Bør kroniske smertepatienter kende denne teknik? Ja, siger pioner indenfor behandling
Det gør bare det hele endnu værre, hvis du skælder ud på dig selv og dine smerter, siger Eve Bengta Lorenzen.
Hovedpine, gigt, lændesmerter, fibromyalgi, kræft ... Der kan være mange årsager til, at man lever et liv med kroniske smerter. Eve Bengta Lorenzen er en af pionererne indenfor smertebehandling med mindfulness, og hun har mødt mange smertepatienter gennem sit arbejde med mindfulnessbaseret stressreduktion – MBSR.
"For mange smertepatienter kommer smerterne til at fylde alt. De begrænser dem i at leve et aktivt og socialt liv med familie og venner, nogle er tilbøjelige til at isolere sig og bliver ensomme. For de fleste betyder det en forringelse af deres livskvalitet," fortæller Eve Bengta Lorenzen.
Hos mange smertepatienter bliver al energi og fokus brugt på at få smerterne til at holde op eller på at forsøge at abstrahere fra dem.
"Men smerterne forsvinder ikke, selvom du prøver at abstrahere fra dem. I mindfulness træner du i stedet at møde smerten, som den er, og mildt at anerkende dens eksistens, når den ”banker på”, og dermed begynder du at kunne rumme smerterne og de bekymringer, der opstår i kølvandet på den.
Du øver dig med andre ord i at forholde dig omsorgsfuldt og ikke-dømmende til dine smerter og tillade øjeblikket, som det er, og derved undgår du at blive hevet dybere ned i dine bekymringer og smerter," forklarer Eve Bengta Lorenzen.
Ekstra spændinger
Smerter kan naturligvis være meget begrænsende, og mange oplever, at de ikke kan leve det liv og gøre de ting, som de plejer. Kroniske smertepatienter er tilmed tilbøjelige til at slå sig selv oveni hovedet over de ting, de ikke kan og tale dømmende til sig selv. De bliver vrede og opgivende, men det kan gøre tingene meget værre.
"Hvis du skælder ud på kroppen og møder den med vrede, frustration eller bebrejdelse, vil det sætte gang i en masse negative tanker og bekymringer, og du bliver anspændt i kroppen.
Hvis du i stedet møder smerten med venlighed og omsorg og ”taler pænt” til den, så undgår du at spænde yderligere op og derved bidrager du til at skabe et bedre og mere venligt miljø i kroppen."
Derfor arbejder man i mindfulness også med at skabe en bevidsthed om tankemønstre.
"Det handler bl.a. om at tillade tankerne om smerterne at være her, uden at de bidrager til en indre dialog om, hvor meget de begrænser dig eller giver negativ tale til dig selv.
Den indre dialog kan få spændingerne til at forstærkes, og derfor er det vigtigt at stoppe op, når du opdager det uhensigtsmæssige mønster og i stedet tage dig af dig selv med omsorg."
Annonse
Annonse
Smitter af
Det er både en gevinst for den smerteplagede og for omgivelserne, at man lærer at håndtere sine smerter med mindfulness.
"Den venlighed, som du etablerer i forhold til dig selv, vil også smitte af på andre. Du kommer som smerteplaget uforvarende til at skubbe folk fra dig, og det er jo trist, for særligt når vi har det skidt, har vi brug for nogen, der er der for os og viser os venlighed og omsorg."
Mange smertepatienter oplever ifølge Eve Bengta Lorenzen, at de ved hjælp af mindfulness generelt bliver gladere og mere positive. Det hænger bl.a. sammen med, at de øver sig på at vende opmærksomheden.
"Som smertepatient kan du let komme til at identificere dig med din smerte, hvis du udelukkende fokuserer på den og de begrænsninger, den sætter for dig, derfor er det vigtigt at erfare, at du er så meget mere end din smerte. Smerten er på besøg, men du er ikke din smerte."
