Kan Z-health gøre dig hurtigere?

En række bittesmå og præcise bevægelser. Mere skal der ifølge den amerikanske trænings- og behandlingsform Z-Health ikke til for at genoptræne dit nervesystem, så du kan slippe for skader, optimere din sundhed og forbedre din præstationsevne – uanset om du er topatlet eller bare drømmer om at kunne løbe dine sædvanlige 5 kilometer lidt hurtigere.

Z-Health er udviklet af den amerikanske humanbiolog og kiropraktor Dr. Eric Cobb, der følte, at han kom til kort over for sine klienter, da de blev ved med at komme tilbage med de samme problemer. Da han begyndte at kigge på nervesystemets rolle i forbindelse med skader, helbred og sportspræstationer, tog Z-Health-systemet langsomt form. Det kom til Danmark for 10 år siden, og i dag er der omkring 200 fysioterapeuter, kiropraktikere og personlige trænere, der via en række selvfinansierede kurser har uddannet sig til Z-Health-behandlere. Men det er ikke alle, der deler deres begejstring.

“Så vidt jeg kan se, adskiller Z-Health sig ved, at hvor alle andre træner muskler, træner Z-Health nervesystemet, men jeg har svært ved at se, hvad de egentlig mener med det,” lyder det undrende fra lektor Henrik Sørensen fra Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, der peger på, at enhver form for øvelse, hvor du bevæger noget i kroppen – uanset om du strækker den, bevæger den, styrketræner den eller laver øvelser for dine øjne – træner dit nervesystem.

FOKUS PÅ HJERNEN

Filosofien bag Z-Health er, at Everyone is an athlete. Uanset om du er skadet, har ondt eller bare gerne vil få lidt mere fut i løbeskoene, er Z-Health bygget op omkring hjernens tre hovedopgaver: input-tolkning-output. Hjernen modtager konstant input fra øjne, øre, hud, vibrationer og tryk, som den tolker på for derefter at skabe et passende output. En proces, der går så lynhurtigt, at du ikke selv er opmærksom på det. Forestil dig for eksempel, at du kører i bil mod et stopskilt. Nu modtager hjernen et input fra øjnene om det røde skilt. Hjernen tolker, at det kan være farligt; ‘jeg skal reagere’, og du sætter derefter foden på bremsen. Kvaliteten af inputtet er ekstremt vigtigt, for hvis du opfatter et input forkert – og for eksempel ser grønt i stedet for rødt – ender du med et dårligt output.

Så når Z-Health-behandlere for eksempel arbejder med professionelle golfspillere, fokuserer de mere på, hvordan de bruger deres øjne end musklerne i armen. For hvis en golfspiller ikke ser optimalt, giver det et dårligere output, så bolden ikke lander, hvor den skal. Z-Health undersøger, om atleten kan stabilisere sine øjne fra forskellige vinkler, hvor godt højre og venstre øje arbejder sammen og finder frem til en række øvelser, der skaber balance i nervesystemet. Men denne tilgang stiller Anders Nedergaard, der er udannet biokemiker og humanbiolog og har en ph.d. i muskelbiologi, sig skeptisk overfor.

“I forhold til præstationsoptimering hos sportsfolk hævder Z-Health at kunne få musklerne til at arbejde bedre med forskellige tricks, men jeg har svært ved at se, hvordan en række øvelser for øjnene kan gøre dig bedre til at slå til en bold? Hvis du gerne vil være en bedre golfspiller, må du øve dig i at spille golf. Folk vil generelt gerne finde alle mulige genveje, men de findes desværre ikke,” mener han.

INGEN EVIDENS

Z-Health har ellers flere begejstrede ambassadører blandt topatleter i hele verden. Én af dem er den amerikanske triatlet Danielle Mack, der på Z-Healhts officielle hjemmesider udtaler: “Alle kan træne hårdt, men de atleter, der træner smart, vil opnå de største succeser. Jeg har lært så meget af Z-Health, og jeg ved, at jeg er en bedre atlet på grund af det.”

Herhjemme savner de skeptiske røster dog konkret evidens for behandlingsformens resultater. Én af dem er Anders Nedergaard.

“Det kan sagtens være, at noget af det virker, men Z-Health er ikke evidensbaseret. Eric Cobb har forholdt sig til nogle videnskabelige undersøgelser, men det svæver på kanten af det alternative, og det er problematisk. Når du går ind og bruger diagnostiske værktøjer og behandling, skal du også kunne pege på en konkret evidens for det,” mener Anders Nedergaard.

Og den betragtning er Henrik Sørensen enig i.

“Der er ingen videnskabelig dokumentation for Z-Health. Det kan godt være, at det virker, men det ved vi først, når vi har målt det. Jeg vil gerne se to ens grupper med gennemsnitlig samme problemer få behandling med henholdsvis almindelig fysioterapi og Z-Health, og så skal jeg se en signifikant forskel i resultatet af den behandling. Indtil da er det noget, vi tror,” slår han fast.

Heller ikke hos Dansk Selskab for Neurologisk Fysioterapi, der har fingeren på pulsen inden for forskning og klinisk ekspertise med relation til det neurologiske speciale, har de kendskab til Z-Health. Der er altså ikke nogen evidens for virkningen af Z-Health, men derfor kan du godt opleve positive effekter af behandlingen.

“Z-Health udmærker sig ved det holistiske blik, de har. At fordi du har ondt ét sted, er det ikke nødvendigvis der, problemet ligger. Dét, man er nødt til at acceptere, er, at det er lidt lige meget, om en træningsform er den optimale set fra mit naturvidenskabelige kontor, hvis den virker for dem, der bruger den. Det er lidt det samme, som da nogen fandt på at lave et program af forskellige øvelser og kalde det aerobic – og pludselig kom kvinderne op af stolen derhjemme, og kom i gang med at bevæge sig. Det er jo supergodt, ” slutter Henrik Sørensen.