”Jeg har taget forskud på vinterdepressionen”

Louise på 45 år går i det, hun kalder et personligt selvudviklingsforløb hos mig, og er kommet gennem flere år. Hun ønsker generelt større klarhed over egne mønstre og strategier og at få et større selvkendskab, og i dag har hun bestilt en tid, fordi der er noget, der nager hende.

Louise: "Altså jeg har sådan en underlig uro i kroppen og sådan en mærkelig fornemmelse, jeg oplever indimellem, at jeg nærmest holder vejret og spænder helt vildt i kroppen, og nogle gange opdager jeg, at jeg går og grubler … Ja og så snerrer jeg også af ham derhjemme og er lidt kort for hovedet."

Uro i kroppen, mærkelig fornemmelse, hvor sidder det i kroppen?

Louise bevæger skuldrene og trækker vejret ind …

Louise: "Det sidder sådan midt i brystet og lidt ned i maven."

"Hvordan føles det?"

Louise: "Som en sitren – noget uroligt."

"Så du grubler, snerrer og er kort for hovedet. Kan du huske, hvornår det startede?"

Louise: "Jeg tror, det er tre weekender siden. Vi skulle have været på udflugt til Fyn med nogle venner, men så var der kæmpe storm og regn og vildt koldt, så vi aflyste og var bare hjemme – det var en megadårlig weekend. Og ugen efter var jeg også ret gnaven."

"Kan det handle om, at udflugten blev aflyst?"

Louise: "Nej, det er ikke det, selvfølgelig var det træls, men det her er dybere."

"Har du lyst til at prøve at kontakte følelsen i brystet og maven og undersøge, hvad det er?"

Louise har prøvet den her øvelse før og sætter sig automatisk til rette, lukker øjnene og trækker vejret dybt.

Jeg guider hende til en slags indre rejse, en visualisering, hvor hun forestiller sig at kigge ind i sig selv og der, hvor hun kan mærke følelsen af uro og den mærkelige fornemmelse. Jeg beder hende forestille sig, hvordan den følelse ser ud, om den har en farve, er kold eller varm og om den bevæger sig, så hun får en fordybet fornemmelse.

"Nu hvor du har en god fornemmelse af følelsen, kan du så fortælle mig, hvordan den ser ud og mærkes?"

Louise: "Ja, det er en slags fluffy lidt knudret knold, der sitrer lidt. Den er lidt grålig og føles kølig, og når jeg prøver at nærme mig den, så smutter den ligesom … jeg kan ikke rigtigt fange den …"

"Kunne du forestille dig at spørge den, om den har noget at fortælle dig?"

Louise: "Den svarer, at jeg skal passe på … At den er bekymret for den tid, der kommer …"

"Hvad er det for en tid?"

Louise: "Hmmmm – den vil ikke rigtigt svare …"

"Kan du spørge, hvad der skete den dag for tre uger siden – om der var noget særligt ved den dag?"

Louise er stille længe, og jeg kan se små bevægelser i hendes ansigt, som om hun virkelig anstrenger sig for at forstå og høre budskabet. Så siger hun:

Louise: "Vejret … Følelsen fortæller mig, at jeg skal passe på, for nu kommer der vejrskifte, og jeg plejer jo at være præget af vinterdepression. Aha – nu giver det mening. Der er en del af mig, der er bange for at blive deprimeret …"

Louise har åbnet øjnene.

"Hvorfor tror du, den del af dig er bange?"

Louise: "Fordi jeg ikke altid er så god til at passe på mig selv. Jeg tror, jeg ubevidst har reageret på det dårlige vejr den søndag og blevet mindet om, at vinteren er på vej, og så er der en uro over, hvor slemt det bliver."

"Så man kan sige, at du ved at opleve et vejrskifte, der minder dig om vinter, ubevidst er begyndt at tænke på vinterdepression og tage sorgerne på forskud, så du nu oplever en frygt og bekymring om noget ude i fremtiden, selvom vejret jo faktisk er ret godt lige nu?"

LÆS OGSÅ: Kan man blive mere positiv på to uger?

Louise: "Nemlig – det er da det, og så går jeg og bliver gnaven og bider hovedet af min mand. Det er ikke smart."

Louise havde heldigvis gode redskaber til at håndtere sin tendens til vinterdepression, som hun kunne bruge forebyggende, og det at få klarhed over, at der var en frygt for tiden forude, gjorde også, at hun kunne være på forkant, så det blot blev noget, hun skulle håndtere, og ikke noget, der overtog hende.

5 veje til at komme vinterdepressionen i forkøbet

1. Spis sundt og varieret 

Det kan lyde banalt, men hvis man er i risiko for at udvikle en depression, er det virkelig vigtigt at sørge for at holde kroppen sund. Derfor kan sund vitaminrig kost uden for meget fedt og sukker styrke din krop og overskud, så du er bedre rustet til at klare den psykiske ubalance. Begræns eller undgå alkohol, cigaretter og andre rusmidler.

2. Få motion, dagslys og frisk luft 

Igen i den banale ende, men man ved, at fysisk aktivitet kan dæmpe depressionssymptomer. At gå eller cykle 30 minutter hver dag – gerne mere. Sørg for at gå steder, hvor der er meget lys – det er bedre at gå ved vandet eller åbne vidder end inde i en skov, da du på den måde får mest muligt dagslys.

3. Sov godt 

En god stabil søvn er yderst virksom på din mentale sundhed. I perioden, hvor du ved, du er i størst risiko for vinterdepressionen, kan du planlægge dit søvnmønster, så du går i seng og står op på samme tid hver dag. Gør det behageligt i dit soveværelse. Sørg for god udluftning, hyppige sengetøjsskift, evt. noget duft, du holder af, anskaf dig den perfekte dyne og hovedpude, undgå tv lige før, du skal sove, og lav afslapningsøvelser, hvor hele kroppen og sindet får ro, når du har lagt dig.

4. Tænd lyset

Opsøger du en læge, vil du ofte blive anbefalet lysbehandling, hvor du sidder foran en særlig lampe, der har en lysintensitet på 10.000 lux. Du sidder 30 minutter hver dag i 1-2 uger oftest om morgenen. Mange oplever, at det er meget virksomt. Sørg også for meget lys i dit hjem. Træk gardinerne fra, sæt dig ved vinduet, skru generelt op for lyset i dit hjem og på dit arbejde.

5. Forebyg og forbered 

Du kan overveje at rejse sydpå først på vinteren, så du får et godt skud af det nærende lys. Og du kan starte lysbehandling i god tid for at forebygge. Brug også den kognitive tænkning – man ved, at tanker skaber følelser, så hvis du går og frygter den kommende tid og tænker bekymrende tanker, vil du føle dig ængstelig, bekymret og trist. Hvis du accepterer, at det kan blive en hård vintertid, fordi du måske ikke har så let ved at mangle lyset, men tænker, at du har forskellige handlemuligheder, vil disse tanker støtte dig fremfor at give næring til de negative følelser.

LÆS OGSÅ: Heidi fik hjælp af sin vejrtrækning: ”Jeg skulle lære at spørge mig selv, hvad det værste er, der kan ske”