Lige siden stenalderen har mennesker ikke blot vidst, at planter dufter, men også at disse dufte kan have helbredende kraft på sygdomme og skavanker. I dag har det navnet aromaterapi, og det er oppe i tiden. Det er dog vigtigt at skelne mellem klassisk aromaterapi og wellness, hvor man også bruger velduftende olier.
"I et wellnesscenter kan man for eksempel få oliemassage med lavendel. Men hvis du kommer til mig som terapeut, så spørger jeg til dit helbred for at være sikker på at bruge den rigtige olie," forklarer Ulla Kvintel, som har arbejdet med aromaterapi i mange år og er indehaver af virksomheden Aromaalfen. Derfor kender hun til fingerspidserne alle oliernes terapeutiske kvaliteter i forhold til de sygdomme, som hendes klienter kommer med.
"Eksempelvis kan lavendel dæmpe blodtrykket. Det er ikke så godt, hvis du i forvejen har lavt blodtryk. Faktisk bryder de fleste med lavt blodtryk sig slet ikke om duften af lavendel, mens dem med højt blodtryk bliver salige, fordi det beroliger dem. Omvendt med rosmarin, som kan hæve blodtrykket – en aktiv olie. Og dem med højt blodtryk bryder sig ikke om den. Den slags ved en terapeut. Jeg ved også, at hvis man har diabetes, er der visse olier, man ikke skal bruge," forklarer Ulla Kvintel, som ikke blot selv er uddannet klassisk aromaterapeut, men også uddanner andre.
Også på psyken
De æteriske olier, hun og andre aromaterapeuter bruger, er udvundet af plantematerialer. Undtagen citrusolier, som udvindes fra skrællen. Fælles for dem alle er dog, at de er meget koncentrerede, og at man derfor skal vide, hvad man gør, inden man bruger dem derhjemme. Hos en terapeut starter man med at tale om hvilke problemer, man går med for eksempel ondt i ryggen. Men duftene påvirker os også psykisk.
"Olier påvirker os på flere måder. Gå ud i naturen og duft til en rose. Dens duft går ucensureret gennem vores hjerne, for den går direkte ind i vores limbiske system – den del af hjernen, der styrer vores følelser - og uden om kontrolhjernen. Vi har lært allerede som børn, hvad der lugter godt og skidt. Ild lugter brændt, og lort lugter dårligt. Dufte betyder meget for os og påvirker vores hjernes signalstoffer. Din hjerne fortæller dig, om du kan lide en duft, og som udgangspunkt er det sådan, at de dufte, du kan lide, har du godt af, for de påvirker humør og psyke. Som for eksempel rosen og gran," forklarer hun.
Hvad kan de forskellige dufte?
- Lavendel er beroligende og afspændende.
- Rosmarin stimulerer og kvikker op. Den virker også smertelindrende og udrensende på visse gigtproblemer.
- Ylang Ylang er sensuel eller afrodiserende, men også beroligende. Nogle, synes den er for voldsom.
- Evighedsblomst er god mod blå mærker, for den opløser de røde blodlegemer, der er trådt ud af blodbanen. Det er ikke en billig olie, men den er fantastisk til for eksempel klemmelus.
- Rosengeranium er god mod menstruationsproblemer ligesom ylang ylang, for de afspænder begge systemet, men man skal vide noget om dem, inden man bruger dem.
- Grapefrugt er en skøn olie, der kan blandes med andre olier. Den påvirker dit indre legebarn, og alle citrusolier gør os faktisk glade.
- Litsea har tidligere været brugt til rengøringsmidler, men man har senere fundet ud af, at den virker på lettere depressioner eller modløshed.
- Frankinsence/Virak som også nogle gange fejlagtigt betegnes som røgelse. Den grounder folk eller hjælper dig til at meditere eller centrere dig.
- Pebermynteolie virker mod allergier som for eksempel høfeber. Desuden er den god mod forkølelse, stoppet næse og til visse hovedpiner. Den er ret uskadelig, og hvis den ikke er for stærk, kan man enten bruge den direkte på huden eller drikke et par dråber i vand, hvis man først har opløst olien i for eksempel en smule honning.
- Neolis er god mod hals, hoste og infektioner. Den er i familie med teatree
- Teatree virker mod infektioner og hudproblemer.
- Citronmelisse virker mod forkølelsessår, og så snart man mærker kløen, dupper man meget let. Du kan også spise selve planten citronmelisse, så får du stoffet ind i kroppen
- Patchouli er en sanselig 70’er-olie, som mange kender fra Indien. Den beroliger og bruges meget i parfume.
Æteriske olier fra top til bund
I sammensatte parfumedufte arbejder man – ligesom i aromaterapien – med top-, middelog basisnoter. Alle dufte og parfumer er sammensat af tre slags noter, topnoter, mellemnoter og bundnoter.
Topnoterne er den del af duften, der kommer dig først i møde og giver duft med det samme, og så hænger de i luften i kort tid, inden de forsvinder igen. Blandt topnoterne finder man mange friske eller skarpe dufte som citrus, pebermynte og eukalyptus. Aromaterapeuter bruger topnoterne til at pleje den mentale del af deres klient, for de kan både forbedre koncentrationen og opløfte sindet.
Middelnoterne er gode til følelserne, og man siger, at de går i hjertet. Duftene er runde og fyldige og kan for eksempel være gran og blomsterdufte. De siges at udgøre parfumens krop.
Basisnoterne er de bestanddele af duften, som træder frem, når middelnoterne tager af og bliver hængende i luften, også kaldet efterduften. I aromaterapien bruges de til at grounde klienten. Det kan for eksempel være tunge blomsterdufte, sandeltræ og røgelseslignende dufte.
Aromaterapi er ikke kun sundt
Aromaterapi kan være både dejligt og helbredende, men man skal bruge æteriske olier med en vis varsomhed, anbefaler eksperterne.
Selv om der er bred enighed om, at aromaterapi er sundt, og planterne kan gøre meget for vores helbred, skal man alligevel bruge æteriske olier med omtanke. Forbrugerrådets blad, Tænk, har kigget på de æteriske olier, og er kommet frem til, at selv om de er udvundet naturligt af plantematerialer, så kan de være skadelige. De indeholder ofte mange forskellige stoffer. Sammensætningen afhænger blandt andet af, hvilken plante og plantedel de stammer fra, hvor planterne vokser, hvornår de er høstet, og hvordan de er blevet behandlet.
Allergifremkaldende virkninger ser du også ved brug af æteriske olier. De kan nemlig indeholde parfumestoffer – blandt andre nogle af de 26 deklarationspligtige. De er allergifremkaldende, lige meget om de er naturligt eller kunstigt fremstillet.
Parfumeallergikere vil ifølge Videncenter for Allergi have lige så stor risiko for allergiske reaktioner fra naturlige æteriske olier som fra syntetiske parfumestoffer, skriver bladet i sin undersøgelse fra 2017. Miljøstyrelsen undersøgte allerede for ti år siden markedet for æteriske olier og sammensætningen af disse. De fandt, at stort set alle æteriske olier indeholdt potentielt allergifremkaldende stoffer, og i visse olier udgjorde stofferne mere end halvdelen af produktet.
Styrelsen for patientsikkerhed vedrørende alternativ behandling har også set på aromaterapien, og her er man også mest bekymret for oliernes allergifremkaldende potentiale. Derudover skal man være varsom med æteriske olier, når man er gravid eller ammer.
Sådan bruger du æteriske olier
Der findes flere måder at bruge æteriske olier selv. Det eneste, du skal passe på med, er at bruge ufortyndede olier direkte på huden. Derfor skal du altid opløse din æteriske olie i en basisolie såsom mandelolie eller olivenolie. Rene æteriske olier kan irritere sensitiv hud, da de er meget stærke og koncentrerede. Når du har din olieblanding, kan du smøre den på huden. Hvis du for eksempel gerne vil af med smerter, smører du olieblandingen direkte på det sted, der gør ondt. Det gælder for eksempel knæ- og underlivssmerter.
Olierne har også en indvirkning på vores psyke, så hvis du er mut eller smådeprimeret, kan du med fordel bruge olien i en duftlampe. Prøv fx med citrus og dryp et par dråber af den æteriske olie i den lille skål med vand, der bliver varmet op af det fyrfadslys, som står på et lille stativ under den. Der er også mange blomsterolier, som opløfter og giver en sommerfornemmelse, hvis du mangler det. Du kan bruge alle olier i duftlampen.
Du kan også massere olien ind i kroppen , for når olien masseres ind i huden, trænger den gennem porerne langs hårstråene og kommer ind i blodbanen. I visse tilfælde kan du også indtage æterisk olie. Det vil sige, at du kan drikke nogle dråber olie. Der er jo masser af æteriske olier i madlavning fx pebermynteolie eller basilikumolie. Men som udgangspunkt bør du være varsom med at indtage æteriske olier.
