Hanne Jørgensen fortæller om at være blevet hjertepatient og en hjertesygdom som især rammer kvinder.

Hanne har en sjælden hjertesygdom: "20 minutter tidligere havde jeg siddet alene i min bil"

Hun var kendt af vennerne som den sundeste af dem alle, men alligevel har Hanne Jørgensen haft både en, to og tre blodpropper i hjertet. I dag ved hun hvorfor.

hjemmet logo farve

En dag i 2014 lå Hanne Jørgensen i svømmehallen og svømmede baner, som hun havde gjort så tit, da hun pludselig fik det dårligt. 

Hun svømmede ind til kanten og mærkede, at hun havde smerter oppe i nærheden af venstre kraveben.

"Der kom nogen og tilbød mig vand, men det havde jeg ikke brug for," siger den i dag 56-årige Hanne, som er uddannet skolelærer, men arbejder som yogainstruktør.

Heldigvis var der en i svømmehallen, som læste tegnene rigtigt og ringede 112.

Hanne havde nemlig fået en blodprop i hjertet.

Hanne husker, at hun blev lagt i ambulancen i sin våde badedragt og undersøgt på kryds og tværs, inden hun med udrykning blev kørt til Odense Hospital, hvor hun fik lavet en ballonudvidelse og indlagt to stenter, som åbnede åren efter blodproppen. 

Så lå hun til observation et par dage og undrede sig.

"Det var underligt, for jeg bon'ede jo ikke ud på nogen risikofaktor. Jeg er hverken ryger eller havde for højt kolesterol, og generelt så jeg bare noget anderledes ud end de mænd, jeg delte stue med. De var i dårlig form, rygere og mange af dem overvægtige.

Ja, jeg følte mig simpelthen fejlcastet," siger den slanke og veltrænede Hanne, som kun var midt i 40’erne.

"Lægerne blev ved med at spørge, om jeg var sikker på, at jeg ikke røg. 

De gav mig hjertemagnyl og kolesterolsænkende medicin, selv om jeg slet ikke havde forhøjet kolesterol, men det var standardbehandling," siger hun i dag med en let hovedrysten.

"Faktisk sagde mine venner, at jeg var den sundeste, de kendte."

Da hun blev udskrevet, meldte Hanne sig ind i Hjerteforeningen, for nu ville hun finde årsagen til, at hun pludseligt var blevet hjertepatient.

"Jeg prøvede at finde nogen, som lignede mig. Jeg kunne godt finde kvinder i 40’erne, men de havde alle sammen hjerteproblemer i forvejen.

Så gik jeg til Hjerteforeningens kurser. Der sad jeg så igen sammen med alle de overvægtige, rygende mænd og deres koner, hvor vi fik at vide, at vi skulle spise mindre sovs og mere grønt," siger hun.

"Så meldte jeg mig ud igen. Det kunne jeg jo ikke bruge til noget," siger Hanne, som i forvejen levede vegetarisk.

Business as usual

To år senere, i 2016, var den gal igen. Hanne var i teatret med nogle veninder, da hun fik det dårligt.

"Det var en varm aften, så jeg troede, det var varmen. Jeg satte mig ned ved et bord, men pludseligt lå jeg nærmest hen over bordet og ville bare hjem. Der blev mine veninder bekymrede og ringede 112," husker hun.

Igen havde Hanne ikke de klassiske symptomer på en blodprop i hjertet, som for eksempel brystsmerter med stråler ud i armen eller åndenød, men hun følte sig bare utilpas, og hendes veninder kørte hende på hospitalet.

"Det var totalt business as usual. Jeg fik indopereret to stenter et andet sted end sidst, og efter et par dage på hospitalet kunne jeg rejse mig op og gå de halvanden kilometer hjem fra sygehuset til min daværende lejlighed i Odense."

I mange år gik det fint, og Hanne betragtede sig selv om rask, for lægerne kunne ikke se, at der var noget som helst galt med hendes hjerte.

Det var måske bare lidt bedre til at lave blodpropper end andre hjerter, som hendes læge sagde. Men så i februar 2023 gik det helt galt, som Hanne siger.

"Jeg var lige færdig med at undervise i yoga, havde spist frokost og tog bilen hjem. Men da jeg sad i bilen, fik jeg ondt i brystet. Jeg vidste, at jeg skulle på hospitalet, men jeg turde ikke selv køre, så jeg ringede 112."

Mens hun ventede på ambulancen, tænkte Hanne, om det virkelig kunne passe. Kunne hun være ramt for tredje gang af en blodprop?

Det kunne det, og hvad værre var: Hannes hjerte stoppede helt, da hun nåede Odense Hospital.

"Det er virkelig skræmmende, for 20 minutter tidligere havde jeg jo siddet alene i min bil."

Som puds fra loftet

I dag bor Hanne i et rækkehus i Svendborg, hvor hun har endnu bedre muligheder for at dyrke aktiviteter i naturen, end dengang hun boede i Odense. 

Hun er stadig aktiv, selv om hun godt ved, at det ikke var en livsstilsproblematik, der gav hende blodpropper. 

Det er en sygdom, som hedder SCAD, og som typisk rammer kvinder midt i livet.

"Det er ligesom puds, der falder ned fra et hul loftet. Det foregår bare inde i mine blodårer og får dem til at lukke sig sammen," forklarer hun.

"Jeg må erkende, at blodpropperne kan komme igen, men i dag ved jeg, at de ikke kommer på grund af forsnævringer i årerne, men på grund af spontane brist i kranspulsåren samt en sjælden bindevævssygdom, som jeg også har."

Visheden om, hvad hun fejler, har været banebrydende for hende.

"Nu er jeg i Facebookgrupper med andre, som har det samme. Nogle, der ligner mig. Det har været en kæmpe lettelse."

Hanne var væk i tre minutter, da hun fik hjertestop, og da hun kom tilbage, var alting lidt forandret.

"Når hjernen har været uden ilt i tre minutter, tager den skade. Det er små usynlige ting som koncentrationsbesvær, udmattelse og følelsen af at have svært ved at overskue ting. 

Alt sammen noget, jeg skal lære at håndtere."

I dag har Hanne fået indopereret en hjertestarter, som sætter hendes hjerte i gang, hvis det skulle gå ud igen. Det giver hende stor tryghed, for hun har måttet sande, at hun lider af en kronisk hjertesygdom.

"Jeg er ikke bange for det, for jeg vil ikke underlægge mig den frygt."

På den anden side har Hanne lært en vigtig lektie:

"Jeg siger aldrig mere ”Jeg skal lige sidde lidt, så går det nok over”. Jeg er hjertesyg, og den betegnelse slipper jeg nok aldrig for."

Hvad er SCAD?

  • SCAD står for spontan coronar arteriedissektion, hvilket er en rift i kranspulsårens væg. Symptomerne er de samme som ved en almindelig blodprop i hjertet. 
  • Det er især midaldrende kvinder, der får SCAD. 
  • Hos en fjerdedel af de kvinder under 50 år, der får blodprop i hjertet, er det forårsaget af SCAD. 

Kilde: Hjerteforeningen