødder, korn, gryn, linser, kidneybønner, kikærter og andre typer af bælgfrugter.

Det anbefales, at du spiser 45-55 g protein dagligt, hvilket svarer til 10-20 procent af dit daglige energiindtag. Hvis du sørger for at spise varieret, skal du nok få dækket dit behov for protein, også selvom du spiser en vegetarisk kost.

Fordele ved at spise vegetarisk:

Indtaget af kostfibre og fuldkornsprodukter vil ofte være højt.

Et højere indtag af C-vitamin pga. flere grøntsager og frugter.

Det er gavnligt for miljøet at have kødfrie dage.

Du kan spare penge ved at købe grøntsager frem for kød.

Ved at spise mere grønt og groft vil din fordøjelse bliver bedre.

SE OGSÅ: Opskrifter på proteinrig vegetarmad

Ditte Ingemann

Ditte Ingemann, 32 år, bachelor i ernæring og sundhed og har bloggen Thefoodclub. dk. Hun bor i København med sin mand, Søren, og udkom i foråret med sin kogebog ”Salater fra The Food Club” fra forlaget Gyldendal. Se mere på Ditteingemann.dk.