Fokus på vitaminer - Får du en overdosis?

Hvis vi ikke får nok vitaminer, bliver vi syge. Men meget tyder på, at får vi for mange, bliver vi også syge.

I takt med at forskerne får mere viden om, hvad vitaminer og mineraler gør ved vores krop, står det mere og mere klart, at fordi lidt er godt, når det kommer til vitaminer, betyder det ikke, at meget er bedre. Tværtimod.

En lille overdosis vitaminer kan på kort sigt føre til ubehag i form af f.eks. diarré og kvalme og på længere sigt give bl.a. varige skader på leveren, øget risiko for hjerte-kar-sygdomme og cancer samt føre til øget dødelighed. Men lige præcis, hvornår de forskellige vitaminer og mineraler går fra at være sunde til skadelige for det enkelte menneske, ved man endnu ikke nok om, fortæller lektor på Institut for Idræt og Ernæring, Susanne Bügel, der bl.a. forsker i vitaminer og mineralers effekt på kroppen.

– Vi ved meget om vitaminer, men alligevel ved vi for lidt, siger hun. En af de ting, forskerne ved, er, hvad der sker, når vi ikke får vitaminer nok. F.eks. natteblindhed hos folk med A-vitaminmangel, blødende tandkød hos folk med C-vitaminmangel og knogleskørhed ved D-vitaminmangel. Dér, hvor man mangler viden, er, når det gælder den optimale dosis, for det enkelte individ. Og hvornår vitamin- og mineraldoserne bliver deciderede usunde.

Spørgsmålet er hvorfor?

 – Af etiske årsager er det jo ikke noget, man kan lave studier af, siger hun, fordi det vil kræve forsøg på mennesker. Historien har dog givet os eksempler på, hvad der kan ske, når man overdoserer vitaminer og mineraler. Et klassisk eksempel er grønlandsfarerne. Da de kom til Grønland, spiste de – trods grønlændernes advarsler – isbjørnelever, der indeholder store mængder A-vitamin. Resultatet var mavesmerter, feber og rystesyge.

– Her var tale om en akut A-vitaminforgiftning, hvor de blev raske igen. Men var de fortsat med at spise isbjørnelever gennem længere tid, kunne resultatet være kroniske leverskader, siger Susanne Bügel.

PAS PÅ DE FEDTOPLØSELIGE VITAMINER

Vitaminer inddeles i to grupper: fedtopløselige og vandopløselige. Det er især de fedtopløselige vitaminer, der kan være problematiske, fordi de i modsætning til de vandopløselige ikke udskilles med urinen, men ophobes i kroppen. Det gælder ud over A-vitamin bl.a. D-vitamin, der i for store doser kan føre til en øget risiko for kalkaflejringer i bl.a. blodårer og indre organer. Og E-vitamin, som i store doser kan give en øget risiko for bl.a. hjerneblødning.

– E-vitamin bruges til cellemembranerne og er derfor godt for bl.a. huden. I et studie gav man derfor folk 5.000 gange den anbefalede dosis, men det viste sig, at så store doser øger risikoen for blødninger i kroppen, fordi det påvirker K-vitaminet, der får blodet til at koagulere, siger Susanne Bügel og fortæller, at når man taler ekstremt store doser, kan selv de vandopløselige vitaminer være skadelige. F.eks. mener nogle, at der er en sammenhæng mellem store doser C-vitamin og en øget risiko for brystkræft.

– Man så i et studie 25 procent flere tilfælde af brystkræft blandt kvinder, som havde indtaget ekstremt høje doser af C-vitamin, siger Susanne Bügel og beroliger med, at der netop er tale om virkelig store doser – så store, at du ikke skal bekymre dig, om du får for meget, hvis du spiser en normal og velafbalanceret kost og ikke indtager store mængder kosttilskud.

DROP VITAMINPILLEN

Spørgsmålet er, hvornår du som almindelig forbruger skal være bekymret for at få for store doser vitamin. For nylig var det f.eks. fremme, at selv den daglige vitaminpille kan være skadelig.

– Når det gælder vitaminpiller, har de fleste den holdning, at der nok ikke sker alverden ved at tage sådan en. Men det har vist sig, at hvis man spiser dem gennem længere tid, fører det til en øget dødelighed, siger Susanne Bügel og forklarer:

– Dem, der oftest vælger, at spise vitaminpiller, er dem, der i forvejen spiser sundt – altså dem, der allerede får de vitaminer, de har brug for. Det vil derfor sige, at de ender med at få en for stor dosis hver dag igennem lang tid, siger hun.

Men betyder det så, at du helt skal holde dig fra vitaminer og mineraler, når de kommer i pilleform?

– Ja, lyder det korte svar fra Susanne Bügel.

– Der er dog nogle grupper i befolkningen, der har brug for tilskud f.eks. alkoholikere, gravide og folk, der ikke spiser særlig meget eller lever af fastfood m.fl. – Hører du ikke til dem, som Sundhedsstyrelsen anbefaler et vitamin- eller mineraltilskud, er min helt personlige holdning,, at du skal betragte tilskuddene som medicin. Det vil sige, at det ikke er noget, du skal tage, medmindre du har talt med din læge eller en diætist om det, siger hun. Det gælder også den ellers så uskyldige vitaminpille.

– Der er ingen grund til at spise den, når du ellers spiser sundt. Selvfølgelig skal du reagere, hvis du er sløj, mister dit hår eller dine negle flækker. Men gå til læge i stedet for at begynde at tage tilskud, du tror, du mangler. Finder din læge ud af, at du mangler vitaminer eller mineraler, skal du selvfølgelig have dem. Men ellers er der ingen grund til at spise dem.

KUN FARE VED STORE MÆNGDER

Hører du til dem, der i ny og næ snupper en vitaminpille, skal du dog ikke være bekymret for dit helbred, mener overlæge på Klinisk Famakologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital, Kim Dalhoff. Han har været med til at etablere Giftlinjen, hvor folk kan ringe ind og få råd, når det gælder forgiftninger. Det gælder også overdoser af vitaminer. I den forbindelse er man ofte i kontakt med forældre, hvis børn ved en fejl har spist for mange vitaminpiller på én gang. Og af og til ser man eksempler på voksne, som har forsøgt at begå selvmord ved at spise høje doser jern.

Men derudover er man ifølge Kim Dalhoff endnu ikke stødt på folk, der har taget en akut vitaminoverdosis.

– Medmindre man indtager meget store doser, optager de fleste kun de vitaminer, de mangler. Resten bliver udskilt, siger han, der selv gerne spiser en vitaminpille i vinterhalvåret.

– Det er mest, fordi min kone siger, jeg skal. Og det er da heller ikke sådan, at jeg bekymrer mig om at få en overdosis på længere sigt, for der skal virkelig meget til igennem længere tid, fortæller han. Kim Dalhoff er ellers enig med Susanne Bügel, når det kommer til, hvornår det er nødvendigt med ekstra vitaminer og mineraler.

– Hvis du er et velfungerende, sundt menneske, der ikke lider af nogen kronisk tilstand og får sollys, så får du også dækket dit vitaminbehov, og så har du ikke noget ud af at tage ekstra tilskud.

Hvad sker der i kroppen ved overdosering af vitaminer?

A-vitamin kan give leverskader, og er du gravid, kan for meget føre til misdannelser hos fostret.

B-vitamin er en gruppe af forskellige vitaminer. Blandt dem hører B6, der bl.a. kan give nerveproblemer.

C-vitamin kan på kort sigt give diarré og kvalme og på længere sigt risiko for nyresten, ligesom nogle også mener, at der er en sammenhæng mellem ekstremt store doser og brystkræft.

D-vitamin kan give øget risiko for bl.a. åreforkalkning.

K-vitamin har endnu ikke vist sig at kunne føre til nogen skader. Måske er det et udtryk for, at grænsen endnu ikke er fundet, eller at der ikke er nogen grænse for lige netop det vitamin.

Overdosering af mineraler?

Calcium kan bl.a. give forstoppelse.

Jod kan hæmme hormondannelsen i skjoldbruskkirtlen. Jern kan give mavesmerter og opkastning.

Magnesium kan bl.a. give diarré.

Krom kan medføre nyre- og leverskader.

Zink kan hæmme optagelsen af andre sporstoffer, og i svære tilfælde kan det bl.a. føre til forhøjet blodsukker og lever- og nyreskader.

Selen kan bl.a. give føleforstyrrelser.

Kalium kan give forstyrrelser af hjerterytmen.

Kilde: Netdoktor.dk og lektor på Institut for Idræt og Ernæring, Susanne Bügel

TJEK DIG SELV - Har du brug for vitamin- og mineraltilskud?

Der er ingen grund til at tage vitamin- og mineraltilskud, hvis du spiser varieret og følger de officielle kostråd. Dog anbefaler man fra officiel side nogle grupper mennesker at tage tilskud.

Det gælder:

* Personer, der spiser meget ensidigt eller meget lidt (Mulitvitamin?)

* Kvinder i den fødedygtige alder med kraftige menstruationer (Jern)

* Børn og voksne med mørk hud eller som går tildækket eller undgår sollys (D-vitamin)

* Ældre over 70 år og plejehjemsbeboere (D-vitamin og calcium)

* Spædbørn (D-vitamin og jern)

* Kvinder, der ønsker at blive gravide (Folsyre)

* Gravide (Folsyre, D-vitamin, jern og eventuelt calcium)

* Personer med knogleskørhed (D-vitamin og calcium)

Kilde: Apoteket.dk og Sundhedsstyrelsen