Hvad sker der i kroppen, når du er forelsket?

Hvad sker der egentlig...

… når du oplever kærlighed ved første blik?

Kærlighed ved første blik findes skam. Den slår ned, hvis den anden part har en særlig symmetri eller et udtryk, der fx signalerer en god fertilitet. Det gør ham eller hende mere attraktiv og vækker en umiddelbar interesse. Det er oftest mænd, der rammes af kærlighed ved første blik. At kvinder har en tendens til at være mere kritiske, hænger formodentlig sammen med, at vi rent evolutionsmæssigt har haft et større behov for at være helt sikre på vores valg af mage.

… i din hjerne? Forelskelse handler utrolig meget om kemi og kemiske reaktioner i hjernen. Forelskelsen styres især fra pandelapperne og midten af hjernen, dvs. de steder, hvor belønningscentrene sidder. Urhjernen går nemlig i gang, når helt basale behov for søvn, mad og sex dækkes. Som belønning for bl.a. en forelskelse producerer den store mængder af hormonet dopamin, som gør dig glad og lykkelig. Bare tanken om den, du er forelsket i, kan få dopaminproduktionen til at vokse. Dopamin er stærkt vanedannende og vil få dig til at hige efter mere, mere og mere. Det er medvirkende til, at hjernen og kroppen skriger efter den anden part, når I ikke er sammen, og at adskillelse kan føles næsten som tortur.

… når I rører ved hinanden? Særligt den første tid er gerne præget af en masse fysisk nærhed − sex, kys, kram og holden i hånd. Den konstante trang til at røre ved hinanden er en snedig mekanisme, der har til formål at binde jer tættere sammen. Kropskontakten, særligt berøring af brystvorterne, udløser således hormonet oxytocin, som øger jeres tilknytning til hinanden. Orgasmer har derudover den behagelige sidegevinst, at de udløser endorfiner, som giver velvære og gør jer afslappede og glade. Så nærhed og sex øger lysten til mere af samme slags. Og det styrker alt sammen jeres forhold, så I har opbygget en samhørighed, når forelskelsen en dag begynder at fortage sig.

LÆS OGSÅ: Hvad sker der i kroppen, når du har sex?

… med dine sanser? Forelskelse skærper dine sanser. Du vil opleve en mere intens sansning, fx ved duften af din udkårne. Men lugtesansen spiller også ind allerede i udvælgelsesfasen. Vores svedkirtler udskiller feromoner, som ubevidst påvirker andre. Feromonerne giver hint om fx mænds arvemasse, om kvinders menstruationscyklus, og stofferne får mænd til at finde kvinder attraktive.

… med din empati? Du har en større indlevelsesevne, når du er forelsket og i dine følelsers vold. Det er den empati, der er med til at gøre dig åben over for nærhed og få tunet ind på at lave en kobling til et andet menneske. Det er bl.a. hormonet serotonin, der gør dig ekstra åben og modtagelig for dine omgivelser. Og din glæde og lykke er sandsynligvis også så stor, at du slet ikke kan lade være med at dele ud af den.

… med din dømmekraft? Forelskelsen har en tendens til at give os skyklapper på og gøre os ’blinde’. Det er helt almindeligt, at vi i den første fase kun ser de gode kvaliteter i den anden person. Og er der fejl og mangler, er de bare charmerende. En af forklaringerne er, at niveauet af serotonin i kroppen ændrer sig og gør dig mindre kontrolleret, mere impulsiv og nærmest besat af den, du er forelsket i.

… med dit energiniveau? Forelskelsen virker i to retninger på dit energiniveau. For den boblende glæde og brusende lykke giver dig på den ene side kræfter til at overvinde hele verden. På den anden side koster det enormt meget energi at være forelsket, så det er også en meget udmattende fase at være i.

LÆS OGSÅ: 9 råvarer, der booster din energi

… med dit stressniveau? Forelskelse er en stressproces i sig selv. De hormonelle påvirkninger af henholdsvis stress og forelskelse har mange lighedspunkter. Bl.a. stiger mængden af stresshormonet kortisol i kroppen i begge tilfælde. Dog virker oxytocin, som du får et ordentlig skud af med al den fysiske nærhed, du sikkert dyrker med din udkårne, beroligende og afstressende og trækker samtidig i den anden retning. Derudover vil dit fokus også være ret ensidigt rettet mod dine følelser, så alt andet træder i baggrunden. Så længe alt er lyserødt, har hverdagens udfordringer og stressmomenter meget svært ved at vælte dig af pinden.

… når det bliver hverdag? Efter en periode på tre til seks måneder er ’honeymoon’-tiden typisk forbi, og forelskelsen afløses af en tilknytningstrang. Det udløser ikke længere de samme dopaminmængder at være sammen med din partner. Du får øjnene op for hans eller hendes fejl og mangler. Lidt som når børn opdager, at deres forældre ikke er perfekte, men også bare er almindelige mennesker på godt og ondt. Hvis du her når frem til, at du faktisk er ret begejstret for den anden part med alle fejl og mangler, så begynder selve kærligheden at spire og tage over.

… når du forelsker dig sent i livet? Forelskelse har ingen alder. Vi kan heldigvis blive forelskede livet igennem. Men der er måske en tendens til, at den unge forelskelse er mere intens og altfortærende end den mere modne. Uden at det nødvendigvis hænger sammen med alderen i sig selv. Sandsynligvis skyldes forskellene mere, at den unge forelskelse ofte er helt uforpligtende. Det giver plads til mere åbenhed, mere lyst og mere begær. Senere i livet kan der være flere forpligtelser og nuancer i regnestykket, og derfor lader vi måske fornuften fylde lidt mere, jo ældre vi bliver. Selv i en forelskelse. Men lynet slår ned, uanset årstallet på fødselsattesten.

… hvis lysten forsvinder? Vores tilknytningssystem og vores lystsystem hænger ikke altid sammen. Du kan derfor godt føle en dyb kærlighed, omsorg og forbundethed til din partner, selvom begæret efter ham måske ikke længere er det samme, som det var engang. Udsving i intensiteten igennem et langt parforhold er helt naturligt. I mange tilfælde kan begæret også sagtens genoplives.

… når kærligheden brister? Kærestesorg gør dig trist og nedtrykt. Der er oftest tale om en decideret sorgfase, du skal arbejde dig igennem. Det kan tage kortere eller (meget) længere tid. Ud over at gøre dig ked af det og sårbar kan den knuste kærlighed og drømmene også give fysiske symptomer.

LÆS OGSÅ: Fokus på sex: Er det virkelig så sundt som de siger?

FORELSKELSENS 3 FASER

1. Lyst. I forelskelsens første fase udskilles flere kønshormoner, fx testosteron, der gør dig mere åben og modtagelig.

2. Tiltrækning. Herefter øges dit dopaminniveau, der får din opmærksomhed til at rette sig mere mod et bestemt menneske.

3. Tilknytning. I knytter jer til hinanden, takket være bl.a. oxytocin, som udløses af bl.a. fysisk berøring og orgasme. Begæret falder måske, men hengivenheden vokser.

HORMONERNE PÅVIRKER, HVEM VI VÆLGER

Vi kan vælge en potentiel partner efter mange rationelle kriterier. Men i praksis er vi mest tilbøjelige til at falde for personer, der har et højt serotoninindhold i kroppen. Det gør dem nemlig mere glade, flirtende og åbne over for andre. Omvendt er vi også selv mere modtagelige for en forelskelse, når vi har masser af serotonin susende rundt i årerne.

LÆS OGSÅ: Stresset? Sæt dig selv fri

LÆS OGSÅ: 12 skønne kvinder & mænd: Mine 3 bedste sunde tips

LÆS OGSÅ: Det sker der i kroppen, når du kysser