”Det føles som at løbe én lang tur op ad bakke, når jeg skal synge, mens jeg har menstruation”
Hvornår har man det dårligt nok til at melde sig syg? Det kan være svært at afgøre, og hvis man arbejder et sted, hvor mange mennesker er afhængig af, at man møder op, bliver det ekstra svært. Det ved musicalstjernen Maria Lucia, som lever af sin sangstemme, men af og til bliver nødt til at overanstrenge den.
Som professionel sanger er Maria Lucias krop både hendes instrument og vigtigste arbejdsredskab. Og hver gang, hendes krop bliver påvirket, gør stemmen det også. Det mærkede hun bl.a., da hun blev mor.
"Hele ens krop ændrer sig jo, når man bliver mor, og det har haft sindssygt stor indvirkning på min sangstemme. Jeg tror, at alle kvinder, der har født, vil sige ”jeg er ikke den samme, som jeg var før”. Så den der snak om, at man skal ”tilbage” i sin gamle krop … Jeg tror ikke en skid på det. Det er et nyt udgangspunkt, så man kan ikke gå rundt og være sur på sig selv over, at det ikke længere er, som det var engang."
"Helt konkret har jeg fået nogle delte mavemuskler, som gør det sværere for mig at have en solid, oprejst krop, som jeg har været vant til, når jeg synger. Jeg har ikke den samme stamina i min core mere, og så er det, at man igen begynder at tænke ”hvorfor er det ikke, som det var før?”, og så kan jeg tænke, at jeg er forkert. Men min krop bliver ikke den samme. Derfor er jeg i stedet nødt til at forholde mig til, hvordan jeg bedst kan styrke min core igen."
Hvad påvirker ellers din stemme?
"Jeg bliver ekstremt påvirket af at have menstruation – jeg kan simpelthen mærke det med det samme. Når du har menstruation, hæver dine slimhinder jo, og hvad er stemmen? Det er én stor slimhinde. Så for mig er det nærmest det samme som at synge med en forkølelse, når jeg har menstruation. Det er vildt hårdt og føles som at løbe én lang tur op ad bakke."
"I operaverdenen er det helt legitimt, at man ikke går på scenen, hvis man har menstruation, og ens stemme er påvirket af det. Operasangere skal jo synge kæmpestore partier, og det kræver stor fleksibilitet af deres stemmer, så de er så afhængige af, at deres stemmer er i topform. Og hvis der siver en masse luft ud igennem stemmelæberne, fordi de er hævede eller irriterede, så kan man ikke tager de toner, man skal, og man kan endda ende med at skade sin stemme."
"Det har man forstået i operaverdenen. Af de fleste andre sangere forventes det, at de går på scenen og winger den, nærmest uanset hvordan de har det."
Hvordan håndterer man så sygdom?
"Generelt har teaterverdenen meget haft den der ”the show must go on”, så man har optrådt uanset hvad. Hvis man er syg, tager man bare nogle piller. Det har meget handlet om, HVOR syg man egentlig var. Men vi skal jo passe på hinanden. Det handler ikke kun om mig og om, at jeg står på plakaten, for en produktion er et fællesskab, og vi er afhængige af hinanden."
"Heldigvis synes jeg, at teaterverdenen er blevet meget bedre efter corona. Det er blevet mere acceptabelt, at hvis man er syg, så er man syg, og så er der en suppleant, som kan træde til. Men det kan stadig være svært at melde fra. Når presset er så stort, kan det føles som et nederlag, fordi man gerne vil leve op til forventningerne til én."
Er du blevet bedre til at sige fra efter 20 år i branchen?
"Jeg har altid været ret god til at mærke min egen grænse og sige fra, hvis jeg var syg. Mit problem har så været at holde fast. Hvis jeg har meldt ud, at jeg har det dårligt, men der er en industri, der siger ”vi skal lige have en lægeerklæring på, at du faktisk er syg,” eller en læge, der kigger mig i halsen og siger ”du er ikke så rød, jeg har set værre”, så bliver man jo påvirket af det. Så jeg har måske været god til at sige fra, men ikke nødvendigvis så god til at følge det til dørs."
Annonse
"Nu er jeg lige blevet 40 og kan mærke et større behov for no bullshit. Jeg har jo også en mand og et barn, så det handler ikke kun om mig længere. Jeg skal ikke kun være der for dem på arbejdet, jeg har også alle mulige andre mennesker i mit liv, jeg skal være noget for. Derfor er det blevet vigtigere for mig at sige ”hertil og ikke længere.”
Er du bange for at gå glip af muligheder, fordi du siger fra?
"Da jeg var yngre, var der helt klart en periode i mit liv, hvor jeg hele tiden følte, at jeg skulle løbe efter tingene og gribe alle muligheder. Jeg søgte altid det næste job og det næste igen. Jeg følte, at jeg kun var noget i kraft af, at jeg havde et job, var på en plakat eller GJORDE noget, der var vigtigt og betydningsfuldt."
"I takt med at jeg er blevet ældre og har fået et barn, er det gået op for mig, at jeg er noget i kraft af den, jeg er. Det handler ikke om alt det andet. Eller det gør det også, for jeg lever af min hobby, og mit arbejdsliv betyder meget for mig, men der er også andre ting, der betyder noget. Jeg tror på, at det, der kommer til dig, det kommer af en grund. Så længe jeg holder kernen og er tro imod mig selv, skal det hele nok gå. Også selvom jeg ikke får et bestemt job, for så får jeg nok et andet."
"I den her branche, hvor alt går så hurtigt, og hvor der hele tiden står én og ånder dig i nakken, klar til at tage din plads, er der blevet skabt et narrativ af, at du aldrig er bedre end det sidste, du har lavet. Derfor kan man nemt komme til at føle, at man hele tiden skal løbe efter noget nyt. Med alderen er jeg heldigvis blevet bedre til at gå imod det narrativ og kigge på alt det, jeg har lavet de sidste 20 år. Så selvom jeg måske ikke har et arbejde om et halvt år eller et helt år, så er jeg stadig alt det andet og kan alt det andet. Jeg er ikke kun det, jeg lavede i forgårs."
Hvordan er det, at der står nogen og ”ånder dig i nakken”?
"I takt med, at musicalgenren er blevet mere populær, og at der er kommet flere produktioner til, bliver der jo også plads til flere talenter. Flere talenter betyder selvfølgelig også, at der er en hårdere konkurrence, men det har jeg det sådan set ret chill med. Jeg er sikker på, at der er plads til os alle sammen, og at vi alle sammen kan noget forskelligt."
"Jeg har prøvet så mange ting og fået så mange muligheder. I virkeligheden føler jeg faktisk, at jeg har fået lov til at prøve det meste, og det er måske også derfor, det – i citationstegn – er nemt for mig at byde velkommen til alle de nye talenter."
