Fokus på blodtryk: Kend dit tal og lev længere

Når man er ung, spiser relativt sundt, ikke vejer for meget og dyrker motion, er for højt blodtryk næppe en del af det daglige ordforråd. Og rammer det egentlig ikke også først, når man er gammel, fed og færdig?

Nej, desværre, lyder svaret fra professor Peter Norsk. Han har skrevet bogen For højt blodtryk, hvad gør du? og fik selv konstateret forhøjet blodtryk i 20’erne.

“Det er ikke så farligt, når man er ung, men er det forhøjet i en ung alder, vil det ofte blive værre, når man bliver ældre, så det er vigtigt at gøre noget. For højt blodtryk er faktisk det største helbredsproblem i den vestlige verden, så det skal tages alvorligt,” siger Peter Norsk.

På Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed på Rigshospitalet viser undersøgelser, at han har ret. 38 % af den voksne danske befolkning har for højt blodtryk. Og det er den million, som er klar over det. Dertil kommer de 400.000, der endnu ikke kender deres diagnose.

SE OGSÅ: Hvad sker der i kroppen, når du udsættes for stress?

Hvor højt er for højt?

Blodtrykket varierer fra person til person og påvirkes af bl.a. livsstil. Det skifter også i løbet af dagen, alt efter hvad vi laver. Grænsen for, hvornår blodtrykket er for højt, er sat ved 140/90, men allerede ved 120/80 kaldes det forhøjet blodtryk.

“Jo højere blodtryk, jo højere risiko for hjerte-kar-sygdom. Når de små blodkar i vigtige organer bliver udsat for et stort tryk over længere tid, kan de blive tykkere og uregelmæssige, så der nemt skabes blodpropper,” forklarer Peter Norsk og tilføjer, at det er det samlede billede af risikofaktorer, der afgør, hvor alvorligt det forhøjede blodtryk er for dig.

Det er ofte svært at finde årsagen til et for højt blodtryk. I 95 % af tilfældene ved man simpelthen ikke hvorfor.

“Ved omkring 5 % skyldes det nyresygdom eller fx brug af p-piller, som kan give for højt blodtryk, men hos de fleste er der ingen forklaring, og så er det svært at opdage, hvis man ikke får det tjekket hos sin læge,” siger han.

Visse ting kan dog gøre dig mere udsat. Har en eller begge dine forældre for højt blodtryk, stiger din risiko med 50 %. Har du sukkersyge, forhøjet kolesterol, overvægt, ryger du eller spiser meget usundt og salt, skal du også holde særligt skarpt øje med trykket.

“Allerede fra 25-30-årsalderen bør man kende sit blodtryk, særligt hvis man har øget risiko. Det gør man bedst ved at få målt det hos sin læge årligt eller hvert andet år. Jo ældre du bliver, jo vigtigere er det, for risikoen for følgesygdomme stiger med alderen,” siger Peter Norsk.

SE OGSÅ: Fokus på dit hjerte: Gør din livsstil dig syg?

Sund livsstil kan hjælpe

Behandlingen for forhøjet blodtryk er enkel. Medicin kan nemlig sænke dit tal. Men seniorforsker Ulla Toft fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed på Rigshospitalet mener, at man i mange tilfælde kan holde blodtrykket nede med den rigtige livsstil.

“En sund livsstil har stor betydning og kan være med til at forebygge for højt blodtryk. Man skal spise efter de officielle anbefalinger om masser af frugt og grønt, magre mælkeprodukter og kød, godt med fuldkorn og sunde fedtstoffer. Og så kan man gøre en stor forskel ved at skære ned på salt, fx ved at holde igen med forarbejdet kød som bacon, pølser og pålæg og købebrød,” siger Ulla Toft.

Jo mere salt, jo højere blodtryk, for salt binder væsken og øger presset på blodkarrene. Ulla Toft har været med til at lave undersøgelser, der viser, at hvis vi spiste tre gram salt mindre om dagen, ville der være 400.000 færre danskere med forhøjet blodtryk! Hun ser derfor hellere, at der fokuseres på livsstilsændringer end medicinering.

Peter Norsk mener dog ikke, at livsstilsændringer er vejen frem for alle.

“Motion og vægttab kan have en positiv virkning på for højt blodtryk, men oftest kan det ikke sænke et meget forhøjet blodtryk nok. Derfor bør man tage medicin for at sænke blodtrykket, samtidig med at man prøver de her livsstilsændringer af,” forklarer Peter Norsk, der også mener, det kan være både svært og tidskrævende at ændre sin livsstil.

SE OGSÅ: Fokus på salt: Får du også alt for meget?

En snigende dræber

En anden vigtig risikofaktor er stress. Selvom du lever sundt og aktivt, kan du stadig blive ramt af for højt blodtryk, hvis du konstant er i en stresstilstand.

“Undersøgelser viser, at 30 procent af alle hjerte-kar-sygdomme øges af langvarig stress. Hjertet slår hurtigere, og udvikler det sig til kronisk stress, kan den øgede aktivitet i hjerte og blodkar ende med at udløse et slagtilfælde,” siger Peter Norsk.

Både han og Ulla Toft kalder for højt blodtryk for en alvorlig folkesygdom. Et andet tilnavn er ‘den snigende dræber’, og det er ikke for sjov. Det er nemlig næsten umuligt selv at opdage.

“Man kan sjældent mærke for højt blodtryk, før det er rigtig galt, for der er ikke nævneværdige symptomer. Men det er den største risikofaktor for at dø for tidligt i den vestlige verden, og hvis vi kunne sænke blodtrykket bare en smule, ville befolkningssundheden øges markant,” siger Ulla Toft.

Heldigvis er det aldrig for sent at vende bunden i vejret på din risikostatus. Får du behandlet dit blodtryk ned, vil dine blodkar efter et par år have repareret sig selv, så din risiko for følgesygdomme ikke er forhøjet.

“Derfor bør du kende dit blodtryk. Har du en øget risiko, så få tjekket det hos lægen en gang om året. Når du kommer i 30’erne, så få også tjekket dit blodtryk bare hvert andet år. For højt blodtryk skal opdages og behandles i tide, hvis man vil leve længe,” slutter Peter Norsk.

SE OGSÅ: Sådan forbedrer du din sundhed på 60 sekunder

6 GENVEJE TIL ET LAVERE BLODTRYK

1. Skær ned på usundt fedt. Det fremmer aflejringen af fedt i karvæggene og kan medføre for højt blodtryk. 

2. Spis mindre salt. Salt binder væske i kroppen og øger blodtrykket. 

3. Dyrk motion. En halv times kredsløbstræning hver dag nedsætter risikoen.

4. Drik mindre alkohol. Alkohol kan øge blodtrykket, så hold dig til Sundhedsstyrelsens anbefaling på syv genstande om ugen for kvinder.

5. Undgå overvægt. Fedme øger blodtrykket, så tag de ekstra kilo alvorligt.

6. Sluk cigaretten. Rygning fordobler risikoen for alvorlig hjertesygdom, og nikotin øger blodtrykket.

Hos med24.dk sælger de kun blodtryksmålere, der er klinisk testet og godkendt. Se udvalget af blodtryksmålere her (sponsoreret)

VIDSTE DU, AT...

… 140/90 er grænsen for et for højt blodtryk? Det høje tal er det systoliske blodtryk, som er trykket i pulsåren, når hjertet presser blodet ud i pulsårerne. Det lave tal er det diastoliske blodtryk, hvor hjertet slapper af mellem to slag. 

…100.000.000 (en milliard) mennesker i hele verden har behandlingskrævende forhøjet blodtryk? 

… 12.000 danskere får hvert år et slagtilfælde, hvor cirka halvdelen skyldes forhøjet blodtryk? 

Kilde: For højt blodtryk, hvad gør du? af Peter Norsk

SE OGSÅ: Hvad sker der i kroppen, når du spiser sundt fedt?

SE OGSÅ:  Hvad sker der i kroppen, når du drikker alkohol?