Det sker i kroppen, når du er forelsket
Sommerfuglene i maven er ikke den eneste reaktion i din krop, når du er forelsket. Se 6 fascinerende ting, der også sker i kroppen.
1. Din hjerne ændrer sig.
Forelskelse aktiverer omkring 12 områder i hjerner, og resultatet er, at du kan føle dig forelsket på en femtedel af et sekund. Så kærlighed ved første blik findes.
2. Dit hjerte slår langsommere.
Forelskelse påvirker dine hormoner, hvilket får dit blodtryk og hjertefrekvens til at falde.
3. Ømhed og smerte lindres.
Kærlighed aktiverer de samme receptorer i hjernens nerveceller som smertestillende medicin, viser en undersøgelse fra Stanford University.
4. Du bliver glemsom.
Når du er forelsket, frigiver din hjerne oxytocin (også kaldet kærlighedshormonet), som kan forringe hukommelsen og gøre dig mere distræt.
5. Alt smager sødere.
I en undersøgelse foretaget af American Psychological Association skulle testpersonerne skrive om kærlighed og derefter smage på en række forskellige føde- og drikkevarer. Uanset hvad de smagte, sagde de, at alt havde en sød smag.
6. Du bliver lettere distraheret.
Da du hele tiden tænker på din udkårne, har du sværere ved at koncentrere dig og fokusere, viser en undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Motivation and Emotion.