Gemmer din krop på hemmeligt fedt?

Dårligt nyt. Det er rent faktisk muligt, at du er fed, selvom du umiddelbart ser tynd ud. For mens spejlet og vægten fortæller dig, at alting er i den skønneste orden, kan fedtet nemlig sagtens hobe sig op indvendigt, uden at du lægger mærke til det. Når det sker, er du det, man kalder tyndfed.

– At være tyndfed vil sige, at du har for meget kropsfedt, men at du ifølge BMI-skalaen ikke er fed. Du ser heller ikke tyk ud, fordi fedtet sidder indeni rundt om organerne, fortæller Sue Pedersen. 

Hun er endokrinolog og har forsket i overvægt på bl.a. Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet. Ifølge hende er tyndfedme særdeles sundhedsskadeligt. – Selvom man ikke kan se det, svarer det at være tyndfed egentlig til at være æbleformet, fordi fedtet sætter sig rundt om organerne. Det vil sige, at der bl.a. er øget risiko for tidlig død på grund af hjerte-kar-sygdomme, ligesom der også er øget risiko for forhøjet blodtryk, forhøjet kolesteroltal og type 2-diabetes, siger Sue Pedersen og forklarer, at det, der reelt sker, når fedtet sætter sig rundt om de indre organer, er, at kroppens processer – heriblandt hormonsystemet – bliver forstyrret.

BMI ER MISVISENDE

Fænomenet tyndfedme blev opdaget for omkring fem år siden, hvor man fandt ud af, at selv folk med et helt normalt BMI kunne have en alt for høj fedtprocent.

– BMI siger noget om forholdet mellem vægt og højde, men det siger ikke noget om, hvad der er fedt, og hvad der er muskler. Så hvis man skal finde ud af, om man har for meget fedt, skal man i stedet måle fedtprocenten, siger Sue Pedersen. Fedtprocenten skal ligge under 35 procent for kvinder og under 25 procent for mænd. Ligger den over det, og har du et normalt BMI, er du tyndfed. Men det er ikke altså noget, du kan finde ud af ved hjælp af en almindelig vægt.

– Problemet med BMI er, at mange bliver misklassificeret. Mange med et normalt BMI viser sig faktisk at være tyndfede, mens der på den anden side også findes nogle, der ifølge BMI-skalaen er overvægtige, men som faktisk har en normal fedtprocent takket være en stor muskelmasse, forklarer Sue Pedersen og tilføjer, at man derfor i USA er begyndt at tage fedtprocenten med i regnestykket, når der skal tegnes sundhedsforsikringer.

– Det viser jo, at vi ikke udelukkende kan regne med BMI, når vi taler om fedt og sundhed. Det handler om meget mere. Derfor skal der findes en mere praktisk måde at måle kropsfedt på, så man ikke klassificerer forkert, og så man kan rådgive folk rigtigt, siger Sue Pedersen.

Men hvor mange af os går rundt og tror, at alt er i den skønneste orden, fordi vi kan trække i en str. 38, mens vores fedtprocent i virkeligheden nærmer sig det sundhedsskadelige? – Det er svært at sige præcis, hvor mange der er tyndfede, for tallene varierer fra undersøgelse til undersøgelse. Men på Institut for Human Ernæring lavede jeg sammen med Arne Astrup et studie, der viste, at omkring 13 procent af kvinder er tyndfede, mens det samme tal for mænd er 10 procent, siger Sue Pedersen.

En ting står dog ifølge eksperten klart: Kvinder er oftere tyndfede end mænd.

– Eftersom at mænd har mere muskelmasse end kvinder, er de sjældnere tyndfede. Så dem, der er i risikozonen, når det kommer til tyndfedme, er kvinder, der ikke motionerer, og som derfor ikke har en stor muskelmasse, forklarer Sue Pedersen.

KEND DIN FEDTPROCENT

Vil du gerne kende din præcise fedtprocent for at finde ud af, om du er en af de tyndfede, er det faktisk svært at få den målt i Danmark.

– Den mest præcise måde, hvorpå man kan måle en nøjagtig fedtprocent, er ved at scanne kroppen med en såkaldt Dexa Scanner. Det er en maskine, man også måler knogleskørhed med, og de findes i Danmark, men er ikke indstillet til at måle fedtvæv. Som det ser ud nu, er der faktisk ikke noget sted i landet, hvor du sådan lige uden videre kan gå hen og få målt din præcise fedtprocent, siger Sue Pedersen. Der er dog alternativer, hvis du kan acceptere et knap så præcist tal og bare gerne vil have en indikation på din fedtprocent. Mange fitnesscentre har en type vægt, der ud over at måle din vægt også kan måle din fedtprocent ved at sende små elektroniske impulser op gennem dine fødder.

– Problemet er, at den slags vægte har en stor usikkerhed, når det kommer til at sige præcis, hvor høj din fedtprocent er. Men de er gode nok, når det kommer til at vise, om din fedtprocent går op eller ned over tid, forklarer Sue Pedersen. Førhen har man brugt fedttænger til at måle hudfolderne med for på den måde at kunne fastslå en fedtprocent. Men denne metode er ikke gangbar, mener Sue Pedersen.

– For det første kan en fedttang ikke måle det farlige fedt, der sidder omkring organerne, og for det andet er det en meget usikker metode, da to forskellige personer nemt kan komme til forskelligt resultat, fordi de presser tangen forskelligt sammen om huden.

GIV DIG SELV ET MUSKELTJEK

Du kan også droppe at lade maskinerne komme med svaret og i stedet bruge din egen sunde fornuft, når du vil finde ud af, om du er tyndfed eller ej. På Institut for Idræt på Københavns Universitet forsker professor Bente Kiens i bl.a. muskler. Hun har følgende forslag til, hvad du kan gøre, hvis du vil finde ud af, om du er tyndfed.

– Man kan ikke vide, om man er tyndfed. Det skal måles. Men hvis man er i rigtig dårlig fysisk form og har slappe muskler, men alligevel er slank, kunne det godt tyde på en form for tyndfedme. Man kan vurdere sine muskler ved nogle helt simple test som f.eks. at lave nogle arm- eller mavebøjninger, siger hun og fortæller, hvad du skal gøre, hvis du vil slippe af med din tyndfedme.

– Når man er tyndfed, skyldes det højst sandsynligt, at man er meget inaktiv i hverdagen. Derfor skal man starte med at træne sin krop. Det vil dels give mere muskelmasse, og dels vil man tabe fedt – også det, der ligger mellem organerne, og som ikke er synligt, siger hun.

Men hvorfor er muskelmasse så afgørende for vores helbredstilstand?

– Helt overordnet er musklerne jo det sted i kroppen, hvor forbrændingen foregår til dannelse af energi. Det er musklerne, der f.eks. forbrænder fedt, og når fedtet skal forbrændes, betyder det, at fedtvævet bliver aktiveret. Så musklerne får altså stimuleret de andre former for væv i kroppen, og på den måde er de en slags kroppens primus motor. Musklerne er oliefyret, der holder det hele i gang, forklarer Bente Kiens.

5 trin ud af tyndfedmen

1. Accepter allerførst, at du har en dårlig fysisk form. Det er grundlæggende for, at du kan ændre dine vaner.

2. Start langsomt op med træningen, så du undgår skader. Begynd f.eks. med at cykle eller svømme et par gange om ugen eller løbe en kort tur. Selvom du lægger blødt ud, kan det hurtigt give resultater, når det kommer til at bekæmpe din tyndfedme.

3. Spis som du plejer. Hvis du, samtidig med at du bevæger dig mere, nøjedes med at spise det, du plejer, så taber du fedt, samtidig med at muskelmassen øges.

4. Lad dig ikke styre af vægten. Da muskler vejer mere end fedt, rasler kiloene ikke nødvendigvis af dig, selvom det indvendige fedt fordamper.

5. Hvis du virkelig vil have øget din muskelmasse, skal du styrketræne, så alle musklerne i kroppen bliver trænet.

Kilde: Professor Bente Kiens.

BMI: HVAD KAN DU BRUGE DET TIL?

Dit BMI er…

… din vægt i kilo divideret med din højde i meter x din højde i meter

Hvordan tolker du dit BMI?

De nuværende BMI-grænser, som er sat af WHO og anbefales af Sundhedsstyrelsen, er: BMI under 18,5: Undervægt

BMI på 18,5-25: Normalvægt

BMI på 25-30: Overvægt

BMI på 30-35: Fedme

BMI på over 35: Svær fedme

Højt BMI = usund?

Undersøgelser har vist, at et BMI, der i dag vil karakteriseres som overvægt, faktisk medfører en lavere dødelighed. Og derfor bør du ifølge Morten Zacho, der er lektor på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet, da heller ikke fokusere så meget på dit BMI. For ligesom du kan have et normalt BMI og være usund, fordi du har for meget fedt på maven, kan du også være overvægtig ifølge BMI-skalaen, men være sund.

Men kan du så overhovedet bruge BMI’et til noget?

– Ja, som en vejledende parameter, men det skal ikke stå alene, siger Morten Zacho, og fortæller, at et BMI over 30 som regel altid vil være sundhedsskadeligt. Eksperten råder dig til at fokusere på din almene sundhedstilstand.

– Spørg dig selv: Har du fedt på maven? Har du for lidt muskelmasse? Motionerer du? Spiser du sundt? Får du sovet? Er du stresset? Ryger du? Så længe du tager højde for alle de andre parametre, der betyder noget for din sundhed, er det ikke noget problem, at du har et BMI på mellem 25 og 30, siger han.