Overvejer du at droppe træningen? Her er 13 gode grunde til at fortsætte

Hvad sker der egentlig …

… med min muskelmasse?

Uden fysisk aktivitet mister du muskelmasse. Allerede fra 25-årsalderen begynder den at falde, hvis du ikke gør noget målrettet for at bevare den. Fra vi er i midten af 20’erne, til vi bliver cirka 80, svinder vores muskelstyrke med hele 30 % i gennemsnit. Det gør kroppen svagere, og efter 65-årsalderen kan mange derfor mærke, at det er blevet sværere at gøre de ting, man tidligere kunne helt ubesværet.

Træner du derimod livet igennem, vil du bevare en større del af din muskelstyrke og have en større del af den i behold, når du kommer op i alderen. Derfor har træning så stor effekt, også på den lange bane. Det er særligt styrketræning, der påvirker din muskelmasse positivt, og holder du pludselig op med at dyrke det, vil det kunne ses på din muskelmasse og din muskelstyrke.

… med min forbrænding?

Du forbrænder kalorier, imens du træner. Og færre, hvis du sidder foran computeren eller ligger på sofaen. Men den største forskel på at være fysisk aktiv kontra inaktiv ligger i fysikken. Ændringerne i fysikken betyder nemlig noget døgnet igennem, både når du træner, og når du ikke gør det. Hvis du er fysisk aktiv og træner, særligt styrketræning, får du en større muskelmasse. Og erstatter du 5 kilo fedt med 5 kilo muskler, hæver du din forbrænding med 50 kalorier per dag. Det lyder ikke af alverden, men på den lange bane kan det gøre en ganske stor forskel.

SE OGSÅ: 3 kvinder tester: Kan du booste din forbrænding?

… med mit stofskifte?

Musklernes følsomhed over for insulin bliver mindre af manglende fysisk aktivitet. Det sænker deres evne til at regulere glukoseniveauet i blodet og øger dermed risikoen for, at du udvikler decideret insulinresistens og deraf følgende type 2-diabetes og andre livsstilssygdomme.

… med min vægt?

Holder du op med at træne, forbrænder du selvsagt ikke de kalorier, du ellers ville have gjort ved at løfte vægte eller fyre den af på spinningcyklen. Du misser også den efterforbrænding, der ville have været, når træningen var overstået. Og du går glip af den bonus, du derudover ville få af, at din muskelmasse vokser og forbrænder mere helt af sig selv, når du slapper af. Så medmindre du skærer mærkbart ned på dit kalorieindtag, så det matcher dit nye, lave aktivitetsniveau, vil din vægt begynde at stige, så snart du kvitter træningen.

… med min kondition?

Har du hovedsageligt konditionstrænet, er det især din udholdenhed og dit kondital, der vil lide, hvis du lægger træningen på hylden. Uden (konditions)træning falder din maksimale iltoptagelse og din minutvolumen – den mængde blod, som hjertet hvert minut pumper rundt i kroppen. Din kondition bliver med andre ord dårligere, og du bliver meget hurtigere forpustet, end hvis du trænede dit kredsløb regelmæssigt.

SE OGSÅ: Test dig selv: Hvor god er din form?

… med min knoglemasse?

Manglende aktivitet øger din risiko for at udvikle knogleskørhed og forværrer det aldersrelaterede tab af knoglemineral hos voksne. Det gælder især, hvis du helt dropper vægtbærende aktiviteter som f.eks. løb, som er særligt gode til at styrke knoglemassen. Hvis du allerede fra barndommen har været passiv, er risikoen endnu større. Heldigvis er det aldrig for sent at få del i alle de mange gevinster, der er at hente ved at træne.

… med min risiko for at udvikle astma-allergi?

Man ved endnu ikke voldsomt meget om eventuelle sammenhænge mellem fysisk (in)aktivitet og udviklingen af astma-allergi. Men et studie har påvist, at fysisk inaktive børn har mere end dobbelt så stor risiko for høfeber end fysisk aktive børn. Og et andet indikerer, at fysisk aktivitet kan nedsætte risikoen for astma. Så selvom der ikke er videnskabelig evidens på området, hvis man spørger de kloge, er der dog stadig tegn, der peger i retning af, at inaktivitet øger din risiko for at udvikle astmaallergier.

… med mit humør?

Motion påvirker humøret i den gode retning. Fysisk aktivitet frigiver nemlig endorfiner, og du får dermed større mentalt og fysisk velvære af at have brugt din krop. Modsat går det så, hvis du lader være med at bevæge den. Du får ikke det endorfinboost, du er vant til fra din træning, og du bliver sandsynligvis også ked af at mærke, hvordan din krop mister styrke og spændstighed.

SE OGSÅ: Sig farvel til fedtet: 10 gode grunde til at styrketræne

… med min mentale sundhed?

Motion har en markant påvirkning af din mentale tilstand. Fysisk inaktivitet kan øge risikoen for senere at udvikle en depression. Det kan også forværre en depression, hvis den allerede er opstået, og hos personer, der lider af skizofreni, kan fysisk inaktivitet være med til at gøre symptomerne værre. Af samme grund bruges motion og fysisk aktivitet som medicin til mennesker med netop depression – i tæt samarbejde med fagfolk, naturligvis.

… med min nattesøvn?

Fysisk aktivitet fremmer en god nattesøvn. Du sover simpelthen bedre, hvis du har brugt din krop fysisk, end hvis du ikke har. En god nattesøvn giver dig mere overskud, gør dig mindre irritabel og reducerer stress og risiko for en lang række dårligdomme, og derfor er den så utrolig vigtig. Et træningsstop vil påvirke din søvn negativt, og får du ikke sovet nok, mindsker det sandsynligvis din lyst til at begynde at træne igen. Og så er du havnet i en meget usund spiral.

… hvis jeg er fuldstændig passiv?

En fuldstændig passiv livsstil, hvor du tilbringer dagen foran computeren og aftenen på sofaen, vil ret hurtigt påvirke din krop og dit helbred i en negativ retning. Og hvis du er helt passiv f.eks. pga. sygdom, kan tre uger på langs skabe en midlertidig forringelse af dit helbred og din fysiske kapacitet svarende til 20 års aldring!

SE OGSÅ: Hvad sker der i kroppen, når du sover for lidt?

… med mit helbred i øvrigt?

Fysisk inaktivitet er bl.a. en væsentlig faktor ved udviklingen af hjerte-kar-sygdomme, og har man allerede en hjerte-kar-sygdom, vil manglende aktivitet øge dødeligheden af den betragteligt. Derudover er der som tidligere nævnt en sammenhæng mellem et dårligt kondital og forekomsten af f.eks. type 2-diabetes. Endelig øger fysisk inaktivitet risikoen for at udvikle flere former for kræft, bl.a. brystkræft og tyktarmskræft.

… med min forventede levetid?

Din forventede levetid bliver kortere, hvis du er fysisk inaktiv, end hvis du sørger for at bevæge dig og dyrke motion. Ifølge Statens Institut for Folkesundhed dør fysisk inaktive i gennemsnit 5-6 år tidligere end fysisk aktive på grund af den forhøjede tendens til at støde på sygdomme. Og så har vi ikke engang talt om kvaliteten af de år, du får at leve i.

30 minutter gør en kæmpe forskel

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne er fysisk aktive ved moderat intensitet (hvor du føler dig lettere forpustet) mindst 30 minutter dagligt, helst alle ugens dage. Du kan dog godt opdele de 30 minutter i mindre bidder og f.eks. træne 15 minutter om morgenen og 15 minutter senere eller 3 gange 10 minutter i løbet af dagen. De 30 minutters fysiske aktivitet kan indgå som en del af hverdagen og i forbindelse med dine vanlige gøremål. Det kræver så ikke nødvendigvis, at du hopper i træningstøjet eller tager i fitnesscenteret. Fysisk aktivitet er også at cykle eller gå til arbejde og supermarked, at tage trappen, at udføre havearbejde, at gøre rent, at lege med sine børn m.v.

Kilde: Sundhedsstyrelsen.

Hvert år fører inaktivitet til …

… 100.000 hospitalsindlæggelser

… 2,6 mio. kontakter til praktiserende læge

… 3,1 mio. ekstra fraværsdage

… 1.200 førtidspensioner

Kilde: Statens Institut for Folkesundhed

SE OGSÅ: 5 øvelser: Stærk og tonet krop med Anne Bech

SE OGSÅ: fit's løbeskole: Få succes på 5 kilometer

SE OGSÅ: 5 øvelser, der giver dig sexede og smukke arme