Gentest: Hvad siger dine gener om dig?
Det er i stigende grad blevet populært at måle sin sundhed med gentests og smarte gadgets, der vil fortælle dig, hvordan du optimerer din træning, får mere energi og spiser bedre. Men kan du virkelig måle dig til en sundere livsstil?
Du og din veninde har løbet sammen i månedsvis, men mens hun nu har tydeligt overskud på turene, hænger du stadig i bremsen. På trods af, at I er begyndt på samme tid, har din veninde opnået langt større resultater, end du har. Og så kan det hurtigt frustrere, at veninden – som i øvrigt også kan kværne en pose chips som var det raw-kiks, uden at du kan se det på hende – forvandler sig til en tonet hverdagsgazelle igennem løb, mens din egen krop tilsyneladende stædigt nægter at belønne timers pligtopfyldende prusten på skovstierne.
Alle har godt af sund mad og motion, men har du specifikke mål for øje – som vægttab eller optimeret ydeevne – så nytter det langt fra altid at følge i venneflokkens fodspor. For det, der virker for dem, virker måske slet ikke for dig. Det er hér, interessen for at kunne måle lige præcis dine egne sundhedsbehov opstår, for tænk, hvis en simpel test eller gadget kan være med til at forklare, hvorfor du ikke får bedre resultater af løbetræningen, og om du i virkeligheden ville have gavn af at træne lidt mindre og på andre tidspunkter af dagen?
Salget af målegadgets i form af ringe og armbånd er støt stigende i takt med, at teknologien muliggør mindre og mere æstetiske design. Det finske firma, Oura, har slået sig op på sine fingerringe, der måler din hjerterytme, blodcirkulation og kropstemperatur 24 timer i døgnet, og sender målingerne til en tilknyttet app. Herigennem kan du blandt andet holde øje med dine søvnmønstre, din cyklus og kroppens performanceevne, og finnernes søvntracker-teknologi var den første af sin slags i gadgetform, hvis funktioner blev valideret af en række forskere fra det amerikanske researchcenter SRI International.
Hvad kan en gentest?
Oura-ringen kan være en fiks motivator til at lytte til din krops (fare)signaler i en travl hverdag, mens gentests lover at gå skridtet videre og knække koden til, hvad der gør dig til dig. Metoden har fået det populære og, ville nogen måske mene, en kende ominøse øgenavn ’biohacking’ – men der er ingen grund til at få Westworld-associationer (Science Fiction-serie på HBO, red.), beroliger klinisk diætisk og Master of Science i Nutrional Medicine, Anne Cathrine Færgemann, som arbejder på Nordic Clinic i København, et af de steder, hvor du kan få foretaget gentests herhjemme.
“Du kan jo ikke ændre på dine gener, men du kan se nærmere på, hvordan dit miljø påvirker måden, dine gener udtrykker sig på. Populært kan du sige, at det er generne, der loader skyderen, og miljøet omkring dig der affyrer den,” fortæller Anne Cathrine Færgemann.
På Nordic Clinic udfører de gentesten ved, at patienter får taget et ’swap’ med en vatpind i mundhulen, hvorefter prøven sendes til laboratoriet. Her udarbejder de en genrapport, der blandt meget andet skal vise, hvordan dine gener reagerer på salt og sukker, om du har bedre af en mere fedtholdig eller low carb-kost, og hvilken type træning generne peger på, at du vil få mest ud af i henhold til et ønsket vægttab eller træningsudbytte.
“Vores patienter spænder over kronisk syge til topatleter, folk, der vil tabe sig og dem, der gerne vil finde ud af, hvordan de kan forebygge eventuelle skader og lære mere om sig selv,” siger Anne Catherine Fægemann.
Hun forklarer, at gentesten kan give nogle redskaber til at forebygge visse sundhedsproblemer, men ikke som diagnostisk redskab: “Vi går ikke ind og måler risikoen for brystkræft. Vi bruger gentesten som et livsstilsredskab, der kan fungere som inspirationsmateriale. Hvis det for eksempel viser sig, at du er genetisk disponeret for at danne en masse inflammation eller oxidativt stress i kroppen (ubalance mellem frie radikaler og antioxidanter, der leder til hurtig ældning, træthed og ømme led, red.), så trænger din krop til mere tid mellem træningspassene, så inflammationen slås ned – og du bør være opmærksom på at spise ekstra godt af antiinflammatoriske fødevarer som ingefær og gurkemeje dagligt,” siger Anne Cathrine Færgemann.
Det er standard livsstilsråd
Ligesom Ouras fingerringe er gentesten ikke helt billig, og det er ikke alle inden for sundhedsbranchen, der mener, at pengene er givet fornuftigt ud. Morten Elsøe, cand.scient, coach, foredragsholder og forfatter til bogen Slut med forbudt siger:
“Hver gang du åbner et magasin eller kigger på sociale medier, opstår der behov, du ikke havde forinden. Bliv derfor bevidst om dine egne ønsker for, hvornår du for eksempel vil træne, eller om du har lyst til morgenmad. Ellers hopper du bare med på hvert nyt bio-hacing-redskab og diæt og kommer ingen vegne”, siger han.
Han kan godt se gentestens tendens- appel, men opfordrer til, at du selv finder frem til nogle vaner, som du kan overholde i hverdagen.
“Hemmeligheden bag sund kost og træning er vedholdenhed: At du gør noget igen og igen over lang tid. Langt størstedelen af folk er slet ikke i stand til at leve efter udefrakommende kostråd i særligt lang tid ad gangen, og i bedste fald vil det kun give mening af bruge gentests til topatleter, hvor du vil undersøge, hvordan de giver sig de sidste par procenter,” siger Morten Elsøe.
Dén kritik har Anne Cathrine Færgemann på Nordic Clinic hørt før.
“Genforskning er et område i rivende udvikling, men det er klart, at det kommer an på, hvad du vil bruge penge på. Om du synes, at gentesten er et redskab, du gerne vil anvende til at lære mere om dig selv eller ej. Det er dog svært at komme uden om, at jo tidligere i livet, du ved noget om din genetiske prædisposition for en given sundhedsproblematik, jo hurtigere kan du sætte ind og skabe en sund og aktiv livsstil, der er målrettet forebyggelse,” siger hun.
Spørgsmålet er så naturligvis, hvor meget vi egentlig kan få af vide af gentesten. Genforsker på Københavns Universitet Niels Grarup mener ikke, at der er videnskabelig evidens for, at testen kan afsløre nævneværdigt mere, end almindelig sund fornuft omkring kost og træning kan.
“Testkonklusionerne er meget vidtrækkende i forhold til, hvad vi ved på området. De virker overfortolket. Når den eksempelvis ser på, om en person er genetisk disponeret for overvægt, fokuserer den på én enkelt genvariation, men der er hundreder af andre, som vi ved spiller ind. Desuden er den slags forudsigelser for enkeltpersoner ikke understøttet af nuværende viden,” siger Niels Grarup, der efterspørger, at de firmaer, der tilbyder gentests til menigmand, bliver bedre til at oplyse, hvad anvendeligheden af testene er, set i forhold til den nyeste viden på området. For som det ser ud nu, konkluderer genforskeren, er det “standard livsstilsråd, du får for pengene.”