Utilstrækkelig mand

”Hvordan kan jeg blive den far og mand, min kone ønsker sig?”

Hvad stiller man op, når kravene til den rolle, man altid har udfyldt i parforholdet og familien, pludselig ændrer sig? Her får terapeut Katrine Axholm en mand i terapi, der har brug for redskaber til at finde en ny rolle i sin familie.

Søren bookede en tid hos mig, fordi han, som han sagde, var kørt fast. Hans kone, Hanne, havde gennem længere tid beklaget sig over, at Søren arbejdede meget, og at han ikke var nærværende, når han var hjemme. At han altid havde et øje på telefonen og ofte arbejdede om aftenen.

Hun var ked af, at børnene altid henvendte sig til hende, når de havde brug for hjælp, og behandlede deres far, som om han var inventar og ikke som en, man kunne bruge til noget. 

"Jeg ved godt, at Hanne har ret i en del af det, hun siger. At det er hende, som tager sig af alt derhjemme omkring børn og planlægning i det hele taget. Men jeg synes jo, at jeg bidrager på en anden måde. Jeg tjener langt størstedelen af pengene. Hvis ikke jeg var nået så langt i min karriere, havde vi ikke levet så komfortabelt et liv, som vi gør. Det må da også tælle?"

Søren ser spørgende på mig

Så når Hanne sætter fingeren på nogle af de områder, hvor du godt ved, at hun har ret, hvad sker der så med dig?

"Jeg kommer til at føle mig utilstrækkelig. Hvad vil hun have, jeg skal gøre? Jeg kan jo ikke være to steder på en gang eller bruge min tid dobbelt, og det var denne her model, vi aftalte, dengang vi fik børn: Jeg skaffer pengene, og hun tager sig hovedsageligt af familien. Så hvorfor lave det om nu? Jeg har jo holdt min del af aftalen, det er hende, som vil have, at vi gør noget andet."

Automatiske mønstre

Vi lærer om livet af vores far og mor på godt og ondt. Vi lærer om kærligheden, om relationer og om forældreskabet ved at se på vores egne forældre – hvad de gør, siger og viser med deres kropssprog.

Det kræver en høj grad af bevidsthed at gøre noget andet end det, vi har lært derhjemme, fordi det kendte føles naturligt og trygt og altid vil være det, vi helt automatisk trækker på, især når vi er pressede.

Det er tydeligt for mig, at Søren er i forsvar. Han føler sig utilstrækkelig og ved ikke, hvilken vej han skal gå. I stedet for at tale løsninger med Søren undersøger jeg, hvordan det er kommet hertil.

Dengang du var barn, hvordan fordelte din far og mor opgaverne mellem sig?

"Jamen det var lidt på samme måde. Min far var selvstændig VVS’er med 15 mand i firmaet, og min mor hjalp lidt til på kontoret og var ellers hjemme hos os tre drenge. Min far var altid i firmaet, og når han var hjemme, så ordnede han praktiske ting på huset eller sad på kontoret med regnskabet."

Det lyder som om, du har gentaget din fars rolle i dit eget ægteskab, og når din kone så efterlyser dig mere som far, så kommer du til kort, er det rigtigt set?

"Ja og jeg er helt på bar bund i forhold til, hvordan jeg kan være mere far. Min egen far var jo ikke så godt et forbillede i forhold til at være en tydelig og nærværende far. Så jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg skal stille op.

Jeg er til gengæld rigtig dygtig til mit arbejde, og så bliver det nemmere at vende mig den vej end at forsøge at være en far, jeg ikke ved, hvordan jeg skal være."

Det kan jeg virkelig godt forstå. Det kræver jo, at du skal være far uden rigtigt at have nogle far-værktøjer i din værktøjskasse. Det må være frustrerende.

Har du fortalt Hanne om, at du synes, det er svært? At du er i tvivl om, hvad hun gerne vil have af dig, og hvordan man er sådan en far?

"Nej, men det vil jeg da helt klart gøre, for det er jeg sikker på, at hun godt kan forstå. Hun kender jo også min far. Jeg har brug for noget hjælp her. Jeg vil jo gerne gøre noget andet end min egen far, men jeg ved bare ikke rigtigt hvordan. Kan man gå på far-kursus? Sådan et vil jeg gerne melde mig til." 

5 veje til at kende dig selv, så du kan ændre din adfærd

1. Hvad gør du?

Læg i den næste tid mærke til din adfærd i forskellige situationer. Læg især mærke til, hvad du gør, når du bliver presset. Det er ofte her, vi trækker på tillært adfærd. Det kan være, at du, når ikke føler dig hørt, skruer op for lyden for at trænge igennem.

Det kan være, at du trækker dig, når du føler dig utilstrækkelig. Det kan være, at du skælder ud, når du føler dig forkert. Læg mærke til, hvad der sker. Ikke nødvendigvis i situationen, men efterfølgende. Det er vigtig information om dig selv, du samler her.

2. Hvor kender du adfærden fra?

Hvad eller hvem kan du genkende i de her situationer? Kan du se, at opfører dig, som din far eller mor gjorde, dengang du var barn. Er det en lærers adfærd? Eller en bror eller søster? Se om du kan få øje på, hvilken funktion din adfærd har.

Det kan være, at du taler ned til din partner eller til dine børn, fordi du selv føler dig værdiløs i den situation. Det kan være, du har oplevelsen af, at din teenager ikke respekterer dig eller dine grænser, og så skælder du endnu mere ud for at genvinde magten.

3. Hvad er det for en følelse?

Læg mærke til, hvilke følelser denne her adfærd vækker i dig. Føler du dig magtesløs, men du ved ikke, hvordan du ellers skal reagere? Har du oplevelsen af, at det er din mors ord, som kommer ud af munden på dig? Skælder du ud, som din far gjorde, også selvom du godt kan huske, hvor ubehageligt det var?

Ofte kan vi stå i en situation og godt vide, det ikke hjælper at råbe, det er ikke nogen god løsning, at jeg trækker mig eller går min vej nu, men jeg ved ikke, hvad jeg ellers skal stille op. Hav derfor fokus på din adfærd og på dine følelser.

4. Hvad har barnet brug for?

Måske kan du i denne her proces få øje på, hvordan det var at være dig, dengang de voksne opførte sig, som du gør nu i de her situationer. Hvis du kan få kontakt med det lille barn, du var engang, har du en kæmpe ressource i forhold til at give dig selv den omsorg, du skulle have haft, og som de voksne ikke formåede at give dig. Det er helende for din proces og første skridt i retningen af at gøre noget andet end det, du lærte engang.

5. Hvordan tager du ansvar?

Sidst men ikke mindst er det vigtigt, at du fortæller dem, du elsker, om den proces, du er i. Du kan sagtens sige til din partner, at du ikke længere vil gå din vej, når I har en konflikt, eller at du har besluttet dig for, at du ikke længere vil råbe ad jeres børn, når du bliver vred, fordi du ved, hvor skadeligt det er for dem.

Jo mere sårbarhed du kan vise, jo mere hjælp og støtte kan du få, når kæden hopper af, og du går i det tillærte mønster. At du tager ansvar for dig og din adfærd, vil bringe jer tættere sammen.

Katrine Axholm

  • Er parterapeut, foredragsholder, forfatter og ekspert i TV3-programmet ”Kærlighed i krise”.
  • Hun hjælper hver dag par med at lære at forstå sig selv og hinanden og derved styrke kærligheden. De lærer at håndtere alt fra utroskab, konflikter, forskellighed til manglende lyst, kriser og hverdagens trummerum.

Læs mere på Axholm.com