Kvinde hoster

Hoster du meget? Så kan du være smittet med kighoste

Både voksne og børn kan blive smittet med kighoste, der i øjeblikket er i kraftig stigning rundt omkring i landet. Da luftvejsinfektionen er meget ubehagelig og smitsom - og særligt hos små børn kan være alvorlig, er det vigtigt at vide, hvordan kighoste smitter – og hvordan du kan beskytte dig mod sygdommen.

Af: Pernille Lewinsky Kofoed
Foto: Getty
Sundhed
ALT.dk

Måske er du blandt de mange, der tror, at kighoste er en sygdom, der kun rammer små børn, men faktisk kan kighoste ramme alle aldersgrupper.

I Danmark diagnosticeres der årligt omkring 800-1000 tilfælde af kighoste, men hvert tredje til femte år, ser man en markant stigning i antallet af smittede og ved den seneste epidemi, der fandt sted i 2019-2020, blev der således registreret mere end 5.000 tilfælde af sygdommen.

I den senere tid har man set en stigning af smittede med kighoste særligt blandt unge og voksne. Dette skyldes, at effekten af vaccinen ikke er livslang og kun giver en beskyttelse på 80-90%.

Hvad er kighoste?

Kighoste er en meget smitsom luftvejsinfektion, der skyldes bakterien Bordetella pertussis. Bakterien sætter sig som regel i slimhinden i svælget og lungerne og medfører hoste og besværet vejrtrækning. Hosten opstår, fordi bakterien Bordetella pertussis sætter sig på de små fimrehår i luftvejene og ødelægger deres funktion. Bakterierne forsvinder efter nogle uger, men den skade, der er sket på de små fimrehår, er længere tid om at hele, og derfor varer hosten længere og i visse tilfælde op til flere måneder, efter at man er rask.

Hvem rammer det?

Kighoste er tidligere blevet kaldt en børnesygdom, men ca. 40 % af alle påviste kighostetilfælde i Danmark ses hos personer i alderen 30 år og ældre.

Særligt hos små børn, herunder de mindste spædbørn, der ikke er vaccinerede, kan kighoste være alvorlig og i visse tilfælde livstruende, men til gengæld er der en del større børn og voksne, som får milde tilfælde af kighoste uden at vide, hvad de fejler. Det skyldes, at hverken vaccination eller sygdom giver livslang immunitet, og større børn og voksne kan derfor udgøre en smitterisiko for helt eller delvis uvaccinerede spædbørn

Hvordan smitter kighoste?

Kighoste er en meget smitsom sygdom - faktisk regnes den for at være den mest smitsomme bakterieinfektion, man kender til.  Sygdommen smitter ved dråbesmitte, hvilket betyder, at bakterierne kan overføres gennem små dråber i luften, fx når du hoster eller nyser. Kighoste smitter kun i den første del af sygdomsforløbet, dvs. i den periode, som man kalder det kataralske stadie samt i de første to-tre uger af det paroxysmale stadie.

Hvad er symptomerne på kighoste?

Symptomerne på klassisk kighoste er kraftige hosteanfald, der efterfølges af en hylende (”kigende”) vejrtrækning og eventuelt opkastning. Symptomerne opstår normalt fem til 10 dage efter, at man er smittet, men inkubationstiden – tiden fra man er smittet, til der opstår symptomer – kan være op til tre uger. Symptomerne kan vare op til tre måneder med gradvis mildere hoste.

Hos nogle unge og voksne kan forløbet være mildt med anfaldsvis, tør hoste, men uden den karakteristiske ”kigende” lyd eller opkastninger. Hos spædbørn kan hosten være fraværende, og her kan symptomerne i stedet være apnø (pause i vejrtrækningen) og blåfarvning af huden pga. iltmangel – en tilstand, der kan være livstruende.

Personer, der er vaccinerede, har som regel et mildere forløb uden den typiske "kigen".

Symptomer: Sådan forløber kighoste typisk

Typisk forløber sygdommen i tre stadier:

  1. Kataralsk stadie (som forkølelse): syv-10 dage (kan være fire-21 dage) med let forkølelse med løbende næse, mild feber og sporadisk mild hoste, der gradvist tiltager.
  2. Paroxysmalt stadie (anfaldsfasen): En-seks uger med hosteanfald, der hyppigst forekommer om natten og tiltager i styrke og hyppighed. Anfaldene kommer som hosteserier med vejrtrækningsbesvær og afsluttes med et kraftigt luftindtag og i visse tilfælde en pibende, kigende lyd fra struben. Det er denne lyd, som sygdommen har fået sit navn efter. Der ophostes sejt slim, og det er almindeligt, at man kaster op efter anfaldene. Mellem hosteanfaldene er der ingen særlige symptomer.
  3. Rekonvalescens stadie: To-tre uger hvor symptomerne gradvist aftager. I op til flere måneder efter at man er rask, kan andre luftvejsinfektioner få hosteanfaldene til at blusse op.

Er kighoste farlig?

Kighoste er som udgangspunkt ikke farlig for børn over to år og voksne med et normalt immunsystem, men sygdommen kan være yderst ubehagelig og udmattende.

Hos små børn under to år og især spædbørn under seks måneder, der ikke er vaccinerede, kan kighoste have et alvorligt og i værste fald livstruende forløb. Små børn har nemlig ret snævre luftveje, hvor sejt slim kan hobe sig op og give problemer med vejrtrækningen. Samtidigt kan de langvarige hosteanfald medføre, at barnet får for lidt ilt.  

Hvordan behandles kighoste?

Der findes ingen egentlig effektiv behandling mod kighoste. Antibiotika kan nedsætte risikoen for, at man smitte andre, og hvis antibiotika-behandlingen er startet allerede i det kataralske stadie, kan den i visse tilfælde også forkorte sygdomsperioden. Hvis man først påbegynder behandling af sygdommen senere i det paroxysmale stadie, vil antibiotika sjældent have en effekt, da skaderne på fimrehårene i luftvejene allerede er sket.

Forebyggende behandling af kighoste

Man kan forebygge kighoste ved at vaccinere mod sygdommen. Vaccinationen beskytter i fem til10 år. Da kighoste primært er alvorlig hos mindre børn, er vaccinationsprogrammet fokuseret på børn. Kighoste er en af komponenterne i vaccinen, der anbefales ved tre-, fem- og 12-måneders-alderen samt ved fem år.

Gennem de seneste ca. 10 år har der været en stigende andel af unge og voksne med kighoste, hvilket blandt andet skyldes nye metoder til at påvise infektionen senere i forløbet (antistoffer i blodet). Det overvejes, om man i fremtiden skal  tilbyde revaccination til teenagere og måske også til særlige udsatte grupper blandt voksne.

Kilder: Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen, Sundhed.dk, Netdoktor.dk

Vaccine mod kighoste

Forebyggende vaccination mod kighoste kan forhindre eller mildne symptomerne ved sygdommen. I Danmark vaccinerer man mod kighoste i børnevaccinationsprogrammet ved tre, fem og 12 måneder og igen i fem-års-alderen. Hverken vaccination eller en tidligere kighosteinfektion giver livsvarig beskyttelse mod kighoste, og beskyttelsen aftager gradvist over en periode på fem-10 år. Størstedelen af befolkningen vil derfor være modtagelig for kighoste, men ved naturlig infektion, er risikoen for at få kighoste mere end én gang ekstremt lille.

Børn

Selvom du bliver vaccineret mod kighoste under din graviditet, skal dit barn stadig selv vaccineres mod kighoste som en del af børnevaccinationsprogrammet. Barnet vaccineres første gang, når det er tre måneder gammelt, og herefter ved fem- og 12-måneders alderen. Det er vigtigt, at barnet vaccineres til tiden, så det er bedst muligt beskyttet mod kighoste.

Gravide

Da kighoste kan være alvorlig hos spædbørn, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at gravide lader sig vaccinere mod kighoste i andet eller tredje trimester. Ved vaccinationen overføres antistoffer fra den gravide til fosteret, og derved beskytter vaccination af den gravide spædbarnet mod kighoste i de første levemåneder.

Du kan blive vaccineret hos din egen læge i forbindelse med anden eller tredje rutinemæssige graviditetsundersøgelse i uge 25 eller 32 eller i forbindelse med anden kontakt i andet eller tredje trimester. Vaccinen gives som et enkelt stik og beskytter også mod difteri (strubehoste) og tetanus (stivkrampe).

sygdom altdk børnesygdomme sund livsstil sundhed