Dét sker der i kroppen, når du er i naturen

Dét sker der i kroppen, når du er i naturen

Næste gang familien, kæresten eller veninden foreslår en tur i skoven, så sig ja, og glæd dig over alle de gode ting, du gør for dig selv - blot ved at være til stede.

IMMUNFORSVAR

Undersøgelser har vist, at jo længere du bor fra grønne områder, jo dårligere er dit helbred. Nogle forskere mener, at stigningen i f.eks. allergier og autoimmune lidelser kan skyldes, at man i mindre grad er blevet udsat for naturens sunde bakterier. Forskning har også vist, at antallet af de gode dræberceller i kvinders immunforsvar steg med 37 procent, efter de havde opholdt sig et par timer i skoven.

HJERTE OG BLODTRYK

Naturen kan sænke dit stressniveau. I et studie sammenlignede man folk, der gik 15 minutter i naturen, med folk der gik 15 minutter i byen. De, der havde gået i naturen, havde lavere blodtryk, hjerterytme og niveauer af stresshormonet kortisol.

LUNGERNE

Frisk luft gør det muligt for dig at tage dybere og længere vejrtrækninger, hvilket gør, at der bliver sendt mere ilt rundt i din krop.

LÆS OGSÅ: Dét gør 14 dage på sofaen ved kroppen

KONDITION

Muligvis kommer du også i bedre form, når du bevæger dig udenfor. I et studie offentliggjort i Medicine & Science in Sports & Exercise viste det sig, at folk, der gik udenfor, gik hurtigere og oplevede en mindre grad af udmattelse end folk, der gik indendørs på et løbebånd.

KNOGLER

Der skal D-vitamin til, hvis dine knogler skal være stærke. Og omkring 30 minutter i solen kan give dig det, du har brug for på en dag, og dermed mindske risikoen for knogleskørhed. Nok Dvitamin nedsætter muligvis også risikoen for en række andre sygdomme som f.eks. type 1-diabetes og hjertesygdomme.

HUMØR

Naturen har en positiv effekt på dit humør. I en undersøgelse meldte 86 procent af de deltagende kvinder, at deres humør var bedret, efter de havde opholdt sig i naturen. En anden undersøgelse sammenlignede folk, der gik en time lang tur i en park, med andre der gik et indkøbscenter. Det viste sig, at 90 procent af dem der gik i parken oplevede en højere grad af selvtillid efterfølgende, mens 71 procent følte sig mindre deprimeret. En af forklaringerne kan være solskin. I hvert fald finder man en højere dosis af "lykkestoffet" serotonin i hjernen i den lyse del af året.

SØVN

Er du ude i dagslys minimum 15 minutter om dagen – og meget gerne tidligt på dagen, lukker det ned for din produktion af stoffet melatonin, der gør dig træt. På den måde får du en sundere døgnrytme, hvilket vil sige, at du er frisk om dagen og træt om aftenen.

Kilde: Livestrong.com, Womenshealthmag.com, Oprah.com.

LÆS OGSÅ: Det sker der i kroppen, når du ser tv-serier

LÆS OGSÅ: Det sker der i kroppen, når du har sex 

LÆS OGSÅ: Det sker der i kroppen, når du spist for meget