”Jeg var så bange for at kaste op, at jeg gik i panik ved tanken”

"Han har brækket sig hele natten."

Mette Peleikis var i lære i en skoforretning og i gang med at finde et par sko til en dreng, da hans forældre kom med den udtalelse. Mette greb straks fat i en kollega. "Vil du tage denne her, jeg skal lige …“, hvorefter hun skyndte sig ned på lageret.

"Jeg var så bange for at kaste op, at jeg gik i panik ved tanken om, at drengen kunne smitte mig," siger Mette.

Hun ved i dag, at hun lider af emetofobi, det vil sige angst for opkastning, hvilket er en udbredt, men overset fobi. Det vidste hun dog ikke dengang, hvor hun bare undgik enhver situation, hvor hun risikerede at skulle at kaste op.

Hun drak sig aldrig fuld, hun prøvede aldrig vilde rutsjebaner, ja, som årene gik, fik hun svært ved fx at gå i supermarked af frygt for at blive smittet med en sygdom, der ville få hende til at kaste op. Mette mener, at lidelsen blev udløst, da hun som seksårig blev syg med voldsom opkast.

"Jeg blev så forskrækket, at jeg udviklede denne her angst for at kaste op," siger hun.

Brug for behandling

Som 20-årig læste Mette for første gang om emetofobi. Og alle symptomerne passede perfekt.

"Min lidelse havde et navn. Det var dejligt at vide, at jeg ikke var den eneste," fortæller Mette.

Lærepladsen i skoforretningen endte med en sygemelding, da fobien udviklede sig til en så alvorlig angst, at hun dårligt turde forlade sin lejlighed. Og i 2015 blev hun henvist til Center for OCD og Angstlidelser.

LÆS OGSÅ: Ida har højdefobi: ”Jeg tror, det er bevidstheden om, at hvis man går et skridt forkert, er man uden fast fundament”

Behandlingen strakte sig over fire år. Og som en del af terapien udvekslede hun erfaringer med andre emetofobiramte. Hun fik også hypnoterapi. Og hun blev bedt om at spise på en restaurant uden på forhånd at sikre sig, den havde "Elite-smiley“ for rengøringen. Endelig blev Mette udsat for, hvad hun betegner som drastiske metoder.

"Psykologen tog mig med ud at købe bland selv-slik, som jeg bagefter skulle spise. Tænk på alle de bakterier, der kunne sidde der. Det var så vildt, at han fik mig til det," siger hun.

I årene bag lukkede døre begyndte Mette at skrive romantiske historier, hun udgav online. Det afledte hendes tanker. Og da historierne fik så mange læsere, at hun i dag kan leve af at skrive, fik hendes selvtillid et boost.

LÆS OGSÅ: Anne Marie lever med bipolar lidelse: ”Hvor jeg tidligere skammede mig, har jeg nu lagt alt åbent frem”

"Sammen med behandlingerne er de historier årsag til, at jeg i dag kan styre angsten," siger Mette.

Hun har dog stadig, hvad hun kalder en panikpose, med sig, når hun går ud. Det vil sige, at hun i sin taske har en affaldspose, medikamenter mod kvalme samt pebermynteolie, der kan berolige hende.

"I dag får jeg meget sjældent angstanfald. Men med panikposen kan jeg klare situationen, hvis der skulle komme et," siger hun.