”Jeg føler, at det er forkert at lave ingenting”
Er travlhed en præmis for kvindelivet i det 21. århundrede eller et signal om, at der skal gøres op med selve forventningerne til, hvad vi skal kunne for at lykkes? Læs med, når Daisy Løvendahl taler med en klient, som elsker sit liv, men som alligevel oplever, at der sker for meget.
Stine er en kvinde midt i fyrrerne, som elsker sit liv. Hun hverken kan eller vil ændre noget ved det, men alligevel føler hun, at hun nogle gange ikke kan holde til det. Hun er i tvivl, om hun skal ændre noget eller acceptere lidt hjertebanken, når dagene er intense.
Jeg kan ikke lade være med at spejle mig i hende. For jeg kunne i perioder have det på præcis samme måde. Og det viser blot, at Stine ikke er alene. Hun er én blandt mange voksne kvinder, der dagligt skaber sig det liv, som de ønsker med karriere, sundhed, børn, familie, parforhold, rejser, tid til selvindsigt og veninder. Kvinder som fylder deres liv med en masse gode ting og alligevel også nogle gange føler, at det er for meget.
Spørgsmålet er også: Er det et livsvilkår eller noget, som skal ændres? For nogle vilkår er ikke til at ændre. De er nærmere noget, som vi lærer at leve med og være i. Nogle gange superflot og andre gange knap så elegant.
"Jeg vil lige understrege, at jeg ikke er stresset. Jeg har været forbi min læge til et tjek, og alt er godt", siger Stine, da hun sidder overfor mig.
Jeg smiler og forsikrer hende om, at jeg er stor fan af at blive tjekket hos lægen. Stine fortsætter:
"Måske handler dette også om, at nytåret er lige om hjørnet. Jeg vil gerne have et år, hvor alt er mere roligt. Hvor jeg ikke oplever den store hjertebanken og weekender, hvor jeg bare crasher og har lyst til bare at gemme mig i min dyne."
Jeg spørger Stine om, hvad hun synes, der er galt ved at crashe nogle gange, og hun svarer:
"Jeg føler, at det er forkert at lave ingenting. At min tid så spildes."
Da hun siger det, ser vi hinanden i øjnene, for der er noget i ordene, der giver mening. Vi taler videre om frygten for stilstand og for ikke hele tiden at udnytte livet til fulde.
"Jeg er meget drevet af hele tiden at skulle gøre noget. At der er så meget, som jeg skal. Det kan godt føles som et pres."
Da hun siger det, kommer der en tåre frem i hendes øjne.
Hvis jeg havde 50 kroner for hver en kvinde, som jeg har mødt, der følte, at de skulle gøre noget hele tiden for at fortjene deres lykke eller for at fortjene kærlighed, så var jeg meget rig. Faktisk tror jeg, at det er præcis der, hvor tornen sidder for Stine. Det er i den indre følelse af, at hun skal gøre noget, før hun kan være.
Annonse
Det er fint at ville meget. Det er skønt at have stor appetit på livet. Det er vidunderligt at have lyst til mange ting. Men kun hvis det også er lige så legalt at stoppe op, når det bliver for meget. Derfor taler jeg med Stine om at lære at give slip og acceptere, at pauserne er lige så vigtige som alle de ting, som vi gør. Så jeg giver hende en opgave.
LÆS OGSÅ: ”Jeg har taget forskud på vinterdepressionen”
"Du skal øve dig i at lægge tid ind i din kalender til ingenting. Tid hvor du bare er. Tid uden mål, to-do lister og noget du skal gøre."
Da vi ses igen, virker Stine lettere. Hun siger:
"Inden jeg kom her, var jeg bange for, at jeg skulle lægge mit liv radikalt om. Men nu har jeg fået et andet perspektiv. Jeg stopper jeg mere op. Øver mig i bare at være som en modvægt til det intense. Det gør en forskel."
