Hvad gør mælkesyrebakterier ved din fordøjelse? Bliv klogere her

Hvad er mælkesyrebakterier?

I vores mave- og tarmsystem lever mere end 1000 forskellige bakteriearter. En del af disse gavnlige bakterier er mælkesyrebakterier, også kaldet probiotika. Ordet probiotika kommer fra græsk og betyder ”for livet”. Grunden til mælkesyrebakteriens navn er, at bakterien producerer mælkesyre, når den omsætter laktosen. Denne proces kaldes også fermentering, men det kommer vi tilbage til senere i artiklen …

Hvad kan mælkesyrebakterierne?

Mælkesyrebakterierne er med til at forbedre balancen i mavetarm-kanalens bakteriesammensætning (bakterieflora). Bakterierne er gode for kroppen, fordi de bl.a. er med til at stimulere vores immunforsvar, opbygge slimhinden i tarmen og øge vores optag af vigtige vitaminer og mineraler.

Hvem har særligt gavn af mælkesyrebakterier?

Mælkesyrebakterier har en dokumenteret gavnlig virkning på diarré - både forebyggende og behandlende. – Hvis vi eksempelvis får antibiotikabehandling (penicillin), så er der undersøgelser, som viser, at de godartede mælkesyrebakterier kan afhjælpe nogle af de maveproblemer, mange kan opleve i forbindelse med behandlingen. Mælkesyrebakterierne kan hjælpe med at skubbe tarmenes arbejde tilbage i den rigtige retning, fortæller Andreas Munk Petersen. Mælkesyrebakterier anvendes imidlertid også i mange andre sammenhænge, der relaterer til tarmsystemet. Disse øvrige anvendelser mangler ifølge Andreas Munk Petersen imidlertid alle lægevidenskabelig dokumentation. Dog viser det sig, at mælkesyrebakterierne kan have en mulig effekt mod fx irritabel tyktarm, rejsediarré og diarré hos spædbørn.

Hvor findes mælkesyrebakterierne?

Mælkesyrebakterierne er et håndkøbsprodukt, som man kan købe som frysetørrede bakterier i form af piller på apoteket eller i helsekostforretninger. Men mælkesyrebakterier findes også i form af gærede mejeriprodukter som surmælk og yoghurt eller i fermenterede madvarer. Ordet fermentering betyder også at gære. Et af de oprindelige mål med fermentering var i gamle dage at konservere og opbevare mad, men i dag anvendes processen også til at udvikle og fremhæve smage. Fermentering anvendes, når der fx fremstilles øl og vin. Her udnytter man gærceller til at omdanne sukker til alkohol. Alle frugter og grøntsager er fra naturens side dækket med en masse forskellige mikroorganismer såsom bakterier, gær og svampe. Det er disse organismer, man udnytter ved fermentering. I Vesten er den mest kendte grøntsagsfermentering den tyske sauerkraut, også kaldet surkål.

Hvordan indtager vi dem bedst?

Man vil få en smule glæde af mælkesyrebakterierne i de forskellige fødevarer som bl.a. nævnes herover, men mængden af bakterier er ret lav. Derfor er mælkesyrebakterier i pilleform det mest optimale at indtage. Desuden er kapslerne med mælkesyrebakterierne lavet sådan, at de opløses længere nede i tarmsystemet. På den måde udsættes mælkesyrebakterierne ikke for nedbrydning højere oppe i tarmsystemet.

Hvor meget skal man indtage?

Selv om man kan købe mælkesyrebakterierne som kosttilskud eller indtage dem gennem forskellige fødevarer, så er det forskelligt, hvor mange levende mælkesyrebakterier produkterne indeholder, og hvor gavnlig den enkelte type mælkesyrebakterie er. Man kan altså spise sig til flere gode bakterier i tarmen. Men det kræver et regelmæssigt indtag, hvis man vil sikre sig de gavnlige virkninger, siger Andreas Munk Petersen. – Man skal spise de probiotiske bakterier hver dag, hvis man vil være sikker på en effekt. Og stopper man med det regelmæssige indtag, så går der kun ganske få uger, før de er ude af kroppen.

Er nogle mælkesyrebakterier bedre end andre?

Selv om der er udført en del forskning på området, er kvaliteten på de udførte studier ofte af tvivlsom kvalitet. For få personer har medvirket i studierne til, at der er fremkommet statistisk gyldige resultater. Det er desuden vidt forskellige bakterieblandinger, som har været benyttet. Det er derfor vanskeligt at vurdere hvilke blandinger, der virker bedst.