-
Kæmpe comeback: Her er vinderen af "Spillet"
-
Undrer du dig også? Sådan foregår optagelserne i finalen af "Spillet"
-
Mohamed åbner op om svær tid: - Der var råb, skrig og smerte
-
Efter konflikt i ”Spillet”: Sådan er forholdet i dag
-
Oliver Stanescu åbner op om misbrug: Tog stoffer på hospitalet
-
Fulde under optagelserne til "Spillet"
-
Anna Lin følte sig overvåget efter "Spillet": Det var helt skørt
-
Bag kameraerne: Sådan fungerer panelet i "Spillet"
-
Da Vicki Berlin mødte sin store kærlighed, var hun forlovet med en anden
-
Vicki Berlin med stor kritik af "Spillet": Mit livs dårligste beslutning
-
Sofie Stougaard var lige blevet gift, da hun mødte sit livs kærlighed
-
Jim Lyngvild var tæt på at trække sig: Jeg kunne ikke mere

Mette Helms blev ramt af en hjerneblødning: "Cykling har fået mig tilbage på livssporet"
At komme tilbage på cyklen var den helt store motivation for Mette Helms, da hun i 2022 blev ramt af en hjerneblødning.
Under coronapandemien var Mette Helms ved at blive skør over, at der ikke skete noget, og at hun nærmest ikke kom ud ad døren.
En dag lukkede hun computer og telefon ned og tog spontant ud og købte en brugt racercykel til sig selv og sin ene søn.
Hun gik derefter på nettet og fandt frem til kvindecykelnetværket 'Charlie Cycling', mødte op, fik en prøvetime og begyndte at køre med holdet onsdag og lørdag. Og da verden åbnede igen, tog hun med på klubbens cykelrejser til udlandet.
Hun kunne godt lide de lange, seje stræk, og hun var vild med at køre i bjerge.
I efteråret 2022 var Mette tilmeldt et cykelløb i Gribskov sammen med en masse af de andre kvinder i cykelklubben, men hun kom aldrig afsted. Formiddagen før var hun faldet om derhjemme.
"Heldigvis var min ældste søn hjemme den dag, og han fandt mig på gulvet. Han syntes, at jeg sagde nogle mærkelige lyde, og han ringede til Falck, som efter lidt overtalelse kom og hentede mig.
Om eftermiddagen vågnede jeg op på Rigshospitalet, hvor fem mennesker stod og gloede på mig, mens jeg tænkte, hvad fanden sker der her? Jeg havde været helt væk."
Mette havde haft en udposning på hovedpulsåren, et aneurisme, der var sprunget, og havde som følge deraf fået en meget stor hjerneblødning.
Var der gået en time længere, før hun var kommet på hospitalet, havde hun været død. Men lægerne fik hende lappet sammen, som hun selv udtrykker det, og hun måtte derefter tilbringe en måned på hospitalet.
"I begyndelsen fik jeg sondemad, jeg kunne ikke gå, og jeg var så helt utrolig træt. Heldigvis kunne jeg godt tale og tænke klart, og jeg var i stand til at sige til og fra, så jeg ikke blev kastet rundt i systemet.
Jeg kom efterfølgende på Herlev sygehus og derefter til genoptræning på Møllegården i Lyngby, og det første, jeg sagde til fysioterapeuten, var: ”Det eneste, du bare skal sikre dig, det er, at jeg kommer op på en cykel igen”. Den var hun med på, og så kom hun slæbende med en motionscykel af ældre dato, som jeg satte mig op på hver morgen.
Først fem minutter, og langsomt i længere og længere tid. Jeg tror, det har været altafgørende for, at jeg er kommet så godt tilbage, at jeg fra begyndelsen satte mig det mål, at jeg ville ud og cykle igen."
Mens Mette lå på hospitalet modtog hun et billede af alle de Charlieryttere, der havde kørt cykelløbet i Gribskov. ”Vi kørte det for dig”, skrev de. Og da hun siden var i gang med genoptræningen, sendte cykelveninderne en god-bedring-hilsen med foto fra Mallorca, hvor hun skulle have været med på cykelrejse.
Mette bliver meget rørt, når hun fortæller om det.
"Det var jo kæmpestort, at de tænkte på mig på den måde. At jeg var med dem, selvom jeg ikke var der fysisk. Jeg har også cyklet en del med mænd via mit arbejde, og jeg må bare sige, at der er ekstremt stor forskel på at cykle med kvinder og med mænd.
Kvinder favner dig på en anden måde. Og de kører ikke fra dig, som jeg har oplevet mine mandlige cykelkammerater gøre. Når mænd cykler, er det meget mig-først-ånden. Når kvinder cykler, er der mere holdånd.
Vi forstår hinanden på en anden måde, vi tager hensyn, og vi bakker op om hinanden."
I dag er Mette tilbage i klikpedaler på landevejen og i skoven, hvor hun elsker at køre på sin gravel-cykel, der kan klare at køre off road.
Hun kan ikke køre så hurtigt og så langt som før, og hun kan heller ikke snakke undervejs som før i tiden. Snakken med cykelveninderne tager hun i stedet bagefter over en kaffe i klubhuset Café Capito Øresund.
Hun er ikke i tvivl om, hvad cykling har betydet for, hvordan hun har det i dag.
"Cykling og naturen har fået mig tilbage på livssporet.
Det har været hårdt at lære at køre med klikpedaler igen, for jeg har kæmpet med balancen, men det har været det hele værd. Jeg har en mand og to børn, som jeg gerne stadig vil være noget for, og for dem har jeg gjort alt, hvad jeg kunne, for at banke mig selv op igen.
Jeg vil også gerne give et kæmpe skulderklap til Rikke, der står for Charlie Cycling. Hun gør det helt fantastisk, hun arbejder hårdt på at få flere kvinder op på cyklen, og hun er så god til at få alle til at føle sig trygge.
Det har også været helt afgørende for, at jeg er kommet tilbage i pedalerne."