”Min veninde blev sur over, at jeg meldte afbud til en middag”

"Under nedlukningen oplevede jeg at blive meget mere klar over, hvad jeg egentlig føler, fordi den tomme kalender fjernede en masse stress og jag, som jeg faktisk troede, at jeg nød."

Kristina sender mig et svagt smil og taler videre:

"Nu er jeg ligesom alle andre i gang igen, men jeg har det anderledes. Jeg føler mig stærkere og mere sårbar på samme tid."

Som Kristina taler, gennembladrer jeg mit indre kartotek efter andres historier om nedlukningen. Jeg kan se et mønster gå igen. En del kvinder med en fuldt booket kalender har beskrevet denne følelse af at kunne mærke sig selv mere og være både stærke og sårbare. Stærke, fordi det er godt at kunne mærke sig selv tydeligt. Sårbare, fordi det også kræver mod at vise, hvem du er. Det er tusind gange nemmere at gøre det, man bør, end at gøre det, du vil. Jeg deler dette med Kristina og opmuntrer hende til at sætte flere ord på.

"Jeg kan ikke gå tilbage til den måde, det var på før. Jeg har oplevet mig selv med pulsen nede og den kæmpestore glæde, jeg fik af at have mere tid til mig og være mindre travl."

Jeg nikker og supplerer:

"Det er livets logik. Når først vi har erfaret noget, så er vi forandrede. Vi kan ikke lukke øjnene igen og leve som om, det ikke er sket. På godt og ondt."

Kristina nikker og siger:

"Jeg vil ikke miste min evne til at kunne mærke mig selv igen. For den druknede faktisk i travlheden. Det er ikke nogens skyld, men jeg tænker tilbage på alt for meget pligtsex, middage med veninder, hvor jeg drak en ekstra cocktail for at være på, og for mange aftener på kontoret, fordi det var fedt, men dybest set gjorde mig hård indeni, fordi jeg følte mig som en dårlig mor."

Du behøver ikke sætte dig selv bagerst

Kristinas historie minder om mange andre kvinders. Vi er som piger opdraget til at tilpasse os. Så vi vokser op til dygtige kvinder, der aldrig sætter os selv først, men som siger ja til alle de gode muligheder og til de mennesker, vi holder af. Fordi andet ville være egoistisk.

Det er fint at gå til en middag med en veninde, som regner med dig. Eller at tage en ekstra byrde på kontoret, når kollegaen ikke kan, eller at gå med en kærestes lyst en træt aften, men det er en fin balance, hvor du ikke må miste dig selv undervejs.

I de næste samtaler udforsker jeg sammen med Kristina, hvordan det er at være hende, når hun mærker sig selv og handler på det.

"Jeg har følt mig helt ved siden af mig selv de sidste uger. For jeg føler mig konstant splittet mellem, hvad jeg mærker, og hvad jeg føler, at andre forventer af mig. Pludselig bliver min chef spydig over for mig, fordi jeg har sagt nej til en opgave, og min veninde blev pissesur over, at jeg meldte afbud til en middag."

Jeg kan se på Kristina, at hun er ved at græde, så jeg blæser på regler og giver hende min hånd. Hun holder den fast et øjeblik og siger så:

"Jeg troede, selvudvikling skulle være optur. Og så ler vi."

Læs også: Kan social kontakt booste dit immunforsvar?  

Selvudvikling pisser andre af

Det er verdens største illusion, at andre mennesker støtter din gode udvikling. Nogle gør selvfølgelig, men det er bestemt ikke alle. For du ændrer dig jo. Når du begynder at sætte tydeligere grænser og ikke gør det, man bør, men insisterer på det, du vil, så kommer du til at pisse nogle af undervejs. Spørgsmålet er bare, om du kan leve med det. Jeg stiller Kristina det spørgsmål.

Hun siger:

"Jeg har ikke lyst til at være egoistisk og selvoptaget, men jeg vil heller ikke leve på en måde, hvor jeg ikke kan mærke mig selv."

Så i valget mellem at være autentisk dig og den, andre forventer du skal være, vælger du?

Hun sender mig sit mest strålende smil og siger:

"Så vil jeg hellere være egoistisk end følelsesløs. I mit stille sind tænker jeg, at der er noget i dette, som er dybt og sandt. For at vælge et autentisk liv med sig selv intakt er måske ikke altid billedet på den gode kvinde, men det er til gengæld billedet på et stærkt levet liv."