Hvad er familie for dig?

MOR & DATTER

I familien Bircow Næss-Schmidt kommer familien før alt andet. Charlotte, 52, har et dybt forhold til sine tre børn: Alexander, der stadig bor hjemme, Frederikke, der for to år siden flyttede til Australien og Caroline, 27, som er fulgt i sin mors fodspor og arbejder med foredrag og underviser i personlig udvikling, zumba og andre dance workouts.

NAVN: Caroline Bircow, 27.

JOB: Foredragsholder og underviser i personlig udvikling, zumba og andre dance workouts. Se carolinebircow.dk

PRIVAT: Bor med sin kæreste i Hellerup. Charlotte

NAVN: Charlotte Bircow, 52.

JOB: Foredragsholder og sælger fitnesstøj og -udstyret „O-zone by Charlotte Bircow”. Se charlottebircow.com

PRIVAT: Bor i Charlottenlund og er mor til Caroline, 27, Frederikke 25 og Alexander, 16.

HVAD ER FAMILIE FOR JER?

CHARLOTTE: Kærlighed! Der er ikke nogen, jeg elsker højere i mit liv end mine børn. Man elsker ikke sin mor lige så højt – bare vent og se, Caroline. Vi har altid snakket om alt – undtaget mit sexliv, det ville være akavet. Og vi har altid haft en regel om, at vi er gode venner, inden vi går i seng. Familien er det absolut vigtigste, og mine børn er altid kommet før alt andet. Da jeg fik konstateret kræft, var det første, jeg tænkte ’åh nej, nu bliver mine børn kede af det’, før jeg overvejede, at jeg kunne dø af det.

CAROLINE: Min mor er mit største forbillede og min stærkeste inspiration. Hun er symbolet på alt, der er stærkt og sundt, så det skræmte mig helt vildt at se hende svag og såret. Da hun tabte sit hår, havde jeg slet ikke lyst til at se hende, men så troppede hun bare op i min lejlighed en dag og fulgte efter mig, da jeg flygtede ind bagerst i lejligheden. Hun tog sit lille tørklæde af og så bare så smuk og stærk ud. Dét at hun bare marcherede ind i mit soveværelse på den måde, havde så meget power, at det vendte for mig.

CHARLOTTE: Vi dealer med det, der kommer – oppefra og ned. I stedet for at gå helt i sort tænkte jeg fandeme nej. Det gælder om at turde tage de svære snakke og spørge: Er du bange for, at jeg skal dø? Vi har altid været gode til at tale om tingene – især os piger. Alexander er nogle gange sådan lidt: „Åh nej, nu kommer alt det filosofiske igen.”

HVAD BRUGER I HINANDEN TIL?

CAROLINE: Vi kan snakke om det hele. I dagligdagen er vi mest sparringspartnere rent forretningsmæssigt. Vi holder begge foredrag, og hvis noget er gået godt eller skidt, så vender vi det med hinanden. For selvom vi arbejder med de samme ting, er vi vidt forskellige som mennesker, så det giver rigtig meget at sparre med hinanden.

CHARLOTTE: Ja, æblet falder sjældent langt fra stammen. Vi har faktisk lige siddet og talt om, at vi skal lave et foredrag sammen. Det ville være superfedt, for så ville vi både kunne ramme de unge og de ældre.

HVAD BETYDER DET AT VÆRE SÅ TÆTTE SOM MOR OG DATTER?

CAROLINE: Det betyder rigtig meget at vide, at ens mor er der for én uanset hvad. Selv om jeg er 27 nu, er det fedt at have det sådan med min mor stadigvæk. På et tidspunkt var det lige tæt nok, og jeg havde en tendens til at lytte lidt for meget til min mors holdninger, og hvad hun syntes, jeg skulle gøre. Der skulle jeg lige finde mine egne ben og kappe navlestrengen.

CHARLOTTE: Både Caroline og Frederikke er voksne mennesker i dag og står fuldstændig på deres egne ben. Det eneste, jeg spørger om, er: Hvornår får jeg nogle børnebørn?

CAROLINE: Ja, hun ringede på min 27-års fødselsdag og sagde, at fra nu af går det kun ned ad bakke i forhold til at få børn.

HVORDAN TACKLER I UENIGHEDER?

CHARLOTTE: Vi kan godt være uenige i nogle af de beslutninger, vi hver især tager, og vi har ofte forskellige holdninger. Men forskelligheden er jo netop en styrke, og vi har altid haft en regel om, at vi lige krammer hinanden, når vi har haft en diskussion. Da jeg var yngre, var jeg meget en kontrolfreak. I dag ved jeg, at det er supervigtigt at lytte til mine børn, så det er deres egne meninger, der kommer frem.

CAROLINE: En diskussion skader ikke vores relation overhovedet. Det er jo ikke det, det handler om.

ER DET NOGLE GANGE SVÆRT AT VÆRE CHARLOTTE BIRCOWS DATTER?

CAROLINE: Det var mest, da jeg var yngre. Jeg har altid spejlet mig meget i min mor, og dengang oplevede jeg ofte, at folk troede, jeg var vildt arrogant, fordi mine forældre var kendte. Men det er jo bare bagsiden af medaljen, og så kan du vælge at vende det til noget positivt. Jeg beskæftiger mig udelukkende med ting, jeg brænder for, og ens værdier ændrer sig jo gennem hele livet, så måske er det noget helt andet, jeg skal om fem år.

CHARLOTTE: Og det er det vigtigste. At være glad. Jeg har altid sagt til mine børn, at hvis jeg ikke er her i morgen, så skal I vide, at jeg har haft det fantastisk.BOR HVER FOR SIG

Henrik Krogh, 49, og Ida Wang, 39, er kærester, men for fem år siden valgte de at flytte fra hinanden for at bevare magien i deres forhold. I april blev de forældre til lille Sofia, men de bor stadig hver for sig. Henrik

NAVN: Henrik Krogh, 49.

JOB: Trivselsekspert, foredragsholder og forfatter. Se henrikkrogh.dk

PRIVAT: Bor på Frederiksberg med sin datter Sofia på 3 måneder. Ida

NAVN: Ida Wang, 39.

JOB: Selvstændig fotograf. Se idawang.dk

PRIVAT: Bor på Frederiksberg med sin datter Sofia på 3 måneder.

Ida Wang og Henrik Krogh flyttede sammen efter at have været kærester i 14 dage, og de var faktisk ret gode til at bo sammen. Men efter seks år kunne de alligevel mærke, at der skulle ske noget. De er begge kreative sjæle med hver sin virksomhed, som de kørte hjemmefra, og det fyldte for meget. Ida forsøgte at flytte sit fotostudie ud i byen, men det fungerede ikke, så de besluttede at trække stregen et andet sted og flytte fra hinanden, så de begge fik tid og plads til at være sig selv. I dag bor de to opgange fra hinanden, sover sammen flere gange om ugen og ser hinanden hver dag – i travle perioder måske bare til en kop kaffe, men det fungerer supergodt. Også efter, at de i april blev forældre til lille Sofia.

HVAD ER FAMILIE FOR JER?

IDA: Familie er følelsen af sammenhold. Vi hører sammen, har valgt hinanden og indtager verden sammen – men derfor behøver vi ikke at dele matrikel.

HENRIK: Vi har aldrig tvivlet på, at kærligheden er der. Vi har bare begge to brug for at bo sammen med vores virksomhed og bare være os selv indimellem. Vi har været nødt til at sætte hinanden frie.

HVAD GIVER DET JER AT BO HVER FOR SIG?

IDA: Vi kan nemmere være kærester, når hverdagen ikke fylder. Vi har ingen konflikter over vasketøj, indkøb og rengøring. Jeg gør mig altid pæn, inden vi skal ses, og jeg holder helt fri, når vi er sammen, så på en måde er det trygge hverdagsdates.

HENRIK: Ja, den tid, vi er sammen, er meget kvalitativ. Vi hænger ikke bare ud hos hinanden. Vi går i biografen, i teateret eller ser en serie på dvd, og når jeg mødes med Ida, tænker jeg stadig: „Wauw, det er min kæreste, der kommer der.”

HVAD ER DET SVÆRESTE VED AT BO HVER FOR SIG?

IDA: Vi må kæmpe mere for tosomheden. Hvis vi ikke gør noget aktivt for at se hinanden, så glider vi af sted i hver vores retning. Vi har også helt naturligt haft behov for at være mere sammen, efter vi har fået Sofia, fordi jeg har brug for Henriks hjælp på en helt anden måde. Du lever et privilegeret liv, når du ikke har børn, hvor du kan gøre, hvad du vil, men på den her måde kan vi fastholde lidt af friheden begge to, fordi Henrik også kan tage Sofia med over til sig.

HENRIK: Ja, der er mange måder at indrette sig på, og vi vil gerne være en familie på en anden måde, der måske er lidt mere dynamisk. Vi vidste godt, at der ville ske noget, når vi fik den lille, men nu ser vi, hvordan det kommer til at gå, og så tager vi det, som det kommer.BEDSTE VENNER & SVOGRE

Teis Gjervig og Martin Gjervig Pedersen er bedste venner – og jokede med, at Martin burde gifte sig med Teis’ søster Tea. Da de endelig mødtes, sagde det bang.

NAVN: Teis Gjervig, 30.

JOB: Redaktionschef på United TV.

PRIVAT: Bor på Frederiksberg med sin kone Maria og deres søn Elliott, 2.

NAVN: Martin Gjervig Pedersen.

JOB: Selvstændig kommunikationskonsulent. Se martinpoul.dk

PRIVAT: Bor i Aarhus med sin kone Tea og deres to børn Abel, 4 og Trud, 2.

Det er snart ti år siden, at Martin og Teis blev venner over en øl til en introfest på journalisthøjskolen. Siden har de boet sammen, skrevet hovedopgave sammen og været forlovere til hinandens bryllup. Også da Martin giftede sig med Teis’ søster Tea og gjorde deres relation endnu stærkere. Egentlig startede det lidt som en joke: At Martin & Tea skulle finde sammen. Inden de nogensinde havde mødt hinanden, lavede Martin og Teis nemlig en pagt underskrevet af to uvildige vidner, hvor Teis officielt gav Martin lov til at blive kæreste med sin søster. Da Tea og Martin så endelig mødtes, blev de faktisk vilde med hinanden, men det var ikke helt uden forbehold fra Martins side.

MARTIN: I starten var jeg ret tilbageholdende og flygtede nærmest fra den her fantastiske kvinde, der var vild med mig, fordi jeg var bedste venner med hendes bror. Jeg turde først kysse hende to dage senere. Men helt overordnet er jeg ikke bange for, hvad der kan ske. Jeg er stadig dybt forelsket og kan slet ikke forestille mig at leve uden hverken Teis eller hans søster.

HVAD ER FAMILIE FOR JER?

TEIS: For mig er familie tryghed og nærhed – personer, som jeg bekymrer mig om og er villig til at gøre noget ekstra for. Men det behøver ikke at være blodets bånd. Martin er lige så meget familie for mig som min søster eller bror.

MARTIN: Ja, vi var familie, før vi rent faktisk kom i familie med hinanden. For mig er familie et sted, hvor man altid er velkommen – uanset hvor meget lort man har lavet.

HVAD BRUGER I HINANDEN TIL?

TEIS: Vi synes, de samme ting er sjove, og vi er gode til at blive enige om, at vi har ret. Vi kan godt lide at sidde og anskue verden lidt udefra, mens vi drikker en øl.

MARTIN: Det, der kendetegner et godt venskab, er, at det er mentalt frirum, så ud over at vi er gode til at bekræfte hinanden, bruger vi det også til at slappe af.

TEIS: Ja, der er plads til, at vi kan være os selv og bare snakke om og grine af alt. Du kan ikke sige noget forkert, og det er ikke så højtideligt. Det er o.k., at man bare render rundt i bar røv.

HVAD HAR DET BETYDET FOR JERES VENSKAB, AT I ER BLEVET FAMILIE?

TEIS: Det er dejligt, at Martin er gift med min søster, for så ved jeg, at hun har det godt. Det betyder også, at vi deler en masse familiemæssige ting, så på den måde er det nære blevet ekstra nært. Men samtidig er der også nogle ting som for eksempel sex, vi taler om på en anden måde end før – der er bare nogle ting, man ikke har lyst til at vide om sin søster, og jeg ved allerede alt for meget.

MARTIN: Drenge kan ikke være venner uden at tale om sex, men vi taler ikke specifikt om, at jeg knalder hans søster – medmindre han lige skal sættes lidt på plads.BOR I SAMME OPGANG

Anja Hansen og hendes søn Sebastian bor i samme opgang som Ellen Andersen – men de nøjes ikke bare med at hilse på trappen. De er næsten som en lille familie.

Anja Hansen har boet på 2. sal i Brændstrupgade 70, siden hun fik sin søn Sebastian for 11 år siden, og de to har et særligt forhold til 80-årige Ellen, der bor i stuen. Anja og Ellen taler sammen hver dag. Hvis de ikke har set hinanden eller vinket i vinduet, banker de lige på for at høre, om alt er o.k., og selv om Ellen har fem børnebørn, har hun også altid tid til Sebastian.

NAVN: Anja Hansen, 48.

JOB: Beskæftigelsesrådgiver.

PRIVAT: Bor i Kolding med sin søn Sebastian, 11.

NAVN: Ellen Andersen, 80.

JOB: Pensionist.

PRIVAT: Bor i Kolding.

HVAD ER FØLELSEN AF FAMILIE FOR JER?

ANJA: Det er den der ting, man glæder sig til at komme hjem til. Jeg bliver altid glad, når jeg ser Ellen. Hun er så frisk stadigvæk og ligesom en ekstra mormor for os. Vi har nøgler til hinandens hjem, går ture sammen, spiser sammen og får os et glas rødvin. Vi kan tale om alt, og hvis jeg skal noget, kan jeg altid sætte Sebastian af nede hos Ellen.

ELLEN: Sebastian er en rigtig dejlig dreng. Ham kan jeg ikke undvære. Han kan finde på at ringe på bare for at høre, om jeg har det godt. Jeg bager også tit boller, og så kan de dufte det ude i opgangen, når de kommer hjem. Så ringer de lige på og får et par stykker med op.

HVAD BETYDER DET AT VÆRE SÅ TÆTTE SOM NABOER?

ANJA: Det er simpelthen så dejligt. Jeg arbejder i Vejle og tager tidligt af sted om morgenen, så Sebastian ringer altid og siger, når han tager i skole, men for nylig havde jeg ikke hørt fra ham. Så ringede jeg lige til Ellen, som gik op og fandt ham boblende på sofaen med sine høretelefoner på.

ELLEN: Vi hjælper hinanden, hvor vi kan. Det er også en stor tryghed for mig, at jeg har Anja. Hun ser lyst på tingene og er der altid, hvis jeg har brug for det.ARBEJDSPLADSEN

Arbejde behøver ikke være surt slid. På konditoriet La Glace passer kagekone Marianne Stagetorn Kolos ekstra godt på sine kollegaer – og det har givet en helt særlig familiefølelse.

NAVN: Marianne Stagetorn Kolos, 45.

JOB: Direktør og kagekone, La Glace.

PRIVAT: Bor i København med sin mand og tre børn.

La Glace er måske mest kendt for sin overdådige sportskage, men i efteråret blev konditoriet også kåret til Danmarks næstbedste arbejdsplads. De lidt over 60 medarbejdere har nemlig et særligt fællesskab, som er svært at give slip på. Kagekone Marianne Stagetorn Kolos kan fejre sit 25-års jubilæum nu i juli, og flere af de unge skolepiger bliver hængende i mange år, som 23-årige Ada Pontoppidan, der har arbejdet på La Glace, siden hun var 15.

HVAD ER FØLELSEN AF FAMILIE FOR LA GLACE?

MARIANNE: Jeg vil hellere passe godt på de kollegaer, der er her, end konstant at skulle forholde mig til nye. Vi holder altid en lille surprice-morgenkaffe herinde for familie og venner, når en kollega har rund fødselsdag. Vi laver også en lille barselskalender med ni små gaver, når et nyt medlem af La Glace-familien er på vej. Og vi tager på studieture til forskellige kage- og dessertsteder for at få inspiration og styrke sammenholdet.

ADA: La Glace er på en måde det stabile i mit liv – en lille tidslomme, hvor alt er det samme. Det føles lidt som at komme hjem, når jeg kommer herind. Her er ikke noget hierarki, og Marianne går rigtig meget op i os alle sammen. Hun er vildt god til at huske, hvad vi render og laver uden for La Glace.

MARIANNE: Jeg synes, det er sjovt at samle på menneskelige historier, så jeg spørger ind til mine kollegaer og husker, hvad de siger, fordi det interesserer mig. Jeg blander mig også gerne i deres liv og giver dem et par husmoderlige råd – selvom det nogle gange bare preller af. Jeg ansætter ikke folk for, at de skal blive veninder, men det ender ofte sådan. De flytter sammen, rejser jorden rundt og er gudmødre for hinandens børn.

HVAD BETYDER DET, AT I ER SÅ TÆTTE?

MARIANNE: Det betyder meget for samarbejdet, at vi kender hinanden. Vi har kø ud på gaden hver eneste dag, så her er supertravlt, og vi har mere forståelse for hinanden, hvis vi ved, én har en dårlig dag, fordi der er knas med kærligheden. Og så skaber det bare en god stemning herinde.