Kyssesyge: Bliv klogere på symptomer og smitte

Mononukleose eller kyssesyge, som sygdommen populært kaldes, forbindes mest med teenagere, men den kan også ramme voksne ligesom halvdelen af alle børn har haft sygdommen, når de begynder i skolen. Kyssesyge er i øvrigt mere udbredt, end man måske skulle tro, og næsten ingen slipper udenom at blive smittet med det virus, der forårsager sygdommen. Faktisk skønnes det, at helt op mod 95 procent af alle voksne danskere er bærere af det virus, som forårsager kyssesyge. Det betyder dog ikke, at de rent faktisk også har haft sygdommen eller har haft symptomerne på den.

Hvad er kyssesyge?

Kyssesyge er en type halsbetændelse, der skyldes infektion med Epstein-Barr virus (EBV) i modsætning til almindelig halsbetændelse, som skyldes bakterier. Kyssesyge er smitsom, og langt de fleste vil få infektionen som barn eller ung.  I sjældne tilfælde kan der opstå komplikationer til mononukleose i form af sygdom i blodet, nervesystemet eller i nyrerne, men i de allerfleste tilfælde går disse komplikationer dog over uden at efterlade varige mén. Så selvom kyssesyge er ubehageligt, er sygdommen normalt ikke farlig.

Sådan smitter kyssesyge

Kyssesyge har fået sit navn, fordi sygdommen typisk smitter ved udveksling af spyt, fx ved kys. Men den kan også smitte indirekte ved fx luftbårne dråber eller små partikler i luften, fx fra nys. Der går ca. 30-50 dage, fra du er smittet, og indtil symptomerne viser sig. Efter at du er blevet rask, vil virus fortsat være i kroppen resten af livet. Du bliver altså immun, hvilket betyder, at du kun kan få kyssesyge en gang i livet.

Hvad er symptomerne?

Kyssesyge viser sig som regel som almindelige influenzalignende symptomer og starter ofte med en periode, hvor du føler dig træt, har kulderystelser, hovedpine og i det hele taget føler dig syg. Efter en til to uger kommer de klassiske symptomer som feber, svær halsbetændelse med belægninger på mandlerne og røde og hævede slimhinder. Desuden ses hævede lymfeknuder på halsen samt i armhulerne og lysken, og ofte bliver milten forstørret, ligesom leveren kan blive påvirket.

Hvordan stilles diagnosen?

Har du mistanke om, at du er smittet med kyssesyge, er det vigtigt at du går til læge og få stillet den rigtige diagnose. Ofte stilles diagnosen uden blodprøve, men ved at lægen blot kigger dig i halsen. Lægen kan dog evt. tage en blodprøve og undersøge den eller sende den til et laboratorium for at se, om det er kyssesyge. Der kan også tages en svælgprøve for at undersøge, om der er Epstein Barr-virus til stede. Ofte går der et par dage, før der foreligger endeligt svar på prøverne. 

Læs også: 12 myter om forkølelse, halsbetændelse og influenza

Hvordan behandler man kyssesyge?

Der findes ingen effektiv behandling mod det virus, der giver kyssesyge, ligesom penicillin og andre antibiotika ikke har nogen effekt på sygdommen. Du kan dog lindre symptomerne med smertestillende og febernedsættende medicin.

På grund af feberen er det desuden vigtigt, at du sørger for at drikke rigeligt med væske, ligesom varme drikke kan lindre smerterne i halsen. Sørg også for at hvile og holde dig i ro indtil symptomerne er ovre. Kyssesyge varer normalt to til fire uger, men cirka tre procent oplever et længere forløb. Da mange bliver meget trætte, når de er smittet med kyssesyge, kan der godt gå flere måneder, inden man er helt på toppen igen.

Nul alkohol og hård sport

Når du har kyssesyge sker der en forstørrelse af milten, ligesom leveren bliver påvirket. Da der er risiko for, at du udvikler sværere leverpåvirkning med gulsot, ligesom der er en potentiel fare for, at milten kan briste, råder man til, at du undgår alkohol og voldsom sport i cirka en måned efter, at du er blevet symptomfri.