test læbepomader

fit tester: Læbepomader

Vi har testet 8 læberpomader, der giver bløde og smukke læber. Se vores favorit.

Mere end en læbepomade

Vichy Solstift, SPF 50, 120 kr.

Du kan sagtens bruge solfaktor året rundt, da dine læber er ekstra sarte mod solstråler. Den høje faktor og tørre konsistens gør solstiften god til både løbeture og solbadning. Den kan også bruges i midterskilningen, på pigmentpletter og andre ekstra udsatte steder. Konsistens: Meget tør

3 ud af 6 stjerner

Fed pleje

Elizabeth Arden Eight Hour Cream Nourishing Lip Blam SPF 20, 150 kr.

Læbepomaden er plejende og dejlig fed i konsistensen. Den har dog ikke så meget andet end navnet tilfælles med Eight Hour Cream.

Konsistens: fed, fugtende og cremet.

4 ud af 6 stjerner

Rene striber

Matas Læbepomade SPF, 30 kr.

Denne stribede sag er god. Den er flydende, men udtørrer ikke læberne, som mange læbepomader har tendens til. Den plejer med bivoks og sheasmør. Og så er den uden parfume og mærket både med den blå krans og miljømærket svanen.

Konsistens: Meget flydende og blød.

5 ud af 6 stjerner

SE OGSÅ: 10 tips til flotte fødder

Kirsebærkys

Carmex cherry, SPF 15, 25 kr.

Kan du godt lide duften og smagen af kirsebær, så er denne læbepomade noget for dig. Den er gennemtrængende i smag og duft, men efterlader dejlig fedtede og fugtede læber. Konsistens: Let, men stadig enorm fugtgivende.

3 ud af 6 stjerner

Bløde læber

Mentholatium Softlips Cube Fresh Mint, SPF 15, 79 kr.

 Smager af mint og er meget let at påføre. Den efterlader læberne friske, bløde og glansfulde, mens den plejer med fugt, A- og E vitamin. Den er helt ny på hylderne i Matas denne sæson og kan klart anbefales.

Konsistens: Silkeagtig og lækker. Fedter ikke og giver bløde læber.

6 ud af 6 stjerner

Klar til træning

La Roche-Posay, Anthelios XL, SPF 50+, 119 kr.

Klart en rigtig god læbepomade med høj beskyttelse, som er ideel til solbadning og udendørs træning. Den giver læberne en snert af et hvidt look. Er vandfast og uden parabener.

Konsistens: Fast, men ikke tør. Fugter og blødgør læberne.

3 ud af 6 stjerner

SE OGSÅ: fit tester: Bodyscrubs

Vandfast beskyttelse

Labello, Sun Protect SPF 30, 26 kr.

Tilfører fugt og giver vandfast beskyttelse med solfaktor. Indeholder bl.a. E-vitamin, der beskytter læberne mod solens skadelige uv-stråler. Den er dejlig fugtig på læberne, men smager ret parfumeret.

Konsistens: Hård stift, men blød og behagelig på læberne.

2 ud af 6 stjerner

Lækker lemon

Eos Lemon Drop, SPF 15, 79 kr.

Det lille „æg” rummer en skøn læbepomade med lemonsmag, som indeholder A- og E vitamin. Giver læberne et flot og svagt skinnende skær, er let at påføre og klistrer ikke. Blødgør læberne og fugter længe.

Konsistens: Smooth, superlet og lækker. Som silke på læberne.

4 ud af 6 stjerner

SE OGSÅ: fit tester: Mascara

SE OGSÅ: Dit ansigt afslører alt om din sundhed

Hvad gør vi så, når skaden er sket, og læberne er tørre og sprukne?

Det er vigtigt, at man behandler læberne med en mild pleje og giver dem ekstra fugt. At slikke mere på læberne og forsøge at fugte dem med dit spyt er ikke vejen frem! Anskaf dig i stedet en god blødgørende læbepomade - og hav den med dig overalt.