Hella Joof: “Livet er for kort til problemer, der kan løses på 15 sekunder ..."

Kender du det, at der er noget, du ikke vil have. Noget, du virkelig ikke ønsker – og så er det præcis det, der netop sker. Jamen altså hvorfor?

“Det er jo på grund af ‘Papmaché-reglen’, som handler om, at det, du giver energi og tænker på, selvfølgelig er præcis det, du får,” siger Hella Joof.

“Når du for eksempel som skilsmisseramt tilbringer juleaften hos gode venner, som har forbarmet sig over dig, og du ser den store pakke, som ikke kan være under juletræet og tydeligvis er pakket ind af et barn, og tænker: “Bare den ikke er til mig, bare det ikke er noget i papmaché. Så er det ‘Papmaché-reglen’, for selvfølgelig er den til dig. Og selvfølgelig er det papmaché – faktisk er det en kæmpe sparegris på størrelse med din sofa – som din venindes lille datter har lavet til dig i ren og skær kærlighed, for som hun siger: “Den er til dig, tante Hella, fordi du aldrig har nogen penge.”

“Og pludselig bliver du gennemstrømmet af noget varmt og får grus i øjnene, for der foran en står et lille menneske, som har haft dig i tankerne. Et lille menneske med hjertet på spil. Og egentlig er det jo den smukkeste sparegris, der nogensinde er blevet skabt og den bedste julegave, du nogensinde har fået. Og den kan jo stå på stuegulvet i stedet for sofaen. Og hvem har i virkeligheden brug for en sofa – du bruger den jo ikke til andet end at sidde i.”

Eksemplet kan du læse i Hella Joofs seneste bog "Papmaché-reglen", som sidste år udkom på Gyldendal. En finurlig, livsklog og frem for alt meget kærlig selvhjælpsbog klonet med Hella Joofs egne personlige “tilståelser” og erfaringer. Plus nogle sange og opskrifter på intimsæbe og den ultimative simreret, som du kan lave til din elskede, hvis du uforvarende er kommet til at stå med din bare røv i vejret på en meget lidt flatterende måde. Så I begge to lige så stille kan komme jer og lægge oplevelsen bag jer. Med en gang langtidsovnstegt oksebov og en god rødvin, forstås.

Kort sagt: En bog, der er helt igennem Hella – og en bunke regler om, hvordan livet reelt er, og hvordan vi mennesker (også) er med alle vores barndomstraumer, forbudte følelser som smålighed, misundelse og hang til drama og konflikt. Og hvad vi så kan stille op med det hele.

Du har selv tiltrukket det

De 26 livsregler har Hella Joof givet navne som for eksempel ‘Rambo-reglen’ og ‘Pizza-reglen’, og hun fremlægger dem med allerstørste kærlighed til alle os, der tumler og fumler lidt i tilværelsen. For den 53-årige instruktør, skuespiller og forfatter med mere har om nogen selv begået alle fejlene, som hun også deler rundhåndet ud af i bogen. Og måske er det netop derfor, at du godt gider lytte, når Hella taler. En af hendes egne favoritter er ‘Papmaché-reglen’:

“Fordi den jo handler om, at du nu har fået skabt noget i dit liv, som du godt nok ikke lige ønskede dig − men du har tiltrukket det af en eller anden grund, så prøv alligevel at kigge på det, og find ud af, hvad du kan stille op med det.”

Der er højt til loftet her. Og udenfor over den store køkkenhave er der også virkelig høj blå himmel 360 grader rundt uden en eneste anden bygning i sigte end den gamle istandsatte gård, som Hella Joof og hendes mand, Snit, flyttede ind i for et par år siden.

Livet bliver altså bedre

Køkkenhaven kan du få fornøjelsen af i Hellas nye haveprogram, som springer ud på TV 2 i marts – og hvem skulle nu have troet det? Nok mindst af alle hende selv, siger hun:

“Hvis du havde sagt til mig, da jeg var 22 år, at jeg skulle få et forhold til naturen, elske at se på himlen og mærke blæsevejret, så ville jeg have sagt: ‘Hvad? Aldrig!’ Men måske er det noget, du udvikler med alderen? Ligesom du pludselig kan opdage, at du tit står og stryger en fredag aften? Det gør jeg, og da det gik op for mig, tænkte jeg: ‘Nå, nu er det hormonspejl da i hvert fald gået ned’.”

“Faktisk synes jeg, at det er en fest at blive gammel. Og jeg ved godt, at 50 år er det nye 40 og alt det der, så jeg er slet ikke gammel, men ærligt: Det er simpelthen gået op for mig, at livet bare bliver bedre og bedre, jo ældre jeg bliver.”

“Selvfølgelig sker der indimellem noget, hvor du har det helt forfærdeligt og ligger og græder og synes, at dit job er frygteligt, eller du har konflikter med nogle, der bestemmer – det sker for mig jævnligt – men det eroderer ikke længere min kerne, og det gjorde det, da jeg var ung.”

“Dengang forsvandt jeg og blev helt usynlig, hvis jeg havde problemer med arbejde eller parforhold, det gør jeg ikke mere. Nu ved jeg, at jeg har en kerne indeni, som kan få nogle ridser, men den går ikke i stykker.”

Offerfølelsen holdt mig tilbage

Og hvor er det egentlig godt fundet på, siger Hella Joof. At livets kurve er opadskrånende, selv om huden bliver løsere og balderne søger mod jorden. Det gælder især, hvis du lever efter ‘Rambo-reglen’, tilføjer hun. Den handler om at give slip på alt, der holder dig tilbage. Gamle, destruktive mønstre, sårede følelser, uretfærdigheder og alskens mentalt vraggods, der i virkeligheden bare trækker dig ned.

Giv slip, og kom videre. Siger Hella Joof, som selv brugte både barndom, ungdom og første halvdel af 30’erne på at være vred! Over verdens uretfærdighed i almindelighed og åndssvage mænd i særdeleshed.

“Da jeg var barn, havde jeg en dyb følelse af uretfærdighed, som jeg slæbte med i mit liv. Min mor var alene med min søster og mig, vi havde ingen penge, og hun følte virkelig, at hun ikke havde fået det, der var hende til del. Det prægede mit barndomshjem.”

“Og som ung, fattig og fraskilt troede jeg, at jeg selv var blevet den historie om igen. Jeg kørte rundt med min datter Olivia bag på sådan en sort Dea Trier Mørch-cykel og var rasende over, hvor uretfærdig verden var. Det var først, da det gik op for mig, at det netop var den offerfølelse, der stoppede mig og holdt mig tilbage – at jeg begyndte at kunne ændre noget og flytte mig.”

Hvad gjorde du i stedet?

“Jeg tror, jeg lige så stille flyttede mit fokus fra det, jeg ikke havde. Grundlæggende handler det om at arbejde med det, der er – i stedet for at hænge fast i det, der burde have været. Det er jeg meget stor tilhænger af i dag. Også på det mentale plan. Jeg gider ikke snakke om, hvad vi skulle have gjort”. Det er lige meget nu – men hvad kan vi gøre? Dét interesserer mig.”

Skal vi ikke bare tage alt tøjet af?

Overviskvinden fra Mads & Monopolet er efterhånden blevet ret erfaren i at demontere følelsesmæssige håndgranater med et snuptag. Fordi:

“Livet er for kort til problemer, der kan løses på 15 sekunder. Jeg synes, at det er vildt smart at speede processen op og finde ud af, hvad det i virkeligheden handler om: Er du for eksempel virkelig såret over, at din mand altid efterlader sit våde håndklæde på badeværelsesgulvet? Eller handler det i virkeligheden om, at I ikke taler nok sammen eller knalder alt for lidt? For så er det jo det, vi skal snakke om. Et håndklæde kan man bare samle op og hænge op, og imens kan man glæde sig over, at man faktisk har en mand, som går i bad.”

“Da jeg mødte Snit, var jeg fyrre, og der var der stadig reminiscenser af det der arrhhg-skuespiller-drama-drama i relation til mænd. Ikke fordi det gjorde mig glad, men fordi det var det eneste, jeg kendte og var tryg i. Snit er gammel frømand og sådan meget vestjysk i det, så når jeg prøvede at skabe en konflikt, sagde han: “Skat, skal vi ikke bare tage alt tøjet af og lægge os ind i sengen og holde om hinanden?” Så begynder man jo at græde af glæde, for man er vant til at blive mødt med: “Ja, du er sgu selv så langt ude, du er jo syg i hovedet …”

“Jeg mødte et menneske, som slet ikke gad gå med ind i det der skrig og skrål-land, og når man gør det, så bliver man helt rolig og befriet. Jeg havde altid troet, at folk, der ikke skændes, havde et virkelig kedeligt liv. Det kunne ikke være mere forkert.”

Alle de forkerte mænd

Hvor stor indflydelse har Snits ro for den måde, du ser ting på i dag?

“Han har virkelig haft en stor betydning for min mentale sundhed, fordi han simpelthen ikke bekræfter det der drama. Så det er en meget stor gave for mig. Men hvis jeg ikke havde mødt ham, havde jeg måske mødt et andet menneske, som havde skubbet mig i den retning, fordi jeg var klar til det netop der. Der har da sikkert stået nogle andre søde inden med et hvidt flag, men jeg så dem ikke.”

“Vi ser jo kun det, vi er parate til at se. Det er også derfor, at vi kan have den der følelse: “Hvorfor sker det hele iden for mig, hvorfor havner jeg hele tiden i en dårlig jobrelation eller sammen med de helt forkerte mænd? Jamen det er, fordi at det kun er det, du ser – og opsøger. Du går selv hen til dem og står med tungen ud af halsen. Fordi der er noget velkendt, som du trigger på.” “Jeg ved det, for jeg gjorde det selv. Når jeg kigger tilbage på gamle kærester, kan jeg godt se, hvorfor der var den enorme tiltrækning. Jeg genkendte en slags uro og hysteri fra mig selv, og der var en spejling af noget smerte fra barndommen. Jeg blev forelsket i en enshed, hvor det med Snit faktisk var det modsatte, nemlig forskelligheden, jeg faldt for.”

“Der kan være ekstremt meget heling i kærlighed og parforhold, når du møder det menneske, der virkelig kan se dig og acceptere, at du er lidt forslået, for det er vi jo alle sammen, men ikke bruger dine sår imod dig. Så kan du hele dine sår og også være med til at hele den andens sår.”

Bestil præcis det, du ønsker

“Der er nok til alle,” siger Hella Joof. Nok kærester, nok lejligheder, nok job. I hvert fald er der mange, mange flere, end vi kan have tendens til at tro. Og derfor skal vi ikke lade os nøje, men ønske os præcis det af livet, som vi virkelig gerne vil have.

“Det kan være sårbart at sige, hvad du gerne vil. Tænk, hvis du ikke får det. Og derfor var jeg helt frem til slutningen af 30’erne mest optaget af, hvad jeg i hvert fald ikke ville, blandt andet i forhold til mænd.”

“Jeg havde så mange forbehold, at det slet ikke var faldet mig ind, at jeg simpelthen kunne få en sød kæreste. En, som ville holde om mig, kysse mig på kinden, gøre mig glad, og som også godt kan lide mig, når jeg har influenza – faktisk alt det, jeg har nu.

“Men det var først, da jeg begyndte at formulere det – jeg vil gerne have kærlighed i mit liv, og jeg vil gerne være en god kæreste – at jeg kunne få det.”

Netop det handler Hella Joofs ‘Pizza-regel’ om, og i bogen forklarer hun:

“Vi skal vide, hvad vi vil have, og vi skal bestille det med samme uangste forventning, som når vi ringer ned til pizzeriaet og bestiller en pizza. Med rucola og ekstra ost for eksempel. Og det kan vi alle sammen finde ud af. Der er jo ingen, der ringer op og siger: “Bare kom det på, du synes”. Og hvis vi gjorde, så ville vi få den med muslinger og ananas, som ingen vil have.”

“Jeg siger ikke, at du altid får dine ønsker opfyldt, men så længe du kun har fokus på ”jeg-vil-ikke”, så er det præcis, hvad du får.” For eksempel en papmachéfigur på størrelse med din sofa … 

LÆS OGSÅ: Healthy Skinny Bitch: 10 tips til at slippe af med sukkertrangen

LÆS OGSÅ: Birgitte Nymann: "Jeg har selv gjort alting forkert"