Tv-vært Gertrud Højlund har truffet en beslutning: ”Jeg er ligeglad med, hvad folk synes om mit udseende”

I januar fyldte Gertrud Højlund 40 år. Det fejrede hun med et to-dages ophold på Hotel d’Angleterre, for selvfølgelig skulle hun gå ind i sit nye årti med champagne i glasset, fødderne i bløde tæpper og heliumballoner i alskens faconer i armene.

Gertrud Højlund er ikke typen, der hvisker, hvis nogen spørger, hvor gammel hun er. Faktisk køber hun slet ikke den der med, at man ikke må spørge en kvinde om hendes alder.

"Skal jeg være flov over, at tiden går for mig, ligesom den gør for alle andre, bare fordi jeg er kvinde? Du må da gerne spørge en kvinde om hendes alder, og vi må aldrig være flove over den. Når man ikke vil spørge en kvinde om hendes alder, ligger der det i det, at hun bliver mindre og mindre værd, og at det er lidt pinligt for hende, hvad end hun nu fylder. Den køber jeg ikke.

Jeg tager stort ejerskab over min alder, og jeg synes, at det var superfedt at blive 40, fordi jeg er et dejligt sted i mit liv, hvor jeg føler mig meget privilegeret. Generelt er det altid sjovere at være i begyndelsen af noget end i slutningen, men så vågner man op og halleluja, her er et helt nyt årti," siger Gertrud Højlund.

Til daglig er hendes faste plads i TV 2 News-studiet, hvor hun opdaterer seerne på dagens store og små nyheder. Et job hun er lige så vild med i dag, som da hun første gang satte sig i stolen for fem år siden. Og den følelse vil hun bruge sit nye årti på at nyde. 

"40 tegner rigtig godt sammenlignet med, hvor jeg var, da jeg fyldte 30. Dengang havde jeg en større nervøsitet og usikkerhed omkring mit arbejdsliv, men de seneste 10 år er det gået rigtigt godt, så nu vil jeg prøve at nyde det hele lidt mere og ikke være nervøs for, om det nu går. Jeg vil blive ved med at sige ja til de muligheder, der byder sig, og springe ud i de ting, der ser udfordrende ud og i lidt højere grad nyde turen i stedet for altid at have blikket fokuseret på næste bold. Jeg kan godt have en tendens til at være fire skridt videre nede ad banen uden grund, men nu er jeg her, og det er godt."

Pulsen op hver dag

De seneste 10 år har også budt på nye træningsvaner for Gertrud Højlund. Hun har i mange år styrketrænet i et fitnesscenter, men i 2014 valgte hun at alliere sig med en personlig træner, og det har været afgørende for, at hun føler, hun får noget ud af sin indsats. I begyndelsen trænede de sammen hver 14. dag, men i dag mødes de kun, hvis Gertrud Højlund føler sig usikker på øvelser eller teknikker. Derudover er han ved at lave et onlinetræningsprogram til hende.

"Styrketræning er en af de få ting, hvor folk bare tror, at det kan du. Det var først, da jeg fik en træner, at jeg fandt ud af, at det her er noget, jeg skal lære ligesom alt muligt andet. Jeg havde bare fået vist syv maskiner af en medarbejder, og så trænede jeg i dem hver eneste gang, men jeg lavede fejl og havde i sagens natur ikke nogen følelse af resultater, og så er det svært at holde fast i motivationen. Derfor siger jeg til alle, at de skal få sig en træner.

Han er blevet min sparringspartner og min motivator, og i dag kan jeg virkelig godt lide at styrketræne. Det passer godt til min krop. Jeg er ikke tynd og lang, men tung og stærk, og sådan en type, der er god til at skubbe ting, så det er rart at dyrke en sportsgren, hvor det er en fordel. Jeg kan godt lide følelsen af at være stærk og at kunne tingene selv," siger Gertrud Højlund, der udover at styrketræne også er begyndt at løbe som resultat af de nedlukkede fitnesscentre under coronaen.

"Jeg har brug for at røre mig hver dag og få pulsen op. Nogle gange er det ikke mere, end at jeg sprinter op ad bakken, når jeg er ude at gå en tur med familien, men jeg skal lige mærke, at blodet kører lidt hurtigere i kroppen. Det frigiver noget godt, og selv en kort træning er en påmindelse om, at træningen er noget rart, som kroppen værdsætter."

Ugens træningsprogram lyder på skiftevis styrketræning og løb hver anden dag, selvom Gertrud Højlund egentlig altid har haft en aversion mod at løbe. Hun startede lige så stille op med ét minuts løb af ti gange og så mere og mere, indtil hun løb 10 kilometer dagen inden sin 40-års fødselsdag.

"Jeg har altid sagt, at løb var så forfærdeligt kedeligt, men det var bare en måde at sige, at løb var så forfærdeligt hårdt for mig. Nu er jeg kommet ud på den anden side, og selvom løb ikke nødvendigvis er det kæmpe frirum for mig, som mange beskriver det som, så giver det mig trivsel at få pulsen op, og mentalt er det som om, der er et låg, der lige hæver sig en lille smule.

Det bliver også en påmindelse om alle de andre gode ting, jeg gerne vil gøre for mig selv. Når jeg har styr på gode træningsrutiner, er jeg mere opmærksom på at spise det, som kroppen har brug for," siger Gertrud Højlund.

Udseende har ingen betydning

En anden grund til, at Gertrud Højlund vælger at være så aktiv, er, at hun har et så stillesiddende arbejde, som hun har.

Vagterne på TV 2 foregår langt det meste af tiden bag nyhedspulten. At der er monteret kameraer på den pult, spiller ikke en rolle for hende i forhold til lysten til at ville holde sig sund. Hun nægter at finde sit værd i, hvad andre mennesker mener om hendes udseende.

"Jeg har én gang for alle truffet en dybtfølt beslutning, som jeg heldigvis har nemt ved at leve op til. At jeg er ligeglad med, hvad folk synes om mit udseende. Det betyder, at jeg er ligeså ligeglad med, om folk synes, jeg er smuk, som jeg er med, om nogen synes, jeg er grim. Det er ikke relevant for, hvordan jeg ser mig selv, eller hvilken værdi jeg selv synes, jeg har, hverken i mit arbejde eller i mit øvrige liv.

Det holder jeg virkelig fast i, for skønhed er en elendig valuta for kvinder, og jeg vil ikke knytte mit værd op på en valuta, der i sagens natur falmer med alderen. Jeg vil ikke acceptere, at jeg skal være mindre værd som menneske, fordi jeg bliver klogere og mere erfaren og kommer til at stå mere solidt i mit liv," siger Gertrud Højlund.

Hun er blevet mere bevidst om sin holdning til, at udseende ikke er vigtigt, efter hun er begyndt at arbejde på tv.

"I kraft af at jeg nu laver noget, hvor der er mange, der tror, det er vigtigt for mig, eller at jeg bliver glad for at få at vide, at jeg er pæn, kommer jeg til at tænke på hvorfor?

Det kan lyde så blasert ikke at ville tage imod de komplimenter, som folk i bedste mening sender mig, men hvorfor tænker folk, det er vigtigt, når det ikke er det, jeg har gjort mig mest umage med? Det er ikke det, jeg har gået på universitetet for at lære, og det er ikke derfor, jeg læser og følger med og prøver at have et velforberedt analyseapparat," siger hun og påpeger i samme sætning, at hun godt ved, at der er et helt samfund, som ofte vurderer på udseendet, men at hun netop derfor er endnu mere aktiv i sin kamp for at formidle det modsatte.

"Jeg kæmper imod ved at holde mig selv fast på, at jeg ikke skal blive smigret over det. Det er klart, at der er en visuel del af mit arbejde, og jeg er indforstået med, at jeg skal bruge tid i sminken, at jeg skal se præsentabel ud og have noget pænt tøj på, men jeg køber ikke præmissen om, at jeg skal se særligt sund eller slank ud for at være på skærmen.

Jeg bliver superglad, når folk skriver til mig for at diskutere, og jeg er med på, at mit værtskab er mere end bare de spørgsmål, jeg stiller; det er også en måde at tage et rum på, og seerne må godt forholde sig til mig, men jeg skubber alt overflødigt væk."

Selv tror hun ikke på, at udseende nogensinde holder op med at spille en rolle, men hun håber, at det med tiden bliver mindre vigtigt.

"Jeg er med på, at udseende er en måde at kommunikere på, og at smukke mennesker har nogle fordele i livet, men jeg kunne godt tænke mig at få nedprioriteret skønhed en lille smule.

I body positivity-bevægelsen kan der være et credo om, at alle er smukke. Nej, det er alle faktisk ikke, men det er heller ikke vigtigt at være det. Hvorfor skal vi sige, at alle er smukke? Kunne vi ikke sige, at det ikke er det, vi skal vurdere folk på?

Jeg er med på, at skønhed findes, men jeg synes, at man, medmindre man arbejder i modeindustrien, skal være bevidst om ikke at gøre det til et kriterie, når man har med mennesker at gøre."

Psykologen er en luksus

Hvor udseendet bevidst er nedprioriteret hos Gertrud Højlund, er hendes mentale styrke lige så bevidst opprioriteret. I mange år har hun valgt at opsøge en psykolog, når hun har behov for at få nogle nye synsvinkler på ting. Hendes personlige træner holder fysikken ajour, og psykologen gør det med psyken.

"Rune ser efter, at jeg ikke løfter mine byrder i træningscentret forkert, og Isabella tjekker efter, at jeg ikke løfter livets byrder forkert. Jeg blærer mig gerne med at gå til psykolog. For mig er det en luksus på samme måde som at gå ned at få en massage eller en ansigtsbehandling, og min påstand er, at alle mennesker over 30 kan have gavn af at tale med en psykolog indimellem. Det handler ikke om, at der er noget galt, men om at se sine ting fra andre vinkler," fortæller Gertrud Højlund, der blandt andet har brugt sin psykolog til at hjælpe sig med at være lidt mindre en planlægger og lidt mere i nuet.

"På nogle punkter er det fint nok at planlægge, men ikke altid. Det er en evig kamp for mig, for jeg synes, at livet er dejligt, når jeg har en plan, jeg eksekverer, og jeg har stor glæde i at kunne sidde og krydse af på en to do-liste. Men jeg prøver at støtte mig til mennesker, der er gode til det andet, så jeg lærer at gribe nuet.

Jeg kan godt blive bedre til bare at køre ud i verden og se, hvad der sker. Jeg skal øve mig i ikke at tro, at jeg kan regne det hele ud, for det kan gøre mig rastløs og indimellem forhindre mig i at nyde de ting, jeg er i."

Der er dog én ting, Gertrud Højlund er virkelig god til at nyde. Tiden, hvor hun holder fri. Med arbejdsvagter, der starter kl. 4.00 om natten den ene uge, får hun det meste ud af ugen efter, hvor hun igen kan leve efter det almindelige ur.

"Jeg er virkelig god til ikke at lave noget. Så nipper jeg i en tomatplante, drikker en kop te, læser en bog og går en tur. Jeg er meget bevidst om, hvad der er godt for mig. Det er både at have et stærkt socialt netværk, men det er også at være alene.

Det er godt for mig at have nogle indadvendte øjeblikke. Jeg har lige haft en perfekt fridag, hvor jeg sov længe, satte mig på min lokale kaffebar med en bog, tog ud at bade med en kammerat, drak en halv flaske champagne med ham bagefter, spiste sæsonens små serveringer på en restaurant og gik hjem i sensommeraftenen. Den dag var den perfekte blanding af alenetid og noget socialt," siger Gertrud Højlund, der trods en hverdag med meget træning altid sørger for, at hendes vaner aldrig bliver asketiske.

"Sundhed må gerne hænge sammen med en vis udsvævende livsstil. Jeg vil gerne føle, at jeg passer godt på mig selv, men samtidig sørger jeg for, at der også er rum til at gøre nogle andre ting, der gør mig glad, som at gå ud at spise og drikke vin med mine venner. De to ting står ikke i modsætning til hinanden. For mig supplerer de hinanden og giver livsglæde."