Er du en pleasertype på jobbet? Sådan får du den rette balance

"Ja, det er jo valget mellem uret og kompasset, du skitserer der," svarer Liselotte Lyngsø på spørgsmålet om, hvordan arbejdslivet anno 2023 tager sig ud. Hun er fremtidsforsker og optaget af, hvordan vi indretter vores tilværelse nu og her, fordi det både er en reaktion på tiden, der er gået, og en indikator for, hvordan vi vil leve i fremtiden.

"Der har været stort fokus på ”the quantified self”. Teknologien gør det muligt for os at monitorere os selv – med en Fitbit, vores telefon eller et Apple Watch – og så sætter vi livsrammerne op for os selv, så de er afstemt med tallene. Hvornår trænger vi til søvn, pauser, at bevæge os eller at slukke for skærmen.

Alle taler om, at vi skal leve mere bæredygtigt, men der er så meget, der hiver i os fra alle sider. Derfor arbejder vi på at optimere vores liv, så vi kan nå ”det hele”, og så vi må læne os op ad en digital butler. Den hjælper os til at få taget vores skridt og huske vores sengetid, men den truer os også med, at vi kollapser.

Tidligere var det forbeholdt tech-nørder at omsætte hverdagen til tal, data og statistikker, men nu er det hvermandseje, og selv Sundhedsstyrelsen har sat fokus på, hvad teknologien kan gøre for folkesundheden," siger hun.

Læs også

"Jeg har været meget mere effektiv": Hvordan ser dit arbejdsliv ud efter corona?

Liselotte Lyngsø understreger, at der er sket en markant ændring i vores arbejdsliv inden for relativt kort tid. Vi harhaft et landbrugssamfund, dernæst et industrisamfund, så et informationssamfund, og nu er vi kommet til det, hun kalder for præcisionssamfundet.

"Vi har pludselig data til at underbygge alt det, vi siger om vores hverdag og sundhed, og vi kan være meget præcise om, hvor vores personlige grænser går, for vi har en digital sladrehank. Du skal være god til at definere, hvad du er for en fidus, og hvordan du arbejder bedst. Det er ikke længere ”one size fits all” – hverken på individ eller professionsniveau.

Dit arbejdsliv skal nu tilpasses din livssituation, hvis du for eksempel har små børn, men også fra uge til uge, hvor du måske nogle uger er single med masser af tid og ugen efter har brug for at være en mor med deltidsarbejde og et hjemmekontor.

Heldigvis har de seneste år lært os, at den bedste arbejdsplads ikke ser ens ud for alle, og at arbejdsgiveren får mere ud af sine medarbejdere, hvis de har indflydelse på deres arbejdsliv," siger fremtidsforskeren.

Pleasertyper har det svært

At arbejdslivet er foranderligt både historisk og i forhold til livssituation og hverdagsrutiner er erhvervssociolog Rikke Østergaard enig i.

"Udviklingen mod de mere flydende grænser begyndte allerede, da kvinderne kom på arbejdsmarkedet. Der blev det meget tydeligt, hvor uholdbart det var for en familie, hvis begge forældre skulle arbejde fuld tid – særligt fordi det ofte stadig var kvinden, der stod for det primære omsorgsarbejde i hjemmet," fortæller hun og konstaterer samtidig, at coronapandemien blot har accelereret en udvikling, der allerede var på vej.

"Lockdown tydeliggjorde, hvor meget der kan lade sig gøre uden for de vante rammer af et kontor og faste arbejdstider. Og det var der, vi opdagede, at det ikke giver mening med den konstante dårlige samvittighed over, at vi hverken slår til ude eller hjemme.

Arbejdsgiverne kan samtidig også se, at det kan lade sig gøre at ændre på status quo, samtidig med at de får mere effektive og glade medarbejdere og langt mindre spildtid med transport og overspringshandlinger," uddyber hun.

Men er det kun godt, at vi nu kan arbejde altid og alle vegne med vores mobile kontor i lommen?

Læs også

Jette er 80 år og arbejder på fuld tid: "Mange forstår ikke, at jeg gider"

"Det kan være svært at styre, og der har været en læringskurve for os alle. Men vi er flokdyr og spejler os i, hvad andre gør, og hvordan de får kabalen til at gå op. Skræmmeeksemplet fra de første tech-begejstrede år, hvor man tjekkede mails hele tiden, er der ingen, som vil tilbage til. Der er kommet en større grad af selvregulering, og nu er der knyttet status til, at man kan finde ud af at være offline," siger Rikke Østergaard.

"Der er ikke noget godt at sige om det grænseløse arbejdsliv. Men det selvstyrende arbejdsliv er der en masse fordele i. Ulempen er, det kan være svært at afgøre, hvornår ”nok er nok”. Særligt hvis du er en pleaser-type, der ikke kan mærke, hvornår du har leveret det forventelige. For i det grænseløse arbejdsliv vil der jo altid være mere, som du kan gøre.

Når jeg taler med den type ansatte, der har konstant dårlig samvittighed, så giver jeg dem til opgave at fokusere på alt det, de rent faktisk har nået, og ikke alt det, som de ikke har nået. Det gælder i øvrigt for os alle: Fokusér på det, der er vigtigst, ellers bliver dit arbejdsliv en endeløs række af brandslukninger, og dét er både stressende og grænseløst."

Flere fordele ved det nye arbejdsliv

Liselotte Lyngsø påpeger, at hvor pandemien i USA satte gang i "The great resignation", hvor en stor gruppe mennesker, særligt i servicefag, opsagde deres job i slipstrømmen på lockdown, så gjorde noget andet sig gældende herhjemme.

"Danskerne oplevede i stedet ”the great reflection”. Vi fik tid til at reflektere over hvem, vi ville være, og hvordan vi ville disponere vores tid. 45 procent af danskerne har seriøst overvejet, om deres jobs indhold og struktur var rigtigt for dem, og selvom det slet ikke var det samme antal, der handlede på deres nye indsigter, så har bruddet med tidstyranniet givet os overskud til at insistere på, at vores job i højere grad skal indrette sig efter vores øvrige liv."

Ifølge fremtidsforskeren betyder omstillingen til det hybride arbejdsliv, hvor vi arbejder fleksibelt og på distancen, ikke kun at vi får gladere medarbejdere og bedre familieforhold. Det har også en klimafordel.

Læs også

Caroline blev forfremmet under sin barsel: "Det har givet mig vigtige kompetencer at blive forælder"

"Parameteret for, hvad der skaber værdi, er ikke længere Kommer vi til at arbejde mere eller mindre i fremtiden? kun begrænset til kroner og ører. I dag er der mange flere bundlinjer for en virksomhed: den menneskelige, den klimamæssige og den etiske værdi.

En arbejdsdag hjemme sparer klimaet for 20 procent CO2-forbrug og kan måske også gøre, at en familie kan undvære en babysitter eller au pair. Så fleksible arbejdspladser skaber ikke bare værdi for virksomheden, men også på klima- og trivselsbarometeret. Samtidig skal vi også være opmærksomme på, at paradigmeskiftet skaber et nyt hierarki på arbejdsmarkedet med ”tidsejere” og ”tidsslaver”," siger hun.

"”Tidsslaverne” føler sig meget fattigere, end dengang vi alle var netop det. Det er SOSU-assistenten, skolelæreren, produktionsmedarbejderen på en fabrik; alle dem, der kun kan løse deres opgaver ved fysisk fremmøde. Det er en stor kontrast til alle de mennesker, der kan styre deres egen tid, arbejde hjemmefra og holde deres møder online. Det er en frihed, der er svær at gøre op i penge," siger Liselotte Lyngsø og fortsætter:

"Samtidig er det selvsamme frihed, der gør, at vi ser en stigning i antallet af mennesker, der opsøger mindfulness, yogaophold og silent retreats. Vi skal simpelthen øve os i at lukke ned for skærmen og slukke for arbejdstankerne."