Selvom vi hylder den følsomme mand, er der stadig en del, som ikke orker en mand i krise
Vær stærk, sårbar, omsorgsfuld, åben med dine følelser og god til at kommunikere. Men vær aldrig svag, usikker, krævende eller bange for noget. Vær forstående for min lyst, men vær ikke usikker på din egen. Vær klar til sex når jeg er det, men pres mig aldrig. Hvis du har mænd i dit liv, så kender du måske ambivalensen – og måske også fordømmelsen, når han falder ned af den hvide hest.
"Jeg har aldrig bedt dig om at være supermand eller ham, der skulle have styr på skatten og reparere bilen."
Ordene kommer som et maskingevær fra Louise, der bliver afbrudt af sin mand Søren:
"Men du har aldrig lagt mere afstand til mig, end du gør nu, hvor jeg er holdt op med at lege Mr. Fix it, ikke længere gider at være ansvarlig for vores økonomi, lave selvangivelse og tage den ekstra opvask, når alle andre er for trætte."
Søren kan se, at hans ord rammer Louise, så han fortsætter i et blidere tonefald:
"Lige siden jeg gik ned med stress og begyndte at sætte tempoet ned og gå i terapi, så har du sagt at du støttede mig, men du har virkelig også trukket dig fra mig."
Louise ser på Søren længe. Så kommer tårerne. Hun siger henvendt til mig:
"Måske er jeg bare et dårligt menneske, men jeg har så svært ved at være i det, når Søren er svag. Han har altid været så pissesej. Og pludseligt skal han mærke efter hver gang, at jeg beder om, at vi fikser noget praktisk. Det er som om, at han ikke kan så meget mere, og det er svært."
Louise græder nu, og Søren tager hendes hånd.
Prinsen falder ikke af den hvide hest
Når jeg lytter til Søren og Louise, hører jeg en masse smerte, som både er deres, men som også er større end deres forhold. Vi kvinder har ikke længere brug for prinsen på den hvide hest, der skal redde os, men vi er heller ikke klar til, at han falder af hesten.
Så selvom vi i princippet hylder den følsomme mand, der også kan mærke en masse, så er der stadig en del af os, som i praksis ikke orker en mand, der er i krise. Som dybest set kun tænder på en mand, der er stærk og som klarer livets udfordringer uden at lægge sig på sofaen i nogle måneder.
Det kan være svært for mange kvinder at rumme deres mænds kriser, fordi de så føler, at de selv skal være dobbelt så meget. At det, som den anden ikke længere kan klare, ender hos dem.
Jeg åbner denne tanke for Louise, og hun nikker.
"Lige siden Søren blev ramt af stress, har jeg gjort alt, hvad jeg kunne for at aflaste ham. Jeg ville ikke have, at det skulle gå ud over børnene, eller at vi skulle sige nej til familiearrangementer, eller at haven skulle gro til, så jeg har arbejdet virkeligt meget."
Søren nusser hendes hånd og siger:
"Og det hader jeg, at du gør. Det er slemt nok for mig at være nede. Men at se dig prøve at klare alt det, vi normalt er to om, knuser mit hjerte."
Louise smiler et skævt smil og Søren griber den:
"Engang ville jeg aldrig have sagt, at noget knuser mit hjerte. Men jeg har gået i terapi."
Louise griner, og han griner med.
Hvem er du nu?
Louise siger:
"Nogle gange ved jeg ikke, hvem jeg er gift med. Det er som om, at Søren har forandret sig. Engang var han perfektionist. Nu er det lige meget med haven og de store fødselsdage."
Søren nikker.
"Jeg har forandret mig. Men det havde jeg brug for."
Louise nikker. Så tager hun hans hånd.
"Jeg skal lære dig at kende igen. Med din følsomhed."
Da hun siger det, jubler jeg indeni. Hvis to mennesker gennem livet er villige til at lære hinanden at kende igen, så er der håb for kærligheden.