Michelle Kristensen: "Hvis du vil lave én vane om i januar, anbefaler jeg denne"
Efter en lang kamp i fertilitetsbehandling og flere ufrivillige aborter er Michelle Kristensen endelig blevet mor. Og det at have en 1-årig i huset har vendt op og ned på iværksætterens tid og tilgang til hendes daglige sundhed.
Hvordan har din tilgang til sundhed ændret sig, efter du er blevet mor?
"Jeg tror, at jeg har fået et mere realistisk og et mindre striks forhold til sundhed. Jeg ved nu, at tid er en mangelvare, når man har små børn. Før der var børn i mit liv, havde jeg al tid i verden til mig selv og min egen sundhed. Nu er der kommet nogen ind i billedet, som gør, at jeg ikke længere er min egen førsteprioritet – børnene kommer jo altid først. Så både min træningsmængde og mit forhold til, hvilken mad jeg serverer og spiser, er kommet på prøve. Jeg er helt klart også blevet mere realistisk omkring, hvordan jeg vejleder mine klienter om sundhed. I stedet for at give en masse råd, som er sindssygt svære at opnå, råder jeg folk til at snyde, hvor de kan. Helt lavpraktisk gælder det nu om at gøre det så let som muligt for sig selv at være sund i en presset hverdag."
Hvad har været den største udfordring i forhold til at prioritere din sundhed med en 1-årig i huset?
"Det er 100% min søvn. Søvn er megavigtig for vores sundhed, og min er helt fucked up for tiden. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har fået bare tre timers søvn i streg uden en opvågning. Derefter kommer den generelle tid til sundhed. Mine madpakker er bestemt ikke, hvad de har været, og så er det en virkelig god uge, hvis jeg bare får trænet en halv time tre gange om ugen. Så er sundhed jo også det at være social og se venner og veninder, hvilket der heller ikke har været så meget tid til.
Når man har små børn, må man bare sænke sine sundhedsforventninger til sig selv enormt meget. Jeg har haft virkelig mange kvinder med små børn som klienter, men én ting er at høre andres fortællinger om de udfordringer, de støder på. Det er noget andet selv at prøve det. Jeg vidste godt, at der ville blive mindre tid til mig selv, men jeg var naiv nok til at tro, at jeg nok skulle få presset flere træninger ind, end det har været muligt."
Hvordan håndterer du udfordringerne?
"Søvn er enormt vigtig for mig, så vi er begyndt at gå meget tidligt i seng. Selvom det ikke er sammenhængende søvn, kan det trods alt godt blive til syv timer i alt. Når jeg er veludhvilet, er jeg også bedre til at lytte til min krop og mæthedsfornemmelse, så jeg heller ikke overspiser. Og når jeg ikke overspiser, kan jeg se, at min krop lige så stille begynder at forme sig tilbage til den størrelse, den var inden graviditeten og fertilitetsbehandlingen. Det gør, at jeg har det bedre i min krop, og når jeg har det bedre i min krop, er jeg også et sjovere og mere positivt menneske, som har mere energi til at tackle de dage, hvor det hele sejler. Jeg er ikke god til at lytte efter min krop i de perioder, hvor jeg er stresset og ikke sover nok.
Jeg er en af dem, der snacker utrolig meget, når jeg er stresset, og jeg kan ikke mærke, hvornår jeg er mæt. Og i de perioder, hvor jeg spiser mere, end jeg har brug for, er jeg også meget mere energiforladt. For mig har det handlet om at prøve at få den største mængde energi uden at få det fra lange træninger og nærende måltider, for det kan ikke være en førsteprioritet, når man har små børn."
Din krop har været igennem meget de seneste år med fertilitetsbehandling og en graviditet. Er din krop back on track?
"Efter al den fertilitetsbehandling var min krop dels forandret for mig, fordi den blev større af hormonerne, men også fordi min krop pludselig ikke samarbejdede med mig. Min krop føltes som en fiasko, fordi den ikke kunne finde ud af at holde på og danne et barn. Så jeg har i en periode været meget sur på min krop.
Da jeg endelig blev gravid, var jeg en af dem, der tog 23 kilo på, fordi jeg for første gang i mit liv ikke holdt mig tilbage. Det var pludselig legalt, at sundhedstypen godt måtte spise usundt – så jeg tænkte ikke over, hvad eller hvor meget jeg spiste. Jeg synes, det var svært, lige efter at jeg havde født. Kiloene raslede slet ikke af mig, fordi jeg også havde lidt svært ved at amme, og jeg var bange for at få for lidt at spise, hvis det kunne medføre for lidt mælk i brysterne. Så der gik nok fire måneder, hvor jeg måtte indse, at projekt ”kom-tilbage-i-cowboybukserne” ikke gik lige der. Da Viggo blev 10 måneder, og det var slut med amningen, begyndte jeg stille og roligt at gøre noget godt for mig selv. Nu er jeg der, hvor jeg var før hele forløbet, og det føles meget rart."
Hvordan har forløbet påvirket din mentale sundhed?
Annonse
"Det lykkedes jo gudskelov at blive gravid til sidst, så jeg tror faktisk, at jeg har en større ro i min krop nu end før fertilitetsforløbet. Jeg fik lige ni måneder til at finde en ro i, at min krop godt gad at samarbejde, og dermed slutte lidt fred med den. Jeg synes, vi skal huske, at både kvinder, som er blevet gravide på naturlig vis, men især også os, der er gået igennem heftige fertilitetsforløb og aborter, har en helt sindssyg krop.
Jeg har fået en helt ny respekt for kvindekroppen, for den er jo det vildeste powerhouse. Den dag i dag ser jeg en krop, hvor mit maveskind er løst, så jeg kan folde det sammen med mine hænder, og det har en masse rynker, det ikke havde før. Det ville jeg før i tiden være enormt presset over, men i dag bærer jeg det med stolthed, for det har jo været Viggos hule. Hver gang jeg kigger på min krop, så tænker jeg ”wow, tænk min krop gjorde det. Det lykkedes mod alle odds alligevel – well done”. Min krop vil aldrig vende helt tilbage til det, den var før, men jeg elsker den for det, den har skabt– et smukt lille menneske."
Hvad er det vigtigste, du har lært om dig selv efter at være blevet mor?
"At jeg skal huske roen i mig selv. Når jeg er rolig, har jeg også rolige børn. Og når jeg stresser og har for travlt, så har jeg umulige børn. Og så er det rigtig vigtigt, at jeg har styr på min hjerne og dårlige mønstre, så det ikke smitter af på dem og giver dem en dårlig dag. For når de har en dårlig dag, får jeg også en dårlig dag. De kopierer ens følelser helt vanvittigt meget, så det handler om at bevare roen selv på pressede dage, selvom det nogle gange kræver noget arbejde. Det er givet enormt godt ud."
Hvad har det betydet for dig mentalt, at I er flyttet fra lejlighed til hus?
"Det har påvirket min mentale sundhed meget at flytte. Vi er godt nok bare flyttet til Valby, men jeg kan tydeligt mærke, at min puls falder, når jeg cykler fra kontoret og hjem i det nye hus – lidt samme effekt, som når man tager i sommerhus. Jeg er meget mere rolig, og jeg har lyst til at lave mange flere hyggelige ting. Jeg er selv vokset op i Nordjylland, så at jeg nu bare kan åbne døren ud til en have, har gjort noget sindssygt godt for mig. Jeg kan bare gå ud og grave ukrudt op i haven og se børnene få røde kinder, og det er skønt.
Jeg tror faktisk allerede, der skete en ændring, da Viggo kom til verden. Da jeg skulle starte på arbejde igen efter barslen, mærkede jeg en tydelig ændring i mine prioriteter. Før arbejdede jeg meget, fordi jeg ikke skulle tage hensyn til andre end mig selv, udover selvfølgelig når vores delebarn Laurits var der. Men lige pludselig er der en, som sammen med Laurits er min førsteprioritet hele tiden, så jeg har mærket en tydelig ændring i min arbejdsmoral i forhold til work-life-balance. Nu er der noget, der er vigtigere end mit arbejde."
Januar er ofte lig med slankekure og ”nyt, sundt liv”. Hvad tænker du om det?
"Jeg er ikke vild med slankekurskonceptet. Jeg er vokset op i en tid, hvor vi havde rigtig mange og også ekstreme slankekure. Så min association med slankekure er, at man kun må spise meget få ting i en meget stram plan. Virkeligheden er bare, at det ikke hjælper på den lange bane at være så restriktiv.
Jeg kan godt lide ideen om at kalde det en livsstilsændring i stedet for en slankekur, og der er januar et godt tidspunkt at gå i gang. Så tager vi de gode erfaringer og vaner med os ind i det nye år, men smider alt lortet væk. Januar er måneden, hvor mange af os har lyst til at gøre noget godt for os selv, og det skaber et fællesskab for alle med samme vision. Og fællesskabet gør det lettere for folk at lykkes med de nye vaner, end hvis man kører en solo-rejse i for eksempel december."
Hvis man kun skal lave én vane om i januar, hvad vil du så anbefale?
"Hvis man vil lykkes med en livsstilsændring, er der én vigtig ting, man skal fokusere på – og det er at holde det realistisk. Det, der virker for din nabo, som har store børn og arbejder 20 timer om ugen, passer med stor sandsynlighed ikke til dig, der har små børn og et 37-timers job. Vi er så utålmodige, især når vi taler om sundhed, men det er ikke realistisk, at man kan tabe de fem kilo, som har taget et år at tage på, på to uger, for det tager tid at ændre en vane.
Og det, vi ofte gør, når vi først beslutter os for at give den fuld smadder i starten af januar, er at gå alt for all-in til, at det vil holde. Så vil man både begynde at løbe, sove otte timer hver nat, ikke spise sukker eller drikker alkohol og samtidig gå på en kur, hvor man ikke må spise over x antal kalorier om dagen. Det er simpelthen alt for mange ting på én gang, og det kan man ikke holde. Hvis man vil lykkes, skal man sænke barren. Prøv først og fremmest at være realistisk i forhold til, hvordan din hverdag ser ud, og vælg så kun én ting, du vil ændre på ad gangen."
