Maria Ørnbøl Trier

Maria levede 5 år med en fejldiagnose - virkeligheden var en helt anden

Glemsom og rasende, storsvedende og grådlabil. Vi kommer ikke uden om overgangsalderen, men ingen af os ved, hvad der helt præcis venter os, når vi står i, hvad der kan føles som en hormonel storm. Journalist Maria Ørnbøl Trier fik en angst-diagnose, da hun oplevede symptomer, og hun endte med at kæmpe i fem år for at få svar på – og hjælp til at komme igennem en hård overgang.

”Jeg var ude at handle, og midt i mælk og creme fraiche følte jeg, at jeg fik et nervøst sammenbrud. Jeg følte mig så overvældet, at tårerne bare løb. Jeg aner ikke, hvorfor jeg græd – de kom bare.”

”Jeg forsøger at styre mine udsving med meditation og motion, men overvejer hobbyer som knivkastning, kickboksning og trommer, fordi jeg har brug for en del mere end meditation.”

”Jeg har nogenlunde styr på hedeture, humør, ømme led og hævede fødder, men mine nætter er noget rod. Jeg vågner næsten hver nat mellem klokken 2 og 3 uden nogen speciel grund. Hvad har I af erfaringer og gode råd?”

”Jeg har nærmest hele tiden ondt et eller andet sted i kroppen, og det er som om min krop ’går i stykker’. Sådan har det aldrig været før. Tager imod alle input, tips og råd med kyshånd.”

Ovenstående citater er oplevelser fra kvinder, som de har delt på forummet, Menokind. Menokind er skabt af Maria Ørnbøl Trier, som sammen med to andre kvinder ønsker at skabe et sted, hvor der er fokus på peri- og menopause, og hvor kvinder kan dele deres personlige beretninger og finde inspiration hos hinanden.

Det er lige så sikkert som rådhusklokkerne nytårsaften og amen i kirken, at kvinder på et eller andet tidspunkt vil gå i overgangsalder – og at det for nogle er en mild omgang, mens det rammer hårdt for andre.

Men selv om overgangsalderen er uundgåelig, er den stadig for mange kvinder noget, vi ikke rigtig har lyst til at tale højt om; nogle frygter den, og en stor del ved heller ikke helt, hvad overgangsalder er for en størrelse?

Der bliver stadig grint lidt ad kvinders svedeture, dårlige nattesøvn og humørsvingninger, men summa sumarum er, at der er brug for udbredelse af mere viden. For hvad ved vi egentligt om overgangsalder? Andet end det er en uundgåelig forandring, der venter derude i horisonten. Selv starttidspunktet er til debat. Nogle er overbeviste om, at det er, når menstruationen stopper, andre taler om perimenopause, som kan gå i gang flere år før.

 

Indbakken bugner

Herhjemme har tre kvinder derfor startet Menokind, som er et forum på både Facebook og Instagram. Under hashtagget #vivilikkeværestille kan kvinder nu dele deres historier og guide hinanden i, hvad de oplever og ikke mindst gør for at komme så godt igennem peri- og menopausen.    

”Vi kommer aldrig til at stille os til dommer over, om du får hjælp af hormoner, antidepressiv medicin, yoga eller noget helt fjerde. Alt er okay. Du skal gøre, hvad du finder bedst. Vores indbakke vælter med beretninger fra danske kvinder, som er i perimenopause og ikke føler, at de bliver hørt hos deres læge eller gynækolog,” siger en af kvinderne bag Menokind Maria Ørnbøl Trier.

Hver dag kommer der minimum 15 henvendelser fra kvinder, der ikke føler sig hørt eller set, og som føler sig forkerte og bange, fordi de oplever fysiske og psykiske symptomer. De kan have ømme led og hjertebanken. De har pludseligt let til tårer og vrede. De føler sig alene, angste og usikre.

Og præcis de følelser kan Maria Ørnbøl Trier tydeligt selv genkende. Og det er også derfor, at den 46-årige journalist gerne vil dele sin egen historie.

For fem år siden, da hun netop er fyldt 41 år, arbejder hun i en periode rigtig meget. Samtidig sover hun dårligt, sveder om natten og kan vågne klokken 4 hver nat med et sæt, hvor hjertet hamrer afsted. I det hele taget er hendes hjerte på overarbejde. Hun er svimmel og kvalm. Hun føler, at hun lever i en tåge, græder let og bliver meget hurtigt vred.

”Det føles vitterligt, som om min verden går i stykker. En dag står jeg ved håndvasken og får et panikanfald. Jeg kan ikke få luft, kan ikke være i min krop og kan ikke fortsætte. Jeg ved ikke, og jeg kommer heller aldrig til at vide, om mit stresskollaps og den tordnende angst, som overtager min krop, hjerne og psyke, udløser en tidlig overgangsalder eller om en tidlig overgangsalder udløser fem års ulidelig kamp,” siger Maria Ørnbøl Trier.

Til at begynde med tror hun nemlig, at hendes krops reaktion skyldes noget helt andet.

 

Overmedicineret på tre uger

Da Maria er i starten af 20'erne, får hun nogle voldsomme angstanfald på grund af langvarig stress. Og da hun som 41-årig efter en presset periode i sit liv oplever nogle af de samme symptomer, er hendes første tanke, at angsten kommer tilbage, og hun søger derfor hjælp.

”Jeg kommer ind hos den samme psykiater, som jeg gik hos i starten af 20'erne, og hun konstaterer, at jeg har depression, angst og stress. Jeg får sovepiller og antipsykotisk medicin og er i løbet af tre uger så overmedicineret med det ene, det andet og det tredje.”

Medicinen virker dog ikke på alle Marias symptomer, og hendes mavefornemmelse siger, at der kan være noget andet galt. Hun beder derfor om at få undersøgt sine hormoner hos lægen.

”Når man har gået igennem det, som jeg har gjort, har man en meget stor kropsbevidsthed. Jeg ved, hvordan angst for mig udarter sig. Og der var nogle symptomer, hvor jeg tænkte, at det ikke hænger sammen. Hvorfor vågner jeg klokken fire om natten og kan ikke sove mere? Hvorfor bader jeg rundt i sved?  Hvorfor har jeg utroligt ondt i mine hofter og min lænd? Hvorfor slår mit hjerte helt vildt hurtigt? Jeg er med på, at det godt kan lyde som angst, men det var bare ikke de symptomer, jeg plejede at have.”

Undersøgelsen viser, at der er lidt kludder i hormonerne, og østrogen ligger lavt. Men fordi hun stadig har menstruation, er der ingen, som kobler overgangsalder sammen med symptomerne. Andre end Maria selv. Hun er uddannet journalist og har læst og undersøgt, hvad der kan være galt.

I hendes research finder hun ud af, at overgangsalder er et vidt begreb – og at den ikke kun hænger sammen med ophørelsen af din menstruation. Overgangen er langt mere flydende, og hun støder fx på navnet ”perimenopause”, der oftest begynder hos kvinder i begyndelsen af 40’erne.

”Det lyder unægteligt, som det jeg har. Jeg får en henvisning til en gynækolog, som meget klart fra starten af har en forud indfattet mening om, at jeg er en lidt hysterisk dame, der kommer ind ad døren, at jeg tydeligvis har angst, og at perimenopause er et tosset modeudtryk.

Jeg får tilbudt p-piller, men hormonbehandling? Absolut nej, for som gynækologen siger: ”du får jo stadig din menstruation — ergo er du ikke i overgangsalder” og “du har jo en forhistorie med angst, så… Farvel.”

Jeg går derfra grædende, fordi jeg har så klar en fornemmelse af, at der er noget andet galt, men der sidder en over for mig, som siger, at det må være noget med mit hoved, der er galt. Alle de her symptomer er noget, du bilder dig ind. Det er den vibe, jeg får.”

Maria begynder på p-pillerne, men det syntetiske hormon ’gestagen’ i dem gør, at hun sveder endnu mere - især om natten. Hun sover dårligt, og når man sover dårligt, er overskuddet helt i bund.

”Efter seks uger med nattesved, endnu mere hjertebanken og ubehag finder jeg mig selv på tredje time have et hysterisk anfald over, at min familie er begyndt at spille Uno uden at have spurgt, om jeg vil være med. Jeg kan ikke engang lide Uno. Det er et decideret hysterisk anfald.

Men det er også en reaktion på en følelse. Jeg føler, at jeg i flere år har hutlet mig igennem og siddet skræmt i et hjørne i vores sofa. Kiloene satte sig, tænder smuldrede, alt gjorde ondt, alt var i forfald. Og ingen, andet end dem, der insisterede på stadig at stå ved min side, forstod.”

 

Om overgangsalder

Overgangsalderen, også kaldet klimakteriet eller perimenopausen, dækker over perioden omkring sidste menstruationsblødning. Den starter typisk nogle år før den sidste menstruation – menopausen. Overgangsalderen er altså årene op til en kvindes sidste menstruation og de første 12 måneder efter sidste blødning.

Den naturlige overgangsalder indtræffer som regel i 45-55-årsalderen, men hos nogle kvinder kan den starte tidligere, og ved andre kommer den først senere. Den varer typisk mellem to og syv år, men overgangsalderens varighed kan variere. Gennemsnitsalderen for den sidste menstruationsblødning er cirka 51 år hos danske kvinder.

Overgangsalderen indtræffer, når den fertile periode i en kvindes liv nærmer sig sin afslutning, og æggestokkene naturligt begynder at producere færre af de kvindelige kønshormoner: østrogen og progesteron.

Kilde: dsr.dk

Føler sig stigmatiseret

I de følgende år kæmper Maria på at finde en forklaring på symptomerne. Hendes fornemmelse siger, at der er noget galt – rent hormonelt.

”Ja, jeg har en forhistorie med angst. Og hvad så? Kan jeg så ikke fejle noget? Har angste personer ingen mavefornemmelse? Jeg bliver bare så rasende over ikke at blive hørt. Jeg synes, at jeg bliver stigmatiseret,” husker Maria om den tid.

Og det er netop historier som Marias egen, der ender i indbakken hos Menokind. Det var en del af formålet med at starte forummet for andre kvinder med lignende oplevelser.

”Det er kvinder, der føler, at de går til lægen, beder om hjælp, forklarer deres symptomer, men får at vide, at der ikke er noget galt. De ender med at gå derfra og føle sig fuldstændig tåbelige. Generelt føler de ikke, at de bliver hørt. De bliver frustrerede. Jeg fik også at vide, at ’perimeno’ bare er et modeudtryk, og du har nok været på internettet og læst – sådan lidt nedladende og meget patroniserende.” 

Maria læser mere og mere om netop perimenopausen. I de officielle vejledninger fra sundhedsmyndighederne står der, at man kan starte hormonbehandling, hvis man efter 12 måneder ikke har haft menstruation. Men hun har stadig regelmæssig menstruation, så hun synes, at hun løber panden mod en mur.

”Hver dag har jeg lavet en log, hvor jeg noterer alle fysiske og psykiske symptomer, og det er tydeligt at se, at mine symptomer minder meget om overgangsalder, og at de er meget forværrede omkring ægløsning og menstruation.” 

Hun har tidligere skrevet en bog om angst og snakker med en psykiater, som fortæller hende, at man er begyndt at forske i, at hormoner spiller en rolle. Og derfor synes psykiateren, at Maria skal få en ny henvisning til en gynækolog, som ved mere om overgangsalder.

Efter fire år får hun en ny henvisning til en gynækolog.

”Jeg kommer hen til den sødeste gynækolog, som forklarer, at det er svært at tolke noget alene ud fra blodprøver, fordi østrogen kan skifte fra time til time, når man er i perimeno. Vi kan konstatere, at jeg ikke er i officiel overgangsalder, fordi jeg stadig menstruerer. Men han foreslår, at jeg prøver at tage hormoner. Han har mange patienter, som får det bedre af det. Og jeg kan altid stoppe igen, hvis det ikke har nogen effekt.”

Maria er til at starte med bekymret for at begynde på hormoner. Tidligere historier om, at hormonbehandling kan give en øget risiko for brystkræft og blodpropper, skræmte hende. Men det viser sig, at det ikke relevant for den måde, vi i dag ordinerer hormoner mod overgangsaldergener på, så Maria begynder på bio-identiske hormoner.

”Det var ikke, fordi jeg fik det bedre med det samme, men efter fire til seks uger forsvinder min nattesved, jeg begynder at sove syv-otte timer igen – det havde jeg ikke gjort i fem år. Min hud holder op med at skalle. Og det allervigtigste for mig er angsten, den der fuldstændig knugende, altomsluttende frygtsomhed, som jeg havde, bliver 80 procent bedre. Og det i løbet af seks uger.”

Æggestok på slumreblus

I takt med at Maria får det bedre, finder hun overskuddet til at starte Menokind sammen med to andre kvinder. De synes, at der mangler et dansk sted, som er uafhængigt, sagligt, humoristisk og vedkommende for kvinder om overgangsalder.

I dag er Menokind på Instagram, der er et debatforum på Facebook, og planen er, at der også skal komme en hjemmeside.

”Vi vil gerne blive ved med at fortælle de meget personlige historier og give opdateret viden og forskning om, hvad overgangsalder og perimenopause er, og hvilke forskellige behandlingsmuligheder der findes. Det skal vi informere rigtig meget om, så både os, der går igennem det, dem der skal til at gå igennem det, og vores unger rent faktisk ved, at det er en helt naturlig milepæl, vi skal igennem.”

Som tommelfingerregel siger videnskaben på området, at cirka en tredjedel sejler roligt igennem overgangsalderen. En tredjedel har moderate gener, og så er der en tredjedel, der oplever gener, der er meget udtalte, og som forringer deres livskvalitet markant.

”Vi møder kvinder, der fortæller, at de må sige deres job op. De tror, at de er ved at blive skøre, de kan ikke kende sig selv, de bliver hidsige og rasende. De har ondt. Jeg har selv været igennem fem års voldsom medicinering. Men i løbet af seks uger med hormoner er jeg basalt set tilbage i mig selv igen. Og det, synes jeg bare, er så vildt. Hvis jeg ikke havde været så nysgerrig, insisterende og heldig på en måde ved at ende lige præcis hos den her gynækolog, hvad var der så sket?”

Maria understreger, at hun ikke er ude på, at alle skal have hormoner. Det er et individuelt valg, og der er mange, som oplever, at en ændring i kosten, motion eller andet kan gøre en stor forskel.

”Men jeg vil gerne have, at det er på et oplyst grundlag, hvis man fravælger. Vi vil ikke gøre os til dommer over, hvilken form for behandling du vælger. Men du skal ikke føle skam over at tage imod hormonbehandling. Du skal heller ikke føle skam over ikke at have lyst til det, for du kan måske også få det meget bedre ved at spise sundt, dyrke motion og få din nattesøvn.”

Det vigtigste for de tre kvinder bag Menokind er at kunne hjælpe. Det er hele ideen med forummet: at prøve at informere og inspirere. Og helt grundlæggende at sørge for, at der ikke er nogen kvinder, der føler sig alene i den periode.

”Det er vigtigt for mig at sige, at jeg ikke er blevet et andet menneske. Jeg er bare blevet mig selv igen, og det betyder også, at jeg er blevet mig selv igen på godt og ondt. Jeg har også lortedage, og måske er de lidt mere lortede, end de var før i tiden, men jeg kommer altid igennem dem,” siger Maria Ørnbøl Trier og understreger:

”Der er en sensitivitet hos os kvinder i den alder, som det kan være så fedt, at der bliver gjort plads til, uden at vi nødvendigvis skal sygeliggøre os. Jeg tror på, at hvis vi kan afmystificere overgangsalderen, er den ikke lige så tung. Og man finder ud af, at solskinsdagene kommer tilbage.”

 

Om perimenopause

Ifølge Maria Ørnbøl Trier bliver der forsket i og skrevet mere og mere om perimenopause, især i Sverige, England og Tyskland.

I England har de NICE Guidelines. Det er, hvad der måske bedst kan beskrives som anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen. Hvad der er interessant at finde i NICE Guidelines er, at der ordret står, at hvis man er over 45 år og kommer til lægen med angst og/eller depression, så er blodprøver unødvendige (hormon-niveauerne skifter alligevel hurtigt og konstant i perimenopause, hvorfor de er ubrugelige, red.). Lægen skal derfor diagnosticere ud fra patientens symptomer.

Dernæst skal disse kvinder, som førstevalg, tilbydes bioidentisk hormonterapi (østrogen og progesteron, der er identisk med vores egne hormoner) og ikke antidepressiv medicin, da formodningen, qua forskning, viser, at hormonterapi virker på hormonudløst angst/depression.

Hvad er retningslinjerne for peri herhjemme?

”De er der ikke rigtig, hvis du spørger os (Menokind, red.). Med mindre en blodprøve viser, at du er i overgangsalderen (hvilket teknisk betyder, at du enten er stoppet med at få din menstruation, eller den er blevet uregelmæssig, red.) er det ikke almindelig kutyme at tilbyde hormonbehandling i form af lavdosis østrogen og progesteron.

Så hvis du stadig bløder, men kæmper med alskens fysiske og psykiske udfordringer, der alle er opstået fx i starten af 40’erne, og alle umiskendeligt rimer på menopause, bliver du ofte enten sendt ud af døren med et: “Tillykke, du er frisk og rask” - og føler dig til rotterne - eller også får du tilbudt en hormonspiral, p-piller eller antidepressiva.”

Kilde: Menokind