Panodil, ipren eller Kodymagnyl? Det skal du vide om smertestillende piller

Snupper du ofte en lille pille for at få bugt med hovedpine, ømme led eller menstruationssmerter? Så er du langtfra den eneste. Ifølge Sundhedsstyrelsen er forbruget af smertestillende håndkøbsmedicin nemlig steget med 12 procent de seneste 10 år. Tal fra 2013 viste, at hver dansker i gennemsnit spiser 166 piller mod hovedpine om året.

– Vi er mere tilbøjelige til at snuppe nogle piller eller give dem til vores børn, hvis de har lidt feber. Men det er vigtigt at huske på, at hovedpinepiller er medicin, og det er ikke noget, man bare bør gå og spise, advarer Sofie Rosenlund Lau, der er farmaceut og ph.d.-studerende ved Københavns Universitet.

Panodil eller kodimagnyl?

De fleste har hørt om Panodil, Treo og Kodimagnyl. Men ved du også, hvad forskellen er? Under håndkøbsmedicin findes der tre typer smertestillende stoffer: 1. Acetylsalicylsyre, som findes i f.eks. Treo og Kodimagnyl. 2. Paracetamol, som f.eks. er Panodil, Pinex og Pamol. 3. NSAID-præparater, som f.eks. er Ipren og Ibuprofen, der fås både i håndkøb og på recept alt efter styrke. Hvad du bør tage for hvilke smerter, er faktisk meget svært at svare på, siger Sofie Rosenlund Lau.

– Smertebehandling er altid en svær ting, fordi der er så mange forskellige typer af smerter. Nogle af de her præparater, bl.a. Ibuprofen, markedsfører sig på at være særligt gode til muskelsmerter som ømme led og menstruationssmerter, forklarer Sofie Rosenlund Lau og uddyber:

– Men studier viser, at der ikke som udgangspunkt er forskel på effekten. Treo er dog godkendt til migræne, fordi man har fundet ud af, at det virker særligt godt på den smerte. Men man anbefaler generelt Paracetamol, fordi det har færrest bivirkninger og virker på lige fod med de andre stoffer.

Du har måske også hørt, at det godt at snuppe en cocktail af f.eks. to Panodiler og én Ipren? Men det er faktisk ikke noget, man officielt anbefaler, understreger farmaceuten. Man kan godt kombinere præparaterne for en bedre effekt, men så skal man aftale det med sin læge først.

Medicin har bivirkninger

På indlægssedlen, med meget lille skrift, finder du typisk den lange liste over alle de bivirkninger, pillerne kan give, ikke mindst hvis du tager for mange.

– Der er bivirkninger ved al medicin, også den i håndkøb, siger Sofie Rosenlund Lau.

– Derfor skal man altid passe på og kun bruge det, hvis det er nødvendigt. Særligt Kodymagnyl har en dårlig bivirkningsprofil sammenlignet med Paracetamol, og derfor anbefaler man altid først Paracetamol.

I 2013 blev der indført en ny lov om, at smertestillende medicin kun kan købes i pakker a 20 styk, hvis man ikke har en recept. I årene forinden havde man registreret det højeste antal selvmordsforsøg med hovedpinepiller, men efter lovændringen er tallet styrtdykket, viser nye tal fra Landspatientregisteret.

Der kan være bivirkninger ved smertestillende medicin, selv om du overholder den anbefalede dosis, så det er altid en god ide at tænke sig om, før du sluger piller. Især hvis du vælger acetylsalicylsyre eller Ibuprofen, som generelt ikke anbefales på grund af risiko for bivirkninger i mave-tarm-systemet, herunder mavesår, understreger Sofie Rosenlund Lau.

Er Zapp bedre?

Skal det være tabletter, flydende, pulver, stikpiller eller brusetabletter? Eller måske skal man vælge en Panodil Zapp, der lover at virke lynhurtigt?

– Hvis du tager en Panodil Zapp og en almindelig panodil og smider i et glas vand, vil Zappen blive opløst lidt hurtigere. Det samme gælder en brusetablet som Treo. Men der er meget lille forskel på, hvor hurtigt de virker i kroppen, og kliniske studier viser, at effekten stort set er den samme, forklarer Sofie Rosenlund Lau, men understreger samtidig, at der kan være situationer, hvor det ene er at foretrække frem for det andet.

Børn har typisk nemmere ved at indtage medicin i flydende form eller som stikpiller, og hvis en voksen har svært ved at holde noget i sig, kan en stikpille være en god, omend knap så behagelig løsning. Generelt opfordrer Sofie Rosenlund Lau dog til tænke sig om en ekstra gang, før man åbner for pilleæsken – især ældre over 65 år og små børn skal passe på.

– Jo ældre, man bliver, jo mindre godt virker kroppens organer, og der er større risiko for alvorlige bivirkninger. Det samme gælder små børn, hvor organerne ikke er færdigudviklede. Det er altid en god ide at kontakte lægen, hvis man er i tvivl – eller hvis smerterne fortsætter, råder farmaceuten, men slutter med at berolige dem derude, der i ny og næ snupper to Panodiler.

– Har du tandpine eller menstruationssmerter og brug for lindring, til det går væk igen, sker der som udgangspunkt ikke noget ved at tage smertestillende. Der, hvor du skal være opmærksom, er, hvis du ofte har brug for piller, eller hvis smerten varer ved.

Øvrige kilder: Sundhedsstyrelsen og min.medicin.dk